26-årig data scientist: Verdens flotteste kode er ikke nok

26-årige Simon Moe Sørensen er hverken blå eller rød. Han er lilla.

Og nej, vi taler ikke om hans politiske ståsted, eller hans yndlingsfarve som barn, men farven repræsenterer, at han er en god blanding af være teknisk – rød – og have forretningsforståelse – blå.

- Jeg er klart mest teknisk. Det er 100 pct. det, jeg er bedst til. Men jeg er i gang med at lære businessdelen. Og det er virkelig, virkelig sjovt, siger Simon Moe Sørensen.

Han arbejder som data scientist hos 2021.AI på Nørrebro i København, og han blev sidste år færdig med sin kandidat i Business Analytics på DTU.

Selvom DTU-studiet også fokuserede på økonomi og forretning, har det altid været den tekniske del, der har føltes mest naturlig for Simon Moe Sørensen.

Han fik sin første computer som otteårig, og han elskede at spille det ene computerspil efter det andet. Alt fra World of Warcraft og skydespil til mekanikspil og flysimulatorspil.

Jo mere nørdet, jo bedre, husker Simon Moe Sørensen. Og på et tidspunkt var det ikke nok at spille spillene, men han begyndte at lære at kode i det små, så han kunne ændre lidt hist og her i de forskellige spil.  

- Det var ikke, fordi jeg tænkte, at programmering kunne være et arbejde, men jeg syntes bare, at det var hyggeligt.

Det var ikke, fordi jeg tænkte, at programmering kunne være et arbejde, men jeg syntes bare, at det var hyggeligt.

Da Simon Moe Sørensen var 14 år, tog han computerspillet og kodeskrivningen til et lidt højere niveau end bare ren hygge på drengeværelset. Han lavede en Minecraft-server sammen med en af sine venner, og de fik styr på at lave et forum, en hjemmeside og generelt at få serveren op at køre med alt, hvad det indebar af læring omkring routere og networking.

- Folk kunne spille på den her server, og det tjente vi så lidt penge på, fortæller Simon Moe Sørensen.

- Det var dejlig nemt, for det kørte egentlig af sig selv. Så det betalte for sjov og ballade i gymnasiet.

Er nørder overhovedet sociale?

Da Simon Moe Sørensen skulle vælge, hvilken retning han ville gå efter gymnasiet, havde han – til trods for sin store tech-passion – ikke overvejet en teknisk uddannelse. Han havde en idé om, at steder som DTU trods den høje faglighed manglede et kritisk element – nemlig det sociale, som Simon Moe Sørensen vægtede højt, da han skulle vælge universitet.

Han blev heldigvis klogere. Hans forældre overbeviste ham om, at DTU var det helt rette sted for ham – og Simon Moe Sørensen indså hurtigt, at alle fordomme blev gjort til skamme.

- Det var det bedste valg, jeg nogensinde kunne have taget. DTU er simpelthen sådan et sjovt og fantastisk sted at være. Undervisningen er top tier, men det sociale liv er også helt fantastisk, siger han og fortsætter:

- Det er et meget inkluderende miljø, hvor der er plads til alle, og hvor det bare er et stort fællesskab. Det var virkelig fedt.

Simon Moe Sørensen fik sat en fed streg under, at nørder i høj grad også kan være sociale dyr – og det var kun et plus, at han var omringet af folk, der i den grad havde noget mellem ørene.

1.000 døre skal åbnes 

I dag er der ingen tvivl om, at Simon Moe Sørensen er havnet på den helt rette hylde.

I jobbet hos 2021.AI får han både lov til at sidde med hænderne helt nede i Python-koderne, og han får også mulighed for at køre forskellige projekter, hvor han er med til at styre alle processerne.

- Der er rigtig meget udvikling og kode, men også project management, hvor vi analyserer de risici, vi har, planlægger hvornår vi skal gøre hvad, hvem vi skal snakke med og alle sådan nogle ting. Det er virkelig noget, man ikke kan lære ved bare at sidde og læse i en bog.

Når man først begynder at teste sin løsning, kan det tage 10 minutter eller 10 timer at finde svar på sit problem.

Simon Moe Sørensen sidder i øjeblikket med et projekt for Rigshospitalet, der skal bruge en chatbot til sine patienter. Chatbotten er egentlig udviklet og klar til at blive sat i drift, så nu er det bare de sidste småting, der skal finpudses. 

Simon Moe Sørensen tester blandt andet chatbottens responstid, for det holder ikke, hvis der går meget mere end et par sekunder, fra patienten spørger chatbotten om noget, til der er svar retur. 

Data scientisten tjekker blandt andet også, hvor mange tokens chatbotten bruger – altså hvor mange ord der indgår i svaret – for det er vigtigt i forhold til prisen. Hvis der sendes mange tokens afsted til serveren i clouden, koster det naturligt mere, forklarer Simon Moe Sørensen. 

Når han sidder med de forskellige opgaver, ved han aldrig på forhånd, hvor lang tid det kommer til at tage. 

- Når man først begynder at teste sin løsning, kan det tage 10 minutter eller 10 timer at finde svar på sit problem. Du skal åbne 1.000 døre og så lukke dem en efter en, indtil du har fundet det rigtige sted – og med lidt held og den rigtige erfaring finder du den rigtige dør hurtigt, men du kan også være uheldig, og det er dør nummer 999, der er den rigtige.

