TEMA

Det vigtigste er, at politikerne har fået øjnene op

Forfatteren til bogen 'Hvad skal vi med mennesker?' glæder sig over, at ChatGPT har fået debatten om AI ud i det offentlige rum og ind i den politiske debat. Mennesket står dog ikke lige foran at blive erstattet, men der er vigtige valg og beslutninger, som skal tages, mener han.

 

I 2019 udgav Peter Svarre en bog om kunstig intelligens med titlen 'Hvad skal vi med mennesker?'. Bogen blev rost og fik pænt med omtale. Men på bundlinjen og for de fleste lød det stadig mest som sci-fi-snak.

Noget, som var på vej. Som måske boblede under overfladen og i datalaboratorier. Men også lidt som de flyvende biler, vi har ventet på lige om hjørnet i 50 år, og som stadig ikke svæver rundt mellem Manhattans skyskrabere eller over den jyske højderyg.

Nu spoler vi tiden frem til 2023, slutningen af oktober, og begrebet kunstig intelligens er blevet så indgroet en del af samfundsdebatten, at alle siger AI. Det er så stort, at danske gloser ikke længere rækker, for det er en global bølge. En fremtidstsunami, som måske er ankommet, og som alle surfer løs på i en blanding af dystopi og begejstring.

Det vigtigste ved ChatGPT er, at politikerne også har opdaget AI, og at den politiske debat er blevet præget af det. Og det er vigtigt, for det haster.

Medierne bruger endda frit begrebet generativ AI uden i særlig grad at skulle forklare sig.

– Med ChatGPT fik vi noget, som var anvendeligt og gav mening. Noget, vi kunne bruge konkret. Vi har talt om kunstig intelligens siden 1956, men det har været sådan noget som skakcomputere og forskning i laboratorier, og dermed levet i det skjulte. Nu er det pludselig blevet nærværende. Derfor hører vi om det overalt, fortæller Peter Svarre.

Han har arbejdet med digital kommunikation gennem 20 år med særligt fokus på brugeroplevelse, kunstig intelligens og sociale medier. Han er medlem af regeringens ekspertgruppe vedrørende techgiganter, foredragsholder og rådgiver for virksomheder omkring digitale strategier.

Meget at tage stilling til

Hvor Peter Svarres bogtitel i 2019 'Hvad skal vi med mennesker?' måske virkede provokerende og rettet mod en fjern fremtid, så er den de seneste 11 måneder blevet særdeles nærværende. Samfundsdebatten er i stigende grad præget af mulige udsigter til, at AI ikke bare vil forandre arbejdsmarkedet, men også forandre verden og samfund i en grad, så mennesker faktisk kan blive overflødiggjort, på samme måde som trækhesten blev det med forbrændingsmotoren.

– Det vigtigste ved ChatGPT er, at politikerne også har opdaget AI, og at den politiske debat er blevet præget af det. Og det er vigtigt, for det haster. Der er meget digital etik, vi skal tage stilling til, og der er også lovgivning på vej. Det trænger længere og længere ind i vores liv og privatliv. Microsoft kan tilbyde at lade en chatassistent holde vores møder, skrive vores referater og skrive vores mails. Det skal vi tage stilling til, fortæller han.

– Det etiske kan vi eksempelvis allerede se hos Google, hvor møder også kræver tilstedeværelse af et menneske. Fordi der var en tendens til ellers kun at sende robotter. Og det er den slags etiske og nødvendige overvejelser, vi skal tage på mange områder.

Ifølge Peter Svarre er det dog vigtigt at påpege, at der med de store sprogmodeller som ChatGPT er tale om 'en hammer og ikke en skruetrækker'.

– Den har ingen empati. Der er mange menneskelige ting, den ikke kan. Den er faktisk ufatteligt umenneskelig og bygget på mønstergenkendelse. Samtidig kan den være både racistisk og fordomsfuld og dårlig til at erkende ting. Så der er lang vej endnu. Den er et værktøj, som kan hjælpe og assistere. Det næste store ryk kommer med AGI, men der er intet, som tyder på, at det er lige foran os, siger Peter Svarre.

Den har ingen empati. Der er mange menneskelige ting, den ikke kan. Den er faktisk ufatteligt umenneskelig.

Han henviser til, at der med ny teknologi også er en bølge af teknologibegejstring, som skyller hen over os alle, og også følelser. At vi lige nu måske er i begejstringsfasen, hvor vi alle bliver blæst bagover af, hvad teknologien kan, blandt andet når vi genererer fotos på Midjourney og så videre. Men derefter vil det handle om anvendeligheden.

– Med generativ AI og det, som sprogmodellerne kan, så sker der en forandring. Der vil være job, der indeholder tekstforfatning, journalistik, callcenter-opgaver, arkitektur, design og udviklingsopgaver, som vil kunne erstattes, og hvor det vil blive brugt. Men ikke det rigtigt kreative. For det er ikke kreativt som sådan, det er baseret på mønstre, fastslår han.

Der kommer dog til at ske forandringer.

– Man skal bare være påpasselig med at sige hvilke og hvordan. Jeg tror lidt, man kan sammenligne det med e-mails. Vi har haft mails i 25 år. Det har forandret vores arbejdsliv og grebet ind i det på en måde, som vi måske ikke tænker over i dag, men som er meget anderledes end for 25 år siden. Det har også ført nogle ting og etiske valg med sig, såsom at vi modtager og sender arbejdsmails, når vi har fri. Hvad har det af konsekvenser for arbejdsliv og sundhed og privatliv? Det samme vil blive tilfældet her, siger Peter Svarre.

Samfundet og det politiske niveau er altså efter ChatGPT blevet meget mere bevidste om en udvikling, som ellers gik under radaren.

– Og det er godt. For vi skal foretage vigtige valg. Vi skal lære at bruge og anvende den, også i undervisningen, vi skal kunne trække på den som redskab og forstå den, mener han.

LÆS OGSÅ: Et år med ChatGPT – starten på en AI-tsunami?


Læs også...

Mennesker har drømt om at opfinde en intelligent maskine siden oldtiden, men det var først i 1956, at begrebet ’kunstig intelligens’ blev opfundet.…

Det er ikke helt let at definere, hvad kunstig intelligens egentlig er – men spørgsmålet er, om vi overhovedet ved, hvad den menneskelige intelligens…

Hvorfor er AI ikke intelligent – og hvad er kunstig intelligens så, hvis det ikke er intelligent? Hvor ikke-intelligent intelligent er det reelt i…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Kvinder er et sjældent syn på datamatikeruddannelsen, men Gülsüm og Nuriye Erdogan er med til at ændre statistikken. De to søstre glæder sig til at…

Virtuel kandidat stiller op til det britiske parlamentsvalg.

Chipsproducenten Nvidia ræser forbi giganterne Microsoft og Apple og er nu det mest værdifulde selskab i verden.

Hvordan er det gået med AI Pin og r1? PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, gør status.

Gülsüm og Nuriye "the weird kids" i skolegården. De blev mobbet, fordi de elskede at game, men i dag har Gülsüm og Nuriye fundet en kæmpe styrke i at…

Desværre, afkølet rosé og en iskold fadøl er ikke en del af løsningen på at give slip på travlhed og stress i sommerferien – tværtimod. Stressekspert…