Andreas Green Rasmussen var med til at stifte tech-huset Nodes, som i 2017 blev solgt til japanske Monstar Lab. Foto: Maria Trustrup

IVÆRKSÆTTERI

Andreas har skiftet spor: Fra tech-iværksætter til venture-investor

I dag lever Andreas Green Rasmussen af at finde dygtige iværksættere, han kan investere i. Men han har også selv flere startups på CV'et – og han ved, at livet som iværksætter også kan være benhårdt. Det var det især en dag i november i 2013, hvor han både skulle begrave sin onkel og fyre halvdelen af sine ansatte.


Han kan egentlig ikke rigtig lide at blive kaldt ’iværksætter’. Ordet er for fluffy, og det siger ikke så meget om, hvem han i virkeligheden er.

Men Andreas Green Rasmussen kommer ikke udenom, at det er lige præcis det, som alle andre kalder ham. Iværksætter.

Og når man kigger på hans CV, er den også god nok.

Han har stiftet og solgt to virksomheder, og for et par år siden var han også med til at stifte venturefonden Ugly Duckling Ventures sammen med partneren Rune Hven-Jensen.

Iværksætteriet startede allerede, da Andreas Green Rasmussen var i starten af 20’erne. Han læste på CBS, og imens kammeraterne blev færdiguddannede og landede i deres første jobs, var han langsom til at få specialet skrevet færdig, og tiden på skolebænken trak ud.

Nodes og Ironman

Det viste sig at være en god idé. For samtidig med specialeskriveriet startede Andreas Green Rasmussen to virksomheder op sammen med en gruppe venner.

Den ene hed Nodes og var et tech-bureau, der udviklede apps, og den anden hed YWC Sports og var den virksomhed, der hev Ironman til København for første gang.

”Jeg var med på begge hold, og jeg havde to skriveborde på det kontor, hvor begge virksomheder lå. Klokken 8-16 sad jeg på mit Nodes-skrivebord, og klokken 16 vendte jeg mig så om og sad på Ironman-skrivebordet,” fortæller Andreas Green Rasmussen.

Klokken 8-16 sad jeg på mit Nodes-skrivebord, og klokken 16 vendte jeg mig så om og sad på Ironman-skrivebordet.

På et tidspunkt var begge virksomheder vokset sig så store, at iværksætter-vennerne bad Andreas Green Rasmussen om at vælge: Hvem vil du satse på?

Han kunne ikke give sig fuldt ud begge steder, og Andreas Green Rasmussen valgte at gå med Nodes og fortsatte i Ironman-firmaets bestyrelse.

En skrækkelig novemberdag i 2013

De efterfølgende år i Nodes var intense, og Andreas Green Rasmussen lærte mere, end han nogensinde kunne have gjort på et hvilket som helst studie.

Han husker især tilbage på en dag i 2013.

Det var november, og måneden havde allerede været den hårdeste i Andreas Green Rasmussens liv. Han havde tabt otte kilo, sov ikke om natten og kunne ikke føre en samtale med sin kone.

Nodes var fem minutter i en konkurs. Virksomheden var presset til det yderste, og der var brug for ny kapital. Nodes endte i en rekonstruktion. Det, man tidligere kaldte en betalingsstandsning.

Virksomheden fandt de nødvendige penge, men det var nødvendigt at fyre halvdelen af medarbejderne. 

Den dag i november skulle Andreas Green Rasmussens onkel begraves. Han tog afsted til begravelsen om morgenen, og senere på dagen mødte han ind på kontoret og fyrede 30 ansatte.

”Det var en forfærdelig dag, men den har også lært mig, hvor meget man kan, hvis man har ryggen mod muren.”

Det var en forfærdelig dag, men den har også lært mig, hvor meget man kan, hvis man har ryggen mod muren.

I dag ser Andreas Green Rasmussen ikke nedturen i 2013 som en fiasko. Han har lært af sine fejl – og det har en kæmpe værdi.

”Det der Linkedin-meme, som viser, hvordan folk tror, at succes ser ud, og hvordan det virkelig ser ud – altså om succes går lineært op, eller om det konstant går op og ned – er ufattelig rigtigt.”

Fra Nodes til Ugly Duckling Ventures

I 2017 solgte Andreas Green Rasmussen og hans partnere størstedelen af Nodes til den japanske virksomhed Monstar Lab.

Prisen på handlen blev ikke offentliggjort, men ifølge Børsen blev Nodes værdisat til 100 millioner kroner.

Inden salget havde Nodes udviklet sig fra at være et rendyrket app-bureau til at have en bredere forretning og være et egentligt it-konsulenthus.

Andreas Green Rasmussen fortsatte nogle år i Nodes efter salget, men i 2021 sagde han endeligt farvel til virksomheden.

Det var et svært farvel, for han var jo ”Andreas fra Nodes”.

”Jeg tror altid, at jeg har prøvet at have en distance til det og sagt, at det jo ikke var mig. Det var bare det, jeg lavede,” siger han og fortsætter:

”Men jeg måtte bare erkende, at det var mig. For jeg var helt strippet for min identitet.”

Elskede at være investor

Andreas Green Rasmussen fik for første gang i sit liv reelle stresssymptomer. Han lå på sofaen og lavede ingenting i nogle måneder. Hans krop sagde fra – og spørgsmålet var: Hvad skulle han lave nu?

Svaret kom, da det gik op for ham, hvor meget han elskede at være investor.

Jeg har tjent gode penge, men ikke så mange at jeg kan være business angel-investor resten af livet.

Han havde i flere år lavet små business angel-investeringer, men han havde ikke rigtig haft tid til at involvere sig så aktivt i virksomhederne, som han gerne ville.

”Jeg har tjent gode penge, men ikke så mange at jeg kan være business angel-investor resten af livet. Så det blev lidt en jagt for mig – okay, jeg elsker at lave investeringer, så hvis jeg nu skal lave det fuldtid, hvad så?”

Resultatet blev, at Andreas Green Rasmussen stiftede Ugly Duckling Ventures. Målet var at arbejde med early stage startups – og så blev fonden midlet til målet.

Og nu lever Andreas Green Rasmussen af at være investor – i sin nye iværksættervirksomhed.

Læs mere om venturefonden Ugly Duckling Ventures, og hvordan Andreas Green Rasmussen investerer her. 


Læs også...

Microsoft starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem og de får startet…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…

Ugly Duckling Ventures er en dansk venturefond, der håber at finde de startups, som bliver store milliardforretninger. Men hvad er en venturefond…

Der findes et hav af muligheder, når du som iværksætter skal finde finansiering til din startup. PROSAbladet guider dig til otte steder, hvor du kan…

Tech-giganterne er stadig i front, når it-studerende skal rangere populære arbejdspladser. Til gengæld har de store konsulenthuse taget et stort dyk…

Nye løsninger, en fælles dataplatform og et digitalt innovationscenter. Det er tre af hovedpunkterne i regeringens nye udspil, der skal sætte skub…

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.

Aktivisme er et vanvittigt godt ord til at beskrive rigtigt meget af det, der sker i underskoven af it og tech. Aktivisme er aktivt at deltage. At…