Arbejdslivet med en diagnose
diagnoser

Arbejdslivet med diagnose - mobning og ti job på 11 år

Alexander har Aspergers syndrom. Han er en dygtig koder og derfor efterspurgt. Men han har oplevet arbejdspladser, som forsøger at fikse ham i stedet for at rumme ham, eller en kollega-kultur, som decideret synes, det er o.k. at mobbe ansatte som ham.

Ifølge ham er virksomhederne måske blevet mangfoldige, når det handler om at rumme køn og seksualitet, men absolut ikke, når det handler om diagnoser og ansatte, som stikker ud.

- Der skal så lidt til at forstå mig som person og få det til at fungere. Bare små ting vil hjælpe, men det sker ikke, siger han.

 


Alexander har haft ti job, siden han blev færdiguddannet datamatiker for 11 år siden.

Han er i positiv forstand en supernørd til kodning og er så fagligt dygtig og intelligent, at han ofte bliver headhuntet.

Det starter også altid godt, men før eller siden begynder mobningen eller gnidningerne, som gør, at Alexander selv må sige op eller bliver opfordret af ledelsen til at fratræde.

- Som regel er det mobning. Arbejdet går fint, jeg er dygtig, og de er glade for det, jeg laver. Men jeg stikker måske lidt ud, fordi jeg ikke kan med ironi og sarkasme. Jeg kan ikke have de meget grimme jokes, hvor man sviner andre til eller taler nedladende seksuelt om kolleger. Det reagerer jeg negativt på. Jeg passer nok ikke ned i den kasse, hvor man bare griner med og taler grimt om andre. Der er altid nogen, der godt kan lide at få opmærksomhed ved at tale grimt om andre. Det gør mig til et let mobbeoffer. Jeg er let at sprede rygter om, fortæller han.

- På et eller andet tidspunkt er der en eller to kolleger, som synes, det er fantastisk at give mig øgenavne, grove øgenavne, eller få andre med på at tale grimt om mig, måske fordi jeg er meget detaljeorienteret eller interesserer mig for gaming. Det er ikke altid, at en ledelse kan håndtere det. Det er lettere at udstøde den, som ikke passer ind i normalkassen, end at irettesætte andre for en mobbekultur. Jeg er glad for mit arbejde, men det bliver altid saboteret, det er skruen uden ende, fortæller han.

Jeg er blevet behandlet så dårligt og mobbet, fordi jeg er anderledes


Vælger at være anonym

Alexander er 40 år, og for syv år siden blev han diagnosticeret med Aspergers syndrom, som i dag dog går ind under fællesdiagnosen ASF. ASF er en paraply, som omfatter stort set alle diagnoser inden for autismespektret. Den del har Alexander det i øvrigt svært med.

- Når folk hører autisme, tænker mange 'Rain man'-filmen. Det er altså ikke sådan. Slet, slet ikke. Jeg har ingen problemer med at agere socialt eller forstå andre. Men jeg har nogle udfordringer, som gør, at jeg måske er anderledes, siger han.

Alexander er i øvrigt ikke hans rigtige navn. Da han p.t. lige har forladt en større dansk virksomhed, netop efter en sag om grov kollegamobning, en sag, som PROSA hjalp ham med, og derfor er jobsøgende, har han fået lov til at være anonym. Hans rigtige navn og identitet er naturligvis kendt af redaktionen.
 

Anderledes, ikke besværlig

Alexander skiller sig altså ud.

Han har altid følt sig anderledes. Han fordyber sig meget i detaljer og særinteresser, bliver let opslugt af et område eller en interesse, hvilket gør ham til en eminent koder og problemløser. Det kan være gaming, kodning, 'Star Wars'-film. Interesser, som betyder meget for ham, men også gør, at andre begynder at drille ham eller give ham øgenavne.

Han kan have udfordringer med i øjeblikket at tolke sociale situationer, som netop involverer ironi, sarkasme og nedladende omtale. Han opfanger alle detaljer og skal derfor bruge tid på at tolke og analysere. Det kører således rundt i hovedet af ham i mange timer efter situationen. Han har det heller ikke let med støj og kontinuerlige afbrydelser.

