Chatbot
CHATBOT

En gamechanger - og dårligt nyt for de middelmådige!

ChatGPT har taget verden med storm siden lanceringen i november. Men kommer algoritmerne til at forandre samfundet?


For Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, var mødet med ChatGPT en slags deja-vu til Alta Vista-øjeblikket i slutningen af sidste årtusinde. Dengang internettet endnu var en vildtvoksende jungle for enden af en bumlet og skrattende modemvej. Det krævede egen machete og mentalt knofedt at hugge sig frem til den ønskede viden. Derfor var det også mere kluddermor end slaraffenland for almindelige dødelige, som mest bare glædede sig over at kunne sende mails.

Så kom søgemaskinen AltaVista og dermed en form for orden og stisystemer i det vilde informationskaos. Pludselig var det let selv at navigere frem til nyheder og specifik viden, som blomstrede frit derude, hvad enten det kom fra Boston, Bogota eller Bhutan. Kloden blev reelt en global landsby, fordi alle nu kunne være med og bruge det. AltaVistas rolle blev overtaget af Google, som i dag er et helt begreb og ætset ind i alt, hvad vi laver og beskæftiger os med. Sådan vil det også gå med ChatGPT og de andre sprogmodererede Chatbots, spår rådgiveren.

– AltaVista forandrede vores liv. Vi tænkte ikke over det dengang, men skru lige tiden tilbage. Der er et markant før og efter, fortæller den 50-årige selverklærede it-nørd.

Han henviser til, at internettet dermed gik fra eksotisk sci-fi-jungle for de få eventyrlystne til det, vi kender i dag, hvor det er fundamentet under alt og har ændret måden at arbejde på, lære, kommunikere, date, handle, socialisere, drive politik, reklamere og tænke på. 

– Det var sådan, jeg havde det, da jeg prøvede ChatGPT. Jeg har set og prøvet andre chatbots og andet AI. Men jeg har aldrig før oplevet det så umiddelbart anvendeligt, let forståeligt og brugbart for alle, siger Ole Tange.

– Jeg tænkte wauw, det her er en gamechanger! Det her virker rent faktisk. Det kan bruges. Du spørger, og du får svar! Et svar. Du får en forklaring. Du er i dialog. Du kan forfine dine spørgsmål og få bedre svar. Du skal ikke læse gennem flere artikler. Du får det forærende, og det er gennemgående af rimelig brugbar kvalitet, fortsætter han.

De skal finde nyt arbejde. Ikke i dag, ikke i morgen, men inden for overskuelig fremtid
- Ole Tange

Den politiske debat er meget vigtig
Mødet med ChatGPT er ikke bare en gamechanger, det