Marie Bjerre er rykket fra bekymring til begejstring

Det er en Marie Bjerre version 2.0, som har taget hul på sit andet år – og teknisk set anden periode, som Danmarks første digitaliseringsminister.

Hun bruger ord som borgerligt værdikompas, teknologibegejstring og at sætte dagsordener i EU. Nogle ydmyge kanter er slebet af.

Forklaringen skal måske findes i en blanding af erfaring og 14 dage i november.

Her kunne hele Danmark næsten følge med realtime, da Marie Bjerre efter blot 11 måneder blev sat af posten til fordel for iværksætterkendissen Mia Wagner.

Det kom som en tyv om natten. Helt uventet. Også for Marie Bjerre selv.

Alle blev faktisk overraskede. For Marie Bjerre havde på sin korte tid i et spritnyt og vanskeligt dobbeltministerium for digitalisering og ligestilling fået skabt respekt såvel blandt fagpersoner og samarbejdspartnere, som politiske venner og modstandere. Hun blev betragtet som et stensikkert og positivt kort for regeringen og sit parti Venstre.

Offentligheden blev vidne til et såkaldt autentisk øjeblik. Nemlig en minister, som med tårer i øjenkrogen og loyalt smil overlod ministeriet til en partifælle, men uden at lægge skjul på, at det selvfølgelig gjorde ondt.

Det var det perfekte bagtæppe for politiske kolleger og kommentatorer til at fortælle, hvor overraskede de var, og hvor godt et arbejde Marie Bjerre havde gjort. Underforstået at det var uretfærdigt. Hvem bryder sig om uretfærdighed, selvom det er en del af prisen, når der lægges politiske kabaler?

Der er nogle store muligheder i forhold til teknologi og kunstig intelligens, som vi skal gribe og tage til os.

Tilfreds med indsatsen

Hvis hr. og fru gennemsnitsvælger ikke kendte 37-årige Marie Bjerre inden, så gør de det i hvert fald nu. På den måde kom hun politisk og popularitetsmæssigt markant styrket ud på den anden side af fyringen.

Den styrke har hun helt sikkert taget med sig, da den lukkede dør til hendes tidligere ministerkontor efter blot to uger åbnede sig igen.

Mia Wagner måtte af helbredsmæssige årsager opgive ministertitlen. Marie Bjerre fik nu tilbudt at genindtræde. Og takkede ja.

Således blev den benhårde fyring blot til et par uger på udskiftningsbænken – kun for at blive kaldt tilbage på banen og denne gang til lyden af klapsalver.

Det kan gå op og ned i politik.

- Jeg havde mulighed for at reflektere over min tid som minister i de to uger, og jeg nåede frem til, at jeg grundlæggende er tilfreds, siger Marie Bjerre selv. 

Hun fastslår, at hun faktisk synes, hun har været både synlig og skaffet resultater. Herunder digital inklusion, mere kritisk tilgang til tech-giganterne, til brug af skærme, introduktion af teknologiforståelse i skolerne, og et digitaliseringsudspil fra regeringen.

Også selvom en række af hendes ministerkolleger har været hurtige til at sætte sig i spidsen for dagsordener, som skærme i skolerne og kritik af sociale medier.

Et opgør med bekymringsdebatten

Alligevel er noget forandret.

Der er et nyt selvsikkert skær over Marie Bjerre, sammenlignet med den relativt ukendte nyudnævnte minister for et helt nyt ministerium, som PROSAbladet mødte i januar sidste år.

Sidste år er nemlig længe siden.

Dengang var alt nyt, der var flytterod, og skiltet, som sagde Boligministeriet, hang stadig ved indgangen.

Marie Bjerre var forsigtig. Talte i brede vendinger. Det handlede om at samle, skabe overblik og binde sløjfer på tidligere tiders kludetæppe af digitale strategier.

Nu er der kommet rigtigt dørskilt, møbler og den summen af fodtrin i korridorerne og snakken ud af de åbne sidekontorer, som vidner om, at det kaotiske opstarts-støv har lagt sig, og at det er blevet hverdag.

Nu taler ministeren mere direkte om, hvad HUN vil.

- Jeg har brugt meget tid det første år på at tale om bekymringen. Det er bekymringsdebatten, som har fyldt. Nu skal der skrues op for begejstringen. Der er nogle store muligheder i forhold til teknologi og kunstig intelligens, som vi skal gribe og tage til os. Jeg er optimistisk og tror på fremtiden. Jeg tror på de her teknologier, siger hun.

I samme forbindelse er der et klart indirekte hip til de teknologi-bekymrede dele af Folketingssalen – og måske særligt formanden for Folketingets Digitaliseringsudvalg, Lisbeth Bech-Poulsen fra SF.

- Det er klart lettest at være bekymret. Vi har for meget fokus på frygten. Digitalisering rummer muligheder. Vi skal gribe potentialerne. Det er her, der er de største potentialer i forhold til grøn omstilling. Der er potentialer i forhold til at afbureaukratisere den offentlige sektor og hjælpe med de store udfordringer, vi har i forhold til at skaffe arbejdskraft. Det er ikke noget at frygte, men en hjælp, siger Marie Bjerre.

AI er en hjælper – hvis vi griber den

Hun henviser til, at netop ved at fokusere på kunstige intelligens har man også mulighed for at tackle de demografiske udfordringer, som rammer inden for omsorg i ældreplejen. Herunder for at gøre administrationen smidigere.

Eller inden for sundhedssektoren, hvor AI kan hjælpe med alt fra diagnostik til at effektivisere administration og behandling. Det kan også være behandlingsunderstøttende hjælp til sagsbehandling og journalisering.

Derfor burde der ifølge ministeren skrues op for begejstringen og det positive syn på mulighederne fremfor dommedagssnakken.

Hun tror heller ikke, at der skal være en frygt for, at teknologien skaber massearbejdsløshed, som det også har været fremme. Tiden er inde til at diskutere og handle på det, teknologien kan for os – og ikke de mulige skadevirkninger.

- Det går enormt hurtigt i alle lande omkring os. Derfor skal vi også følge med. Det har vi et ansvar for, siger ministeren.

Vi har for meget fokus på frygten. Digitalisering rummer muligheder. Vi skal gribe potentialerne.

Perfekt timing

Timingen som Danmarks første digitaliseringsminister kunne næppe have været bedre valgt.

Hvis nogen – måske med god grund – troede, at digitaliseringen ville være et halvglemt appendix til anden halvdel af Marie Bjerres dobbeltministerium, ligestillingen, så tog de fejl.

2023 blev nemlig om noget året, hvor alle sagde AI en del oftere, end de sagde Metoo. Hvor ChatGPT og AI kæmpede om at blive årets ord. Hvor medierne flød over med blandede bolsjer af dystopiske advarsler og wauw-historier om AI-kapløbet. Hvor alle blev blæst bag over og samtidig havde en lille knude i maven. Og hvor debatten om skærme, sociale medier, mistrivsel blandt unge i perioder kunne konkurrere mediemæssigt med Ukraine- og Gaza-krige.

Med en Christiansborg-kollegas ord så rangerede it-ordførerskaber tidligere på højde med kirkeordførerskaber. Altså som dem, der blev uddelt til sidst, fordi interessen ikke var der, hverken fra politikere, offentlighed eller medier.

Nu har verden slået en kolbøtte kaldet AI.

Således fik EU's nye AI-act en hel del mere omtale, end det er normalt for selv store aftaler indgået i Bruxelles.

Offentlighedens fokus er så stort, at selv det, der tidligere var for støvet, nu kan fortælles prime time og i detaljer.

Er Marie Bjerre ikke glad for at være minister, samtidig med at EU slår de første markante streger i forhold til brugen af AOI, og restriktioner?

- Jo, men det stopper ikke her. Vi skal regulere og måske endnu hårdere. Derfor vil jeg og regeringen også tage styringen yderligere på området og sætte en dagsorden, når vi overtager EU-formandskabet i 2025, fortæller hun.

Første nye skolefag siden 1994

Særligt stolt af – fornemmer man – er Marie Bjerre af indførslen teknologiforståelse på skemaet i Folkeskolen. Et helt nyt (valg)fag og en helt ny tilgang til implementering af it i undervisningen.

Teknologiforståelse bliver et valgfag fra 7. klasse gældende fra 2027.

- Det er første gang siden 1994, at vi indfører et selvstændigt fag i Folkeskolen. Samtidig sørger vi for, at den relevante fagliglig for teknologiforståelsen følger med i de enkelte fag, fortæller hun og kommer dermed også indirekte kritikken fra såvel PROSA som IT-Branchen i forkøbet.

Begge mener, at det langtfra er ambitiøst nok, og at teknologiforståelsen skal være obligatorisk for alle og fra tidligere klassetrin.

PROSA har samtidig advaret om, at man ved at gøre det til et valgfag risikerer at hægte især mange piger af undervisning, som ellers skal give dem et vigtigt fundament for at begå sig i et stadig mere digitaliseret samfund.

- Det er ikke bare noget, man indfører fra dag til dag. Det er en stor omstilling, og vi skal også sikre, at fagligheden er på plads i de relevante fag. Så jeg er stolt og tilfreds, forklarer ministeren.

Et andet implicit argument er, at hvis man tvinger børn ind i en sammenhæng, der ikke interesserer dem, så lytter de måske alligevel ikke efter.

Det handler også om forældreansvar

Det fører videre til debatten om skærme, sociale medier og unges tid på Tik-Tok.

Hvordan har ministeren det blandt andet med, at teenagere i dag i gennemsnit bruger mere end en time om dagen bare på Tik-Tok? Og tilsæt så timerne på Instagram og Snapchat oveni?

- Jeg synes, det er meget tid, og noget vi bør tage alvorligt. Mine egne børn er selv for små til, at det er en udfordring, jeg rigtig har inde på livet, men jeg håber, at jeg som forældre kommer til at sætte begrænsninger.

- Løsningerne har nemlig flere sider. Der er et politisk ansvar, men vi kan ikke løse det bare med forbud og begrænsninger. Der er også et forældreansvar og et egetansvar, siger hun.

For smalt ministerium?

Da Marie Bjerre kortvarigt var skiftet ud som minister i november, blev hun rost af PROSA-formand Niels Bertelsen for sin indsats.

Samtidig efterlyste de it-professionelles formand, at ministeriet og dermed også den siddende minister fremover ville være endnu stærkere og tage endnu større ansvar. En generel kritik har nemlig været, at digitaliseringsministeriets ressortområde er for smalt til reelt at gøre op med tidligere tiders kludetæppe-modeller af systemer og digitalisering.

En kritik, som blev gentaget i slutningen af januar af digitaliseringsordfører Alexander Ryle fra Liberal Alliance. 

- Når man læser udspillet til digitaliseringsstrategi, får man det indtryk, at digitaliseringsministeriet blot er blevet en it-afdeling for andre ministerier, skrev digitaliseringsordføreren på mediet X.

Han undrede sig over, at en lang række vigtige områder som blandt andre velfærdsteknologi, digital infrastruktur og it-uddannelser er placeret under andre ministerier.

Over for mediet Version2 uddybede han med oplevelsen af, at Marie Bjerre måske ofte var til stede under samråd, men ofte er uden ansvar.

- Uanset hvad vi forhandler om, så kan vi ikke træffe beslutninger om det konkrete indhold, for det skal aftales i en anden aftalekreds, men det er mig der skal sætte penge af til det i digitaliseringsstrategien, så det er frustrerende at være i de lokaler, sagde Alexander Ryle til Version2.

Digitaliseringsordføreren forslår at fjerne ligestillingsministerposten fra digitaliseringsministeriet og give større ansvar.

Vi kommer til at sætte en dagsorden, og det har vi allerede gjort i ministeriet.

Vi sætter en dagsorden

PROSA-formand Niels Bertelsen støtter kritikken af, at ressortområdet er for smalt.

- PROSA bakker op om en digitaliseringsminister og et digitaliseringsministerium. Vi har gennem mange år efterspurgt et dedikeret politisk rum til at drøfte konsekvenserne af den teknologi, vi indfører som en del af vores alles hverdag. Det har vi fået med en minister og et ministerium på området, siger han og fortsætter: 

- Men vi er også enige i, at digitaliseringsministerens nuværende mandat er for smalt. Alt for ofte må ministeren sparke debatter til hjørne med ressort-område-argumentet, selvom der er al mulig grund til at styrke ministerens indflydelse. Ministeriet har absolut brug for flere muskler.

Marie Bjerre har ifølge Version 2 ikke villet forholde sig kritikken fra Liberal Alliances ordfører. Men hun mener selv, at hun har været synlig og sat aftryk. Også i de debatter, som hun er blevet kritiseret for ikke at kunne tage op.

- Vi kommer til at sætte en dagsorden, og det har vi allerede gjort i ministeriet, siger hun.