Starten på en AI-tsunami?

Den 30. november 2022 var en gamechanger. Den dag lærte hele verden to navne: ChatGPT og OpenAI.

Kunstig intelligens, eller AI og herunder generativ AI, havde indtil da levet et liv, hvor den brede offentlighed og det meste af Christiansborg så det som sci-fi og teknik og noget, vi hen ad vejen måtte forholde os til.

Det var ikke nærværende.

Som formanden for Folketingets Digitaliseringsudvalg, Lisbeth Bech Poulsen, klagede over, så rangerede et it-ordførerskab på højde med eller lige under et kirkeordførerskab. Interessen for it var rent niche-agtig for medier og offentlighed og absolut ikke en affyringsrampe for politisk indflydelse og karriere. Det ændrede sig markant, da lærere, elever og andre begyndte at lave opgaver skrevet af en sprogmodel kaldet ChatGPT, og flere og flere fik lavet opskrifter, skrevet artikler, CV, ansøgninger og alt mellem himmel jord via et helt nyt fænomen og på sekunder.

Wauwww-øjeblik med dårligt nyt

Det var direkte anvendeligt. Let. Hurtigt. Sjovt. Og flere og flere kiggede forbi. Der opstod trafikpropper, når USA vågnede og tændte computeren. ChatGPT var tæt på at drukne i egen succes. Og pludselig hørte vi også om Bard, Llama, Midjourney og en række øvrige vidundere. Allerede kendt i techkredse og blandt nørder, men helt ukendt land for resten af samfundet.

Det skete endda på bagkanten af et folketingsvalg og med et spritnyt ministerium og en lige så spritny digitaliseringsminister til at sætte dagsordener på Christiansborg. Timingen var sådan set mirakuløst heldig.

Dengang sagde forbundssekretær i PROSA Mirza Cirkinagic følgende om sit første møde med ChatGPT:

– Jeg havde helt klart et wauw-øjeblik, da jeg testede den. Der er mangler, ja, der er fodfejl, men alt i alt har jeg ikke oplevet noget lignende. Det virker, det er let at gå til. Det kommer til at forandre samfundet, som vi kender det!

Der er mangler, ja, der er fodfejl, men alt i alt har jeg ikke oplevet noget lignende.

Han spåede, at 'Made by humans' ville blive et brand, og at fremtiden, hvor det ville ske, allerede var lige om hjørnet.

Kollegaen, it-politisk rådgiver Ole Tange, fastslog, at:

– Lidt hårdt sagt så er det dårligt nyt for de gennemsnitlige og middelmådige, hvis deres opgave er at benytte en computer. De skal finde nyt arbejde. Ikke i dag, ikke i morgen, men på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid, gætter han.

Om det går som Ole Tange og Mirza har spået, er stadig uvist. Er der eksempelvis tale om en AI-begejstrings-boble, der først skal briste, inden vejen banes for rentable forretningsmodeller?

Tankelæsning, strejker og 'Made by humans'

ChatGPT har således gjort AI nærværende. Diskussionen går levende i medierne: AI er en samfundsmotor, en løbende værdidebat, et utal af vinkler på fremtiden, bøhmanden under sengen, halmstrået, som skal redde klimaet, et skridt tættere på udryddelse, kuren mod al sygdom og sult, en endnu større koncentrering af rigdom hos de allerede absurd rige techgiganter. Vælg selv!

Skaberne og tech-gudfædre og -mødre samt tænketanke er selv i tvivl. De underskrev sågar en opfordring til at stoppe al udvikling, til den var under kontrol. Noget, som ingen greb eller tog alvorligt, da underskriverne i øvrigt selv sad med udviklingen godt oppe under neglene. Bekymringsunderskriften fra toppen af tech-direktionerne blev gentaget her sidst i oktober. Det er gået stærkt. AI kan læse tanker, gøre blinde seende, skrive opgaver, lave filmmanuskripter, overtage kroppe, deepfake, så en af de længste strejker i Hollywood prægede sommer og efterår.

Igen blev 'Made by humans'-brandet udfordret. AI-robotter tager møderne, skriver referaterne, er klar til at overtage din Outlook for dig, de skriver ansøgninger og sorterer i ansøgningerne på hver deres side af hegnet, det er bare gået stærkt – også ud i det absurde.

ChatGPT kan ikke tilskrives æren. Men den åbnede kapløbet og den globale interesse (og pengestrøm), og siden har intet været helt det samme.

Ind i skolerne – NU

I PROSA insisterer man ligefrem på, at der skal teknologiforståelse på skemaet allerede fra 3. klasse, og at det skal være obligatorisk. Fremtidens samfund, menneskets muligheder er betinget af, at vi forstår at bruge AI som værktøj. Og helst i morgen. For den, som kommer for sent, bliver som bekendt straffet af historien.

Vi står over for den største forandring nogensinde.

Og hvis it-politisk rådgiver Ole Tange har ret:

– Så står 30 procent måske uden arbejde, eller reelle muligheder for at agere på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke forbereder os. NU.

Tilbage står Mirza Cirkinagics umiddelbare reaktion fra årsskiftet 2022- 2023. Gælder den stadig?

– Ja, i endnu højere grad. Bare det, der er sket på første år og fra ChatGPT 3,5 til 4, og i øvrigt på mange andre fronter, er helt vanvittigt. Hvor hurtigt vi har kunnet få versioner, som man kan køre på en pc. Det er svært ikke at sige wauuuw og samtidig blive forpustet, også af begejstring. For det er godt, det her, hvis vi hegner det rigtigt ind, lærer at bruge det og uddanner i det. Så er det en gave til os alle, men vi skal i gang nu, og vi skal passe på ikke at overlade banen til de sædvanlige spillere med milliardinteresser. Det handler om samfundet. Derfor skal de egentlige eksperter på banen. Det er blandt andet de it-professionelle selv, som er PROSAs medlemmer. Deres stemme er enorm og kolossalt vigtig, hvis vi skal følge bare nogenlunde med, fastslår Mirza.

Ligner ikke noget andet

Hans pointe er ikke til at tage fejl af:

– Vi står over for den største forandring nogensinde. Den kan ikke sammenlignes med andet, så vi kan kun lidt trække paralleller til fortidige spring i udviklingen som motoren og dampmaskinen. Det her er globalt, samtidigt og går i ekspresfart. Og det er den vildeste raketmotor, som, uanset hvad vi siger og tror, vil blive brugt til at forandre samfundet og vores liv fundamentalt og hurtigt. AI er simpelthen for anvendeligt og brugbart, siger han.

LÆS OGSÅ: Det vigtigste er, at politikerne har fået øjnene op