"Det er en god måde at teste mig selv af," siger Lars Neupart om livet som iværksætter. I 2015 solgte han sin virksomhed, og siden da har han været investor. Foto: Maria Trustrup
Lars Neupart og Ulf Munkedal.
I 90’erne var det et makkerpar, som man ikke kunne komme udenom i den danske it-branche.
De lavede cybersikkerhed, inden ’cyber’ overhovedet var et ord. Og i 1997 stiftede de sikkerhedsfirmaet Neupart & Munkedal.
Alting gik stærkt. Indenfor et par år havde de 170 mand på lønningslisten, og de havde åbnet hovedkontor i USA.
En startup-drøm. I hvert fald på papiret.
For de to iværksættere havde fået investorpenge fra venturekapitalfonde, og det pressede væksten til en fart, som firmaet ikke kunne holde til.
Når der kommer venturepenge, bliver der nemlig sat pres på. De investorer, der har lagt penge i venturefonden, skal have deres investering forrentet inden for en vis årrække.
Virksomheden skal derfor fokusere på vækst, vækst og atter vækst, og det er en del af planen, at der er minus på bundlinjen imens.
Det var også tanken hos Neupart & Munkedal, men hurtigt fik de opbygget så høj en ’burn rate’ – altså at der røg væsentlig flere penge ud af virksomheden end ind – og derfor skulle der flere investorkroner til.
Men. Det var svært i starten af 00’erne, når man var en it-virksomhed. For en kæmpe krise ramte som bekendt hele branchen – it-boblen.
Efter en håndfuld år skete det uundgåelige. Neupart & Munkedal – som nu hed Vigilante – gik konkurs.
Hvis noget går godt, er det kun mig selv, der er årsagen til det – og hvis noget går skidt, er det også kun på grund af mig.
Trang til at skabe nyt
Vi skruer tiden frem til i dag.
Lars Neupart sidder på sit kontor i København og fortæller historien om sit første iværksætter-eventyr.
For selvom sikkerhedsfirmaet gik konkurs, var det et eventyr for ham. Han lærte ekstremt meget – hvordan starter man helt konkret en virksomhed, hvordan er man chef, hvordan får man kunder og alverdens andre ting – og alt det tog han med sig videre, da han et par år senere igen sprang ud som iværksætter.
Lars Neupart er nemlig sådan et menneske, der ikke kan lade være med at starte nye ting op – og han vil gerne være herre i eget hus.
”Det har altid været en trang for mig at være iværksætter. Det er en god måde at teste mig selv af. Hvis noget går godt, er det kun mig selv, der er årsagen til det – og hvis noget går skidt, er det også kun på grund af mig,” siger han.
Selvom Lars Neuparts første virksomhed ikke blev en succes, valgte han at prøve igen. Han startede sit eget, nye it-sikkerhedsfirma – og det gjorde den tidligere makker Ulf Munkedal i øvrigt også – og det viste sig at være en rigtig god idé.
I 2015 solgte Lars Neupart nemlig sin virksomhed – han vil ikke ud med, hvor mange penge han fik for firmaet – men salget betyder, at han i dag kan leve af at være investor.
”Det, jeg har gjort siden salget, er at putte nogle af de penge tilbage i økosystemet af startups,” siger han.
Lars Neupart er blevet ’business angel’. Et lidt skørt ord, der i bund og grund bare betyder, at han er investor og investerer sine egne penge.
I dag har han smidt penge i omkring 20 virksomheder, og de fleste af dem er it-firmaer.
”Men nogle gange bliver jeg også begejstret for et eller andet, og så afviger jeg lidt fra tech. Jeg har blandt andet investeret i nogle drikkevarer og et firma, der laver date-bokse på abonnement,” fortæller Lars Neupart.
En god idé er ikke nok
Når Lars Neupart kigger efter en god investering, er det allervigtigste, at det ikke ”bare” er en god idé.
”Jeg siger altid nej, hvis nogen siger, at det er en idé. Det er slet ikke nok,” siger investoren.
”Der er masser af gode idéer i verden. Det, vi har brug for, er, at der er flere iværksættere, som evner at føre de idéer ud i livet.”
Så den gode idé skal testes af. Iværksættere skal – ifølge Lars Neupart – hurtigt sørge for at teste deres løsning eller produkt af hos nogle kunder, så der kommer bevis for, om idéen reelt er god, eller om den i virkeligheden er en død sild.
En anden ting, som Lars Neupart kigger efter, er teamet. Han investerer aldrig i en enkelt mand eller kvinde, for alle kan ikke alting, og derfor er det vigtigt med et godt hold med forskellige kompetencer.
Og det er heller ikke en ulempe, hvis iværksætteren har prøvet at starte noget op før – også selvom det crashede.
For den viden, tager man med sig. Ligesom han selv gjorde i starten af 00’erne efter konkursen med Neupart & Munkedal.
Sandsynligheden for, at en iværksætter klarer det, er helt klart meget større, hvis de har gjort det før.
Da han startede sin nye virksomhed, der kort og godt hed Neupart, fik han tre business angels med ombord ret tidligt. Og en af grundene til, at de gerne ville investere i ham, var uden tvivl erfaringerne fra tidligere.
”Sandsynligheden for, at en iværksætter klarer det, er helt klart meget større, hvis de har gjort det før – uanset om det så blev en fiasko eller en succes.”
Hvor meget spiller de mavefornemmelse ind, når du skal lave en investering?
”Jeg tror, at man ofte investerer både med hjertet og sin mavefornemmelse – og forhåbentlig også hovedet i en eller anden kombination,” siger Lars Neupart.
