Chatbot

Sender du et billede af dig selv? Snapchat høster data fra børn og unge

Snapchat er et af de førende sociale medier blandt danske børn og unge. I 2023 tilføjede platformen chatbotten My Ai, og hvert 10. barn eller unge skriver mere med den end sine rigtige venner. Funktionen kan kun kan fjernes mod betaling.


Når 16-årige Filipa og Jonathan skal i kontakt med deres venner, åbner de for det sociale medie Snapchat.
- Jeg sender måske 500 snaps om dagen! Det og TikTok er de sociale medier, som jeg bruger mest. Alle mine venner er der og jeg bruger måske 4-5 timer på det. Hver dag, siger Jonathan.

Filippa og Jonathan er en del af statistikken over danske børn og unge, der dagligt bruger det sociale medie Snapchat til at komme i kontakt med virkelige – og nu også virtuelle venner.
Aldersgrænsen for at oprette en profil er 13 år, men en undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 73 procent af danske børn i alderen 9-17 år bruger Snapchat, og at hvert 10. barn eller unge skriver mere med My Ai end sine rigtige venner.

- Det jeg godt kan lide ved Snapchat er, at jeg kan være sammen med mine venner igennem billeder. På den måde føler man, at man er en del af hinandens hverdag uden at være sammen, siger Filippa. 

Faktaboks om Snapchat

  • Snapchat er et socialt medie, som downloades som app til telefonen. På platformen deler brugerne beskeder, billeder og videoer med hinanden, der forsvinder efter få sekunder – heraf ordet ”snap”.
  • Beskedernes korte levetid gør, at indholdet ofte er mere intimt og autentisk end andre sociale medier, der kan være mere iscenesatte og polerede.
  • Tjenesten er en interaktiv og legende platform, hvor du kan følge kendte, bruge sjove filtre og spille spil.
  • En af Snapchats øvrige funktioner er ”Snap Map”, som viser kontaktpersonernes geografiske placering, som automatisk er sat til.
  • I foråret lancerede platformen chatbotten ”My Ai”, som er bygget på kunstig intelligens og som udvikler sprog og adfærd, der er tilpasset den enkelte bruger. Denne er blevet kritiseret for at høste data fra brugerne, som virksomhederne kan bruge til målrettet annoncering
  • My Ai kan fjernes mod en årlig betaling på 249 kroner på ”Snapchat Plus”.
  • Aldersgrænsen for at oprette en profil er 13 år, men der er også yngre brugere på platformen og ifølge Børns Vilkår bruger 73 procent af alle 9-17 årige i Danmark Snapchat

Et billede for et billede

Chatbotten fylder når de unge er på Snapchat.

- Snapchat har lagt den øverst på min kontaktliste, så nogle gange kommer jeg til at skrive til den i stedet for mine venner. Jeg kan kun fjerne den, hvis jeg betaler for det, og det er lidt irriterende, siger Filippa.

Jonathan nikker – han har også prøvet at skrive med chatbotten:

- Jeg spurgte My Ai, om jeg måtte se et billede af den. Den svarede, at den ville sende et billede af sig selv, hvis jeg sendte et billede af mig selv først. Men da jeg havde sendt mit billede, skrev den, at den bare var en virtuel ven og ikke kunne sende sit eget billede alligevel. Det synes jeg er mærkeligt, og jeg kan godt undre mig over, hvad dataene bliver brugt til, siger han.

Se eksempel på samtale med My Ai


- På et tidspunkt spurgte jeg, om My Ai kendte min adresse. Det kunne den ikke svare på, men den kunne fortælle, at den nærmeste McDonald’s lå 2 km væk, supplerer Filipa og forklarer om Snapchats anden funktion ”Snap Map”, der viser brugernes geografiske placering. Også denne funktion er automatisk slået til, men kan tilpasses manuelt.

På Snapchat kan brugerne chatte med My Ai om alt fra madopskrifter og tv-serier til mere private emner såsom eksamensangst og mobning:

Min ven prøvede for sjovt at skrive til My Ai omkring nogle problemer, som han havde, hvor den gav råd til, hvad han skulle gøre. Blandt andet at han skulle tale med en voksen. Den er altid til rådighed og giver et svar med det samme. Måske er det fint nok for nogle at bruge My Ai, hvis man er lidt ensom, men jeg synes klart, at man hellere skal tale med rigtige mennesker. Det er jo en robot, siger Filippa.

Læs Forbundsekretærens reaktion: Snapchat holder unge som gidsler: Politikerne skal reagere


Læs også...

Det er absolut ikke let at få et ben inden for i spilindustrien, når man kommer fra udlandet og har taget en uddannelse i Danmark. De regler, som skal…

YouTube er ved at blive det mest populære valg til tv-streaming. Og har også fået fat i de ældre generationer.

I følge studie fra Microsoft er oversættere efterfulgt af historikere, de mest udsatte stillinger i forhold til AI. Webudviklere, forfattere, sælgere,…

En svag adgangskode var tilstrækkeligt til, at en ransomware-bande formåede at ødelægge en 158 år gammel virksomhed og gøre 700 mennesker…

Årets hyggeligste weekend står for døren. Og du kan komme med helt gratis og bruge tiden med andre IT-studerende. Dette års STUD-træf har temaet AI.…

Quiet cracking, hvor forholdet til arbejdspladsen har slået revner, men de ansatte alligevel møder ind dagligt, er en ny tendens som er ved at sprede…

Fra Open Source til hacking, Coding Pirates, frivillige mentorer i NGO'er, spilbranchen. Tech og IT af i dag handler i høj grad om at samarbejde, dele…

Journalist, privacy-forkæmper og IT-debattør Anders Kjærulf fik til opgave at beskrive blockchain i PROSAbladet. Han nåede frem til, at det ikke er…

Jacob Herbst er i dag et vaskeægte IT-sikkerhedskoryfæ, og han har i knap 30 år været med til at sætte retningen for cybersikkerhed. Her fortæller han…

Hos nonprofit-organisationen Hackyourfuture, HYF, oplever man et fald i forhold til at få webudviklere fra de seneste seks uddannelseshold i…