Google ryddede overskrifterne i alverdens medier midt i december med historien om deres nye kvantechip ved navn Willow.
Tech-giganten hævder, at den nye chip er blot fem minutter om at løse en opgave, som det ville tage de hurtigste supercomputere i dag 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år at gennemføre.
”Det ufattelige tal overskrider de kendte tidsrammer i fysikken og er langt højere end universets alder,” fastslog Google i en pressemeddelelse.
Willow er således et skridt på vejen til at lave fremtidens kvantecomputere for at løse enkelte af "samfundets største udfordringer".
Nyheden blev bragt vidt og bredt. Det skal siges, at Google samtidig klart fastslog, at det ikke havde nogen kommerciel værdi endnu, og at Willow altså ikke er første skridt på vej mod, at du får en pc med en kvantecomputer indbygget.
Kan ikke bruge det til noget – for nu
Alligevel faldt dækningen i diverse medier Ole Tange, PROSAs it-nørd, for brystet.
”Det er en spændende og vigtig ting, som Google har opnået. Men det ændrer ikke ved, at kvantecomputere, som vi reelt kan bruge til noget, stadig er noget ude i fremtiden, og intet tyder på, at du nogensinde får en kvantecomputer derhjemme.”
Til gengæld medgiver han, at ideen om computeren, som høster regnekraft fra kvantemekanikken, er spændende.
To steder på samme tid
Kvantemekanikken siger dybest set, at to ting kan foregå samtidig, når de er på det atomare niveau.
Den del af bevist, men samtidig meget svært at forstå, fordi der som sådan ikke er nogen linje eller forbindelse med de to handlinger – de sker bare. Endnu mere ufatteligt bliver det af, at hvis vi kigger på dem, så ophører det med at ske.
På det atomare niveau foregår der altså to ting simultant. Det er den simultane egenskab, som høstes med kvantecomputere.
Processen er enormt svær at fatte og beskrive. Men programmeringen og aflæsningen sker ved hjælpe af at sende radiobølger ind og ud af et lukket system.
Så kan der nemlig foregå simultane beregninger. Når vi taler om kvantebit, eller qubits. Lige som med almindelige bit stiger antallet af kombinationer som 2 i n’te. Men hvor en bit i en normal computer kan være enten 1 eller 0, kan en kvantebit kan være 0 og 1samtidig. For 2 kvantebit, at det kan være 11,00, 10, 01 samtidig og så fremdeles.
De problemer, som kan løses med kvantecomputere, er ikke problemer, som normale IT-folk går og tumler med.
På den måde bliver regnekraften hurtigt meget stor, fordi udregninger ikke sker i rækkefølge, men samtidig og eksponentielt.
”Det er dog kun visse typer af beregninger, som kan udnytte dette,” siger Ole Tange og fortsætter:
”De problemer, som kan løses med kvantecomputere, er ikke problemer, som normale IT-folk går og tumler med.”
Kaotiske systemer og kemiske blandinger
Det kan blive en kæmpe triumf, når vi taler om kaotiske systemer eller kemiske blandinger, hvor så mange dele indvirker på hinanden, at modeller og variationer bliver astronomiske. For en gængs computer vil udregninger tage årevis, ja årtier og længere.
Men for en kvantecomputer vil det kunne gøres relativt hurtigt.
Altså når vi reelt er i besiddelse af den teknologi, som skal til høste kræfterne, og gøre op med støjen, som er inde i det atomare. Det er her, Willow er en stor triumf for videnskaben ifølge forskere. Nemlig at det er lykkedes at gøre op med støjen, altså lave en kvantefejlretning.
I PROSA er it-nørd Ole Tange også begejstret over, at det er lykkedes Google – tilsyneladende – at bryde endnu en barriere i forhold til at gøre det teoretiske til praktisk.
”Ideen til en kvantecomputer er fra 1980, og vi har designet algoritmer til den uden at have den i virkeligheden. Bl.a. til at knække RSA og ECC kryptering. Men Googles præstation med Willow betyder bare ikke, at vi har brugbare kvantecomputere lige om hjørnet, og slet ikke i vores egen hverdag,” siger Ole Tange.
Han mener også, at det måske er klogt at dæmpe forventningerne lidt.
”Kvantecomputere bliver vigtige for forskning. Men de bliver aldrig hvermandseje, for den type problemer, som de er fantastiske til at løse, er ikke problemer, som almindelige mennesker har. Meget forsimplet kan man sige, at en kvantecomputer kun kan tage 1 linje tekst som input og give 1 linje tekst som output,” fortæller Ole Tange.
”Hvis du ikke kan formulere problemet og svaret som én linje tekst, så kan en kvantecomputer ikke løse problemet. Det ændrer dog ikke ved, at de med tiden kan få stor betydning for medicinalindustri, materialeforskning og AI. Men vi er måske mere end ti år ude i fremtiden,” siger han.
Ole Tange fastslår samtidig:
”I forhold til udvikling af kvantecomputere, så er der meget få jobs i det del endnu. Med andre ord: Hvis du overvejer at uddanne dig inden for AI eller QC, så vælg AI.”
TikToks årlige kulstofaftryk er sandsynligvis større end Grækenlands. Det skriver mediet The Guardian.
Mediet henviser til en ny analyse af den sociale medieplatforms miljøpåvirkning, hvor den gennemsnitlige bruger genererer drivhusgasser svarende til at køre 123 miles (ca. 200 kilometer) ekstra i en benzindrevet bil hvert år.
TikTok har en milliard brugere i verden, og da den gennemsnitlige bruger af platformen scroller 45,5 minutter dagligt, gør det TikTok til den platform med det største klimaaftryk.
Instagram har til sammenligning væsentligt flere brugere, men gennemsnitsbrugeren scroller til gengæld ”kun” 30,6 minutter daglig.
The Guardian skriver, at forskellen i udledning opgjort som benzin-bilkørsel mellem de tre største klimasyndere af sociale medier ifølge Environmental Protection Agency er 123 miles for TikTok, 102 miles for YouTube og 82,8 miles for Instagram.
Google har også været banebrydende med sine nye AI-modeller (kaldet PaliGemma 2), som de hævder kan "identificere" følelser ved at analysere billeder af mennesker.
Det skriver BBC i sit nyhedsbrev om tech.
Google siger også, at modellen kan beskrive indholdet af et foto og generere billedtekster. Privatlivsaktivister har ifølge BBC udtrykt bekymring.