”Der er jo typisk ikke så meget data at kigge på i de her startups, så man skal også have en tro på, at planen er god.”
Lars Neupart giver dig her sine fem bedste iværksætterråd.
1. Få en partner – du kan ikke alting selv
Et godt hold er altid en god idé. Ingen af os har hele kompetencepaletten, og det er vigtigt, at du indser, at du ikke kan alting selv.
Du er måske virkelig god til at få idéer og skabe nye løsninger, men ikke særlig skarp til at sælge og tale med kunder? Eller omvendt, du elsker at tale med mennesker, men mangler en udvikler til at finpudse dit produkt?
Find den rette partner – og mød altid op som et hold, når I skal pitche jeres idé til en investor. Investorer investerer i mennesker og teams, så det er ikke nok, at I har en god idé, men I skal også fokusere på sammensætningen af holdet.
2. Kunder, kunder og atter kunder
En idé er først rigtig god, når den er blevet testet af i virkeligheden – og der er nogle, der gerne vil betale for den.
En virksomhed overlever kun, hvis den har kunder, så derfor er det helt afgørende, at du tidligt tester dit produkt hos mulige kunder. Vil de rent faktisk købe din løsning? Har de input til justeringer, som kan gøre dit system bedre? Eller er der faktisk slet ingen, der gider at betale for din idé?
Alt det skal du vide hurtigt – ellers risikerer du at spilde virkelig meget tid og mange kræfter.
3. Vær ikke bange for en fiasko
Når du kaster dig ud i livet som iværksætter, er chancen for, at du begår fejl kolossal – og det er helt okay. Du lærer noget af at fejle, så derfor er det vigtigt, at du ikke tager det som et personligt nederlag, når alting ikke går efter planen.
Du må ikke være bange for at mislykkedes, og derfor er det også vigtigt, at du har en god portion udholdenhed. Der kommer mange bump på vejen undervejs, og her skal du bevare troen på dig selv.
Og husk, hvis dit første iværksætter-eventyr ikke bliver en succes, er du ikke en fiasko. Og du har lært en masse, som forhåbentlig gør, at dit næste projekt lykkedes.
4. Kend din virksomhed – måske er venturepenge ikke det rigtige
Når alt kører stærkt, og du gerne vil udvikle din virksomhed, kan det være fristende at hente penge fra en venturekapital. Ny kapital kan sætte ekstra skub i væksten, men vær opmærksom på, at venturefondene også kommer med en masse krav.
Måske er din virksomhed ikke klar til den massive vækst, fondene kræver, og måske er det i virkeligheden slet ikke investorkroner, du har brug for.
Vækst er grundlæggende en god ting, men den behøver ikke altid at sprinte afsted. Kend din virksomhed og læg en plan. Måske er den rigtige vej for dig, at du ”kun” vækster for de penge, du tjener – også selvom det hele tager lidt længere tid.
5. Du må gerne gøre det for pengenes skyld – men…
Er du en grisk egotripper, hvis du gerne vil være iværksætter for at tjene boksen? Ikke nødvendigvis.
Det er helt okay at have penge som en drivkraft, men du skal huske, at penge ikke må være din eneste motivation.
Hvis du skal have succes, skal du også have et behov for at gøre noget godt. Der skal være et formål eller en mission med din startup, som ikke handler om penge – ellers bliver det svært at holde gejsten på den lange bane.
Tre-fire år blev til 13
En god portion tålmodighed er også et ret vigtigt element for både iværksættere og investorer.
Da Lars Neupart for eksempel startede sin anden virksomhed, sagde han til sine business angels, at det nok ville tage tre-fire år, før firmaet var så stort, at de kunne sælge det – og investorerne dermed kunne få et godt afkast.
”Det endte med at tage 13 år, før virksomheden blev solgt,” siger Lars Neupart.
Men altså, når enden er god. Og det var den for både Lars Neupart og investorerne, som kom ud af handlen med et pænt plus på bankkontoen.
Du har prøvet at gå konkurs og miste det hele, men alligevel prøvede du igen og startede en ny virksomhed. Hvordan finder man energien og gejsten til at rejse sig, når alt omkring sig er crashet?
”Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg har egentlig ikke rigtig tænkt så meget over det. Det virkede bare som det mest naturligt at gøre.”
”Igen, lysten til at skabe et eller andet og ligesom selv stå på mål for, om det var godt eller skidt, fyldte hos mig. Og så tror jeg ikke, at jeg på det tidspunkt rigtig egnede mig til at være ansat under andres rammer.”
Et nyt hovedprojekt?
Er iværksætteren så færdig med at sætte nye ting i søen – og skal han ”kun” være investor resten af karrieren?
Svaret på det spørgsmål står hen i det uvisse.
”Jeg tror, at jeg savner et hovedprojekt. For selvom jeg bruger størstedelen af min tid på mine porteføljeselskaber, svinger det jo meget, hvor aktiv jeg er i virksomhederne,” siger Lars Neupart og fortsætter:
”Lige nu har jeg ikke en idé til et nyt projekt, hvor jeg skal være founder og føre det ud i livet. Men jeg er helt klart åben for, at det sker på et tidspunkt.”
Tidligere på året startede Lars Neupart en såkaldt stealth startup – læs mere om det projekt her.
PROSAbladet sætter i den kommende tid spot på iværksætteri og tech-startups.
Går du med en iværksætter i maven, og vil du gerne dele din historie? Eller er der noget, du undrer dig over og gerne vil vide mere om, når det gælder startups?
Skriv til os på prosabladet@prosa.dk