Som at spille computer

Når man for alvor sidder dybt begravet i algoritmer, der skal ud at leve i virkeligheden, er læringskurven stejl – og man må acceptere, at alting ikke altid kører på skinner, men at man også nogle gange laver fejl og skal ændre en masse ting, før alting spiller. Det er en del af processen som en ung data scientist, lyder det fra Simon Moe Sørensen.

Han har også lært, at selvom han teknisk er skarp, så er det ikke nok, når man rykker fra skolebænken og ud i den rigtige verden.

- Det kan måske lyde underligt, men der er ikke rigtig nogen, der sætter pris på din tekniske løsning. Du kan have den flotteste kode i verden, men hvis du ikke kan snakke med folk og få dem overtalt til at bruge den, så kan det være lige meget. Du skal virkelig være dygtig til at trække i de rigtige tråde og bruge dit netværk – det er ufattelig vigtigt.

For mig er programmering ligesom at spille computer.

En af de ting, som Simon Moe Sørensen er allergladest for ved sit job som data scientist, er, at han kan få lov til at bidrage positivt til samfundet. Projektet med Rigshospitalet er et godt eksempel, for det driver ham, at han har mulighed for at bruge sin tekniske snilde til noget godt.

Når det er sagt, er der dog heller ingen tvivl om, at Simon Moe Sørensen også elsker sit job af en anden grund – nemlig at det er som en leg for ham.

- For mig er programmering ligesom at spille computer. Så jeg sidder egentlig bare og gamer hele dagen, når jeg skriver kode, siger han.

Argh, koderne roder!

Simon Moe Sørensen har svært ved at skjule, at han elsker at kode og nørkle med algoritmerne, men alting er ikke altid fryd og gammen, når han sidder foran skærmen.

Nogle gange er processerne lange, og når der er mange kokke i køkkenet, kan det hele godt blive lidt mudret, fortæller han.

- Information løber, som information løber, og det betyder, at der nogle gange er folk, der misforstår noget undervejs. Så når en fortæller dig, hvilke krav kunden har, og du begynder at udvikle noget, du bruger lang tid på det, og du tænker: Ej, hvor er det flot det her, så finder du til sidst ud af, at det slet ikke var det, kunden ønskede – og så skal du gøre det hele om igen.

Det kan være ret irriterende, hvis du arbejder med kode, der har meget teknisk gæld – for så sidder du og prøver at finde flere nåle i din høstak.

Det kan også blive bøvlet, hvis man bruger kode, som er udokumenteret.

- Det kan være ret irriterende, hvis du arbejder med kode, der har meget teknisk gæld – for så sidder du og prøver at finde flere nåle i din høstak, siger Simon Moe Sørensen.

- Og du skal connecte alle de her nåle, som ikke altid taler sammen. Det kan godt være lidt noieren, for så skal du reverse engineer det.

Simon Moe Sørensen har softwareudvikling med i bagagen fra uddannelsen på DTU, og det hjælper ham en hel del i hverdagen. Som softwareudvikler er man nemlig trænet til at holde en skarp struktur og lave kode, der nemt kan vedligeholdes – og derfor undgår han altså meget af den irriterende tekniske gæld.

- Og effekten af teknisk gæld er, at du bruger flere timer på at fikse kode i stedet for at lave ny kode – og det betyder jo penge i sidste ende.

Vil ikke kode for evigt

Selvom Simon Moe Sørensen i dag holder utrolig meget af jobbet som data scientist, hvor han har fingrene nede i koderne, forventer han ikke, at han bliver ved med at kode for evigt.

- Jeg har ikke en fem- eller tiårs plan. Lige nu lever jeg mit liv sådan lidt ”go where the wind blows”. Men jeg ved, at jeg ikke vil sidde og kode resten af resten af mit liv. For det er som sagt ligesom at spille computer for mig, så det er også noget, jeg gør derhjemme.

Jeg ved, at jeg ikke vil sidde og kode resten af resten af mit liv.

Simon Moe Sørensen har gang i flere forskellige projekter privat – eksempelvis en investeringsløsning til sin familie – men han regner også med, at han vil lege med mange flere ting fremover, når han har fri.

- Jeg kan for eksempel godt lide 3D-print, så jeg kunne godt forestille mig, at jeg om ti år, hvis jeg har en garage, får mig en 3D-printer og bygger alle mulige ting, leger med sensorer og forskellige IoT-devices.

Så det vil blive for meget, hvis du også koder på arbejdet?

- Præcis. Det skal ikke være for meget af det samme, og det skal stadig være sjovt. Jeg kan også godt lide at udfordre mig selv, så jeg tror, at det bliver mere business inden for de næste fem år.

Har du et råd til unge, der drømmer om at komme ind i tech-verdenen og arbejde med AI?

- Mit første råd er, at du skal gøre det, du selv føler, er sjovt. Det skal ikke være tech for techs skyld. Så holder du ikke 20, 30 eller 40 år i branchen. Det skal være noget, du reelt brænder for – og hvis man gør det, kommer det også meget naturligt.

- Og så skal man huske, at selvom man synes programmering eller matematik er sjovt, så er der altid noget på studiet eller på arbejdet, som bare ikke er fedt. Der skal man have disciplinen til at komme igennem det, for der er ingen vej udenom. Men hvis man synes, det er sjovt, så go for it.