Den lille grønne Android af det fineste drejede træ og hånddekoreret med omhyggelighed i detaljen har prydet redaktørens vindue, siden den blev foræret af ophavsmanden, John, som i årevis har nørdet med at omskabe sin Nørrebro-lejlighed til et intelligent hjem.

Vil du dele din faglighed?

For et par år siden havde jeg en af de sjoveste opgaver i mine snart 10 år som redaktør og journalist på Prosabladet. Jeg bad om et indblik i fritidsinteresser blandt jer PROSA-medlemmer og fik et helt pænt antal tilbagemeldinger retur. 

Jeg plukkede et overkommeligt antal og tog så på en lille landsdækkende tur, som førte mig helt hjem i jeres baghaver, værksteder og hjemmenørderi-kontorer. Jeres hobbyprojekter affødte en række besøgsartikler, hvor redaktionen så godt som muligt forsøgte at rapportere om alle mulige projekter, som, syntes vi selv, meget godt afspejlede den usædvanlige bredde, der ligger i mange af jeres interesser og faglighed. 

Digitale lokkedåser 

Lad mig lige nævne i flæng: John, som i sin lejlighed på Nørrebro råder over mængder af måleudstyr og et velforsynet værksted med drejebænk til træobjekter. Dengang arbejdede John på "projekt intelligent hjem", som blandt andet skulle sørge for at lukke de automatiske vinduer på en regnvejrsdag. Det var et projekt, som John ikke planlagde at afslutte overhovedet.

Så var der flyspotteren fra Sankt Petersborg, som med antennen ude af vinduet og boligen tæt på den lokale lufthavn fiskede efter flydata. Der var også den professionelle it-sikkerhedsekspert, som havde gjort det til sin hobby at bygge honeypots, som tiltrak ondsindede hackere, der som bier sværmede omkring det tillokkende sted og fik dem til at gå i fælden, så han kunne analysere deres adfærd og blive klogere på angrebsmønstre. Det var blot nogle af de underholdende eksperimenter, som vi kunne rapportere fra.

Nu vil vi på redaktionen gerne ud at finde flere delbare medlemsoplevelser. Inspireret af sidste runde vil vi dog ikke skelne særlig skarpt mellem det, du laver i dit professionelle arbejdsliv, og det, du hygger dig med i fritiden. Som vi opdagede sidst, har tingene det med at være beslægtede. Skulle du have en interesse, som ligger lysår fra dit professionelle liv, giv os gerne et praj.  Men ellers: Vil du fortælle om dine faglige passioner og dele praktiske aktiviteter til glæde for andre it-professionelle, så kigger redaktionen gerne forbi. 

Du kan kontakte os på prosabladet@prosa.dk.  


Læs også...

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…