Vi kan lære af Estland – teknologiforståelse er afgørende vigtig for børn

Teknologi er ikke farligt.

It er ikke farligt.

Det er helt vidunderlige og vigtige værktøjer, som – hvis man forstår at bruge dem – kan flytte bjerge, åbne muligheder, styrke og berige.

Det kan bruges til læring, til udvikling, til at skærpe kreativitet og fremme logisk tænkning.

Det kan lære os at arbejde sammen.

Og så er de fundamentet under og nøglen til fremtiden. It, brugt rigtigt, er for eksempel med til at løse klimaproblemerne, give en stemme til de undertrykte, støtte vores demokrati og kan hjælpe os med at få mere fritid.

Der er netop et par nøgleord her: 'brugt rigtigt'. Kun ved at bruge it rigtigt, udnytter vi potentialet. Hvis vi ikke forstår it, ikke er kritiske og fornuftige, er der også mange faldgruber.

Derfor er det også så vigtigt, at vi får taget et opgør med teknologiforskrækkelse, og at børn får teknologi mellem hænderne.

Det er nemlig et værktøj – og det bør det være allerede i de mindste klassetrin.

Og når jeg taler om værktøjer, og at børn skal have teknologi mellem hænderne, så er det ikke sociale medier eller den nudging, som børn udsættes for på platforme af den ene eller anden art. Det er ikke bare at løse opgaverne på en skærm i et program.

Jeg taler ikke mod det fornuftige i at forbyde mobilskærme, der hvor de brænder hjernen af med planløs underholdning, som er udtænkt af big tech, og som fjerner deres forhold til den virkelige verden.

Det er ikke teknologiforståelse, tværtimod. Teknologiforståelse er at forstå, mestre og kunne gennemskue – herunder hvordan big tech udnytter børn ved at gøre dem til genstand for markedsføring, storforbrug og tankeløs evigheds scrolling. De skal forstå, at algoritmerne er lavet for at fastholde dem og intet andet.

Teknologiforståelse er en introduktion til it som et værktøj til at løse problemer med, forstå verden med, programmere med og arbejde med. Lege med og forstå, hvordan it skal bruges til at forme den verden, vi vil leve i.

Her har vi efter min mening nemlig et stort problem i Danmark.

Vi nyder så meget, at vi har et forspring i forhold til it og digitalisering, at stadig flere lande kan overhale os, fordi vi ikke har investeret i fødekæden.

Det giver ikke mening, at vores børn ikke over en bred kam introduceres for teknologiforståelse naturligt i folkeskolen eller lærer at programmere løsninger, når vi ser på den verden, de skal agere i.

Slet ikke når vi ved, at vi taber mange, særligt piger, i forhold til at turde give sig i lag med teknologien som arbejde siden hen.

Det risikerer at blive dyrt på den lange bane – ikke mindst fordi vi allerede mangler tusindvis af it-specialister herhjemme, og det antal vil stige markant fremover.

Det kræver, at vi allerede nu styrker fødekæden markant.

I den nye ugave af PROSAbladet (udkommer uge 45) er der et tema om Estland, og om hvordan den lille nation har cementeret sin selvstændighed og ønske om at skabe et trygt og rigt land ved netop at sætte fokus på teknologi og lysten til iværksætteri.

Børn får fingrene i teknologi og bliver opfordret til at bruge den til at skabe og bygge, som en naturlig del af deres skolegang. Ja, faktisk allerede i børnehavealderen.

Estland har set, at det vigtigste råstof først og fremmest er mellem ørene på deres befolkning og derfor også vejen til at blive en rig, tryg og velfungerende velfærdsstat.

Det er lykkedes på forrygende flot vis bare godt 30 år.

Teknologi og åbenhed er nøglen. Det samme gælder politikere, som samarbejder med iværksættere og uddannelser om løbende og hele tiden at støtte og udvikle tech-miljøer og nye initiativer.

Herunder faktisk skabe helt nye uddannelser.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra.

Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt unicorn-virksomheder (selskaber med en værdi over 1 milliard dollars) og en nation, som meget fleksibelt hele tiden udvikler sig derhen, hvor behovet er.

Det kan vi lære af i Danmark.

Første skridt er et langt, langt større fokus på at få teknologiforståelse til at være en rød tråd gennem hele folkeskoletiden.

At gøre det til VÆRKTØJET – til gavn for alle, særligt eleverne selv og deres fremtidige muligheder.