I 90'erne stiftede Lars Neupart it-sikkerhedsvirksomhed Neupart & Munkedal sammen med Ulf Munkedal. Firmaet gik konkurs, men efterfølgende fik Lars Neupart succes med sin egen tech-virksomhed. Foto: Maria Trustrup

IVÆRKSÆTTERI

En stealth startup – iværksætteri under radaren

Lars Neupart har i mange år levet som investor, men tech-manden savner at være iværksætter. Derfor startede han tidligere på året en såkaldt stealth startup – men hvad er det overhovedet?


Business angel, bootstrapping, pitch deck, valuation, unicorn…

Startup-miljøet bugner med fancy ord – som typisk er hentet fra den engelske ordbog – og et af de måske mere ukendte begreber er en ”stealth startup”.

Sådan en var Lars Neupart også i gang med tidligere på året.

En stealth startup er grundlæggende en startup, som arbejder under radaren. Iværksætteren fortæller ikke omverdenen alt om, hvad han eller hun har gang i, men blot at der er sat et projekt i søen.

Men hvorfor ikke bare holde det helt hemmeligt?

Typisk løfter man lidt af sløret om projektet, fordi man leder efter en medstifter, ansatte eller investorer.

Måske fortæller iværksætteren, hvilken branche projektet fokuserer på, men nogle gange er der ikke anden info end: ”Hej, jeg er i gang med et nyt startup-projekt. Vil ud være med?”

Det var nogenlunde også det, Lars Neupart skrev på sin Linkedin-profil i foråret.

Jeg tror dybest set stadigvæk, at jeg ser mig selv som iværksætter.

Han fortalte, at han var i gang med et nyt projekt, som overordnet fokuserede på privacy, og at han ledte efter nogle medstiftere til virksomheden.

”Typisk laver man en stealth startup, fordi man gerne vil have lidt arbejdsro til at teste idéen af. Det var ikke tilfældet for mig, men nogle kan måske også være bange for, at deres idé er så god, at andre kopierer den, hvis man fortæller om den for tidligt,” siger Lars Neupart.

Én gang iværksætter, altid iværksætter?

Han ville egentlig bare gerne have nogle folk med ombord, som kunne udvikle idéen færdig sammen med ham – og det lykkedes også.

Lars Neupart fik sig et lille hold, og de gik i gang med at teste, om hans idé holdt vand. Grundlæggende var tanken at lave en løsning, som skulle vurdere, om websites behandler persondata fornuftigt og lovligt – og så skulle websitet få point alt efter, hvor godt den klarede sig.

”Vi lavede pitch deck og talte med alle mulige folk. Jeg smagte min egen medicin – altså at teste løsningen på kunder meget tidligt i processen,” siger han.

Det viste sig, at der ikke rigtig var nogen kunder, som var villige til at betale for produktet. Idéen var egentlig god, men der var ikke økonomi i det – så derfor valgte Lars Neupart at lukke ned for projektet.

Men hvorfor overhovedet prøve en ny ting af, når man kan leve trygt og godt som investor?

”Jeg tror dybest set stadigvæk, at jeg ser mig selv som iværksætter, og jeg kunne godt tænke mig at blive iværksætter igen.”

Læs hele Lars Neuparts historie og få hans bedste iværksætter-tips her.

TECH OG IVÆRKSÆTTERI

PROSAbladet sætter i den kommende tid spot på iværksætteri og tech-startups.

Går du med en iværksætter i maven, og vil du gerne dele din historie? Eller er der noget, du undrer dig over og gerne vil vide mere om, når det gælder startups?

Skriv til os på prosabladet@prosa.dk


Læs også...

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…

Kan du forsvare dig, når hackerne angriber? Prosa var til stede, da 50 virksomheder blev kastet ud i et simuleret hackerangreb, hvor deltagerne blev…

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…