- Jeg kan sagtens arbejde, hvor jeg bliver afbrudt og skal svare på spørgsmål, som giver mening, selvom jeg sidder med en svær opgave. Men massevis af ligegyldig støj og afbrydelser og larm omkring mig kan være enormt frustrerende, fortæller han.
 

Folkeskolen var overlevelse

Sådan har det altid været. Tiden i folkeskolen beskriver han som en koncentrationslejr, hvor alle kastede sig over ham.

- Jeg havde det elendigt, blev mobbet, og det var noget, jeg skulle kæmpe mig igennem. Der var ikke rigtig nogen forståelse. Gymnasiet gik bedre, for der stod det klart, at jeg var dygtig og kunne få topkarakterer. På universitetet var det rigtig godt, for der er bare mere rummelighed, og der var ingen, som så problemet i, at jeg godt ville fordybe mig i opgaver selv, uden at tvinge mig til alle mulige sociale tiltag, siger han.

Arbejdspladserne er måske ved at blive mangfoldige, når det handler om køn og seksualitet, men ikke om at rumme diagnoser.

 

Manglende forståelse

Efter universitetet kom dog arbejdspladserne.

Alexander er i den grad dygtig til at sætte sig ind i svært stof, og derfor var virksomheder vilde med at ansatte ham til kodning og til krævende robotics-problemer.

- Vi taler meget om et rummeligt arbejdsmarked, om MeToo og inklusion. Arbejdspladserne er måske ved at blive mangfoldige, når det handler om køn og seksualitet, men ikke om at rumme diagnoser. Jeg har ikke oplevet inklusion i forhold til mit 'handicap'. Jeg er blevet behandlet så dårligt og mobbet, fordi jeg er anderledes. Og det er altså ikke, fordi jeg kommer med vredesudbrud eller opfører mig mærkeligt. Jeg reagerer måske bare en anelse anderledes ud fra 'normalen', fordi jeg skal processere tingene i hovedet. Jeg kan fint snakke, grine og deltage i samtaler, siger han.
 

Står frem for at hjælpe andre

Det er blevet til ti arbejdspladser på 11 år. For syv år siden fik han diagnosen Aspergers syndrom – i mild grad – men alligevel en forklaring på, hvorfor han altid har følt sig anderledes og haft svært ved at passe ind.

- Arbejdspladser kan let rumme såvel mig som andre, der stikker ud på grund af diagnoser. Det kan ske ved simpel kommunikation og forståelse. Ved at lytte til os og forstå de enkle ting, som kan gøre arbejdsdagen lettere for os. Det kan være at give os mulighed for at arbejde i et rum, hvor vi kan lukke døren og være os selv. Det kan være at lytte til og behandle os, som man vil behandle andre med udfordringer. I stedet prøver de at fikse os, at tvinge os ned i kasser, der allerede findes. Jeg skal ikke fikses, jeg skal tages som den, jeg er, siger han.

- Det er også grunden til, at jeg står frem med min historie her i bladet. Jeg håber, at mit eksempel kan hjælpe andre eller få ledelser til at se sig bedre i spejlet. Hvorfor er det o.k. at have en mobbekultur og en ondskabsfuld omgangstone, fordi nogle stikker ud? Måske er forskellen bare, at vi ikke kan tåle for meget støj og afbrydelser eller tager ting mere bogstaveligt eller har særinteresser, vi går meget op i, forklarer Alexander.
 

Kvæler livslysten

Som nævnt skal Alexander ud at søge nyt arbejde igen eller tage mod tilbud fra en virksomhed, der har fundet hans profil.

Det plejer ikke at være et problem. Han plejer også at fortælle ledelsen om sine udfordringer og sin diagnose, og det er som regel intet problem.

Problemerne kommer i kantinen, i pauserne, hvor kollegasamvær kan være påtvunget og udvikle sig ondskabsfuldt, eller når en ny ledelse vil lave om på rutiner og ikke forstår, at de dele kan være udfordrende og kræve en særlig tilgang, når det handler om ansatte som Alexander.

