arbejdsretten

Vigtig sejr for vikarer

Det er et banebrydende resultat og et vigtigt skridt mod bedre vilkår, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, om dom i Arbejdsretten.

Rekrutteringsvirksomheden Randstad har i Arbejdsretten accepteret at betale en erstatning på 21.367,87 kroner til en tidligere vikaransat, der udførte it-arbejde for NNIT på lige fod med virksomhedens fastansatte medarbejdere.

Vikaren var ansat på en kontrakt uden slutdato, men havde i løbet af cirka ni måneders ansættelse i alt seks sygedage. Her fik han ikke udbetalt løn, og det får han nu erstatning for.

Sagen, der blev ført af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for PROSA, kan få stor betydning for vikarer i fremtiden, vurderer PROSAs næstformand Hanne Lykke Jespersen.
— Det er et banebrydende resultat og et vigtigt skridt mod bedre vilkår, vi har opnået i Arbejdsretten. Jeg vil derfor gerne opfordre alle medlemmer, der har været ansat som vikar i et vikarbureau inden for de seneste fem år og er gået glip af løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel, til at henvende sig til PROSA, så vi kan få afprøvet flere sager, siger hun.

Sagen i Arbejdsretten er en direkte udfordring af fortidens opfattelse af vikaransættelser. I en dom fra 1997 slog Højesteret fast, at en vikar udsendt af et vikarbureau ikke var omfattet af funktionærloven og derfor hverken havde ret løn under sygdom eller et retmæssigt opsigelsesvarsel.

Men dengang var vikarer primært ansat i korte, midlertidige stillinger, hvilket Højesteret også lagde vægt på i sin dom. I dag — 23 år senere — benyttes vikarer i stigende grad som et alternativ til tidsbegrænsede stillinger.

Sagen i Arbejdsretten viser ifølge PROSA, at arbejdsgiverne er ved at nå samme konklusion: At vikarer har krav på en række funktionærrettigheder som eksempelvis løn under sygdom.

Dansk Arbejdsgiverforening, som har kørt sagen for Randstad, har to gange bedt om udsættelse af sagen, fordi de ikke kunne nå at afgive svar, men er efter seks måneders betænkningstid altså endt med at acceptere en erstatning.
— Det gør man normalt ikke med en så principiel sag, siger Hanne Lykke Jespersen.

Dansk Arbejdsgiverforening mener dog ikke, at sagen bør danne præcedens. Sagen får derfor ikke automatisk betydning for fremtidige sager af samme type. Der skal flere prøvesager til, mener PROSA.
— Vikaransatte bør have lige så gode vilkår, som hvis de var ansat direkte i virksomheden. Sådan tolker vi loven, og det er med den målsætning, at vi kører sagerne, siger Hanne Lykke Jespersen.


Læs også...

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

770 studerende har snydt med brug af AI i deres afleveringer og er blevet bortvist siden 2023. Mere end 400 af bortvisningerne er sket i år.

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.