- Det er hårdt. Jeg er glad for at arbejde. Jeg leverer også godt arbejde. Men det er en kamp, at det altid skal være sådan. Det kvæler en og ens livslyst. Jeg har da også overvejet selvmord tidligere. Der bliver ikke lyttet til den person, man er, men peget fingre og udstillet, siger han.

- Jeg synes selv, jeg er en rolig, fin fyr med empati, og som interesserer sig for andre. Men de har svært ved at rumme mig. Jeg frygter, at mange andre har det ligesom mig. Den her branche, altså it, er jo netop tiltrækkende for folk, som kan lide at fordybe sig, nørde og virkelig nyde at gå i detaljen, siger han. 

LÆS OGSÅ: ET arbejdsmarked af diagnoser


Fakta: Aspergers syndrom:

Der findes ikke et entydigt forløb eller diagnose over, hvordan mennesker med Aspergers syndrom agerer. Men hos voksne med Aspergers Syndrom skal der være flere af disse kernesymptomer til stede:

- Udfordringer med socialt samspil.
- Tvangspræg, rigiditet og perfektionisme.
- Indsnævrede interesser, afvigende med hensyn til intensitet og fokus.
- Sanseforstyrrelser.
- Man kan have snævre afgrænsede interesser eller særlige interesser, der dyrkes med en intensitet så stor, at alt andet glemmes.
- Mange personer med autismespektrumforstyrrelse, ASF, oplever sansemæssige forstyrrelser på lyde, lugte, lys, temperaturskift, berøringssans og smagssans.
- Når man har Aspergers syndrom, har man en øget sårbarhed over for stress, hvilket skyldes den måde, hjernen fungerer på, og hvordan den omsætter de sansemæssige påvirkninger. I stedet for at give personen en helhedsopfattelse af en given oplevelse eller situation vil hjernen bearbejde hvert sanseindtryk detalje for detalje. Det betyder blandt andet, at det kan være svært eller umuligt at orientere sig i eller få overblik over sociale situationer.

Kilde: Region Hovedstaden, Information om ASPERGERS SYNDROM HOS VOKSNE

 

 

ASF: Skab et godt arbejdsmiljø

Anerkendelse af behov, som for eksempel brug af lyddæmpende høretelefoner.

Acceptere, at medarbejderen måske ikke kan lide at have øjenkontakt.

Reducere mængden af sanseindtryk på arbejdspladsen.

Give plads til alenetid, hvil, behov for at gå tidligere hjem eller undgå sociale arrangementer.

Hjælp til at forstå svær kommunikation. Enten fra en god kollega eller en professionel.

Mulighed for bisidder i forbindelse med svære situationer eller konflikter.

Tydelig guide til at forstå arbejdspladsens normer for mundtligt og skriftlig kommunikation.

Klare aftaler: Hvem spiser man frokost med hvornår, hvad tid er næste møde – og hvor? Faste pladser på kontoret.

Demonstration af arbejdsopgaver, gentagelsesopgaver, meningsfuldhed med arbejdsopgaverne.

Personer med ASF kan let blive tabt på arbejdsmarkedet, fordi der stilles stadig højere krav til omstillingsparathed og sociale evner.

 

 

Derfor er personer med ASF eftertragtede på ­arbejdsmarkedet:

Hurtig opgaveløsning med lav fejlmargin.

Stærk logisk, analytisk sans og skarpe til mønstergenkendelse.

Evnen til at holde koncentrationen i længere tid ad gangen.

Passion for detaljer og at identificere fejl, som andre ikke opdager.

Alternativ tilgang til opgaveløsningen ind i processen og udfordrer arbejdspladsens vanetænkning og forretningsgange.

 


Læs også...

På få minutter komponerede Ole Tange en PROSA-slagsang med tekst fra ChatGPT, og med musik, sang, beats og kor fra Udio.com. "Det fungerer, det er…

Natasha Friis Saxberg er en af de mest markante stemmer, når det handler om at sætte dagsordener inden for it og tech herhjemme. Hun er direktør for…

Selvom Anna igen og igen fortalte sine ledere, at den kode, hun og kollegerne arbejdede med, ikke var god nok, blev der ikke lyttet – men der blev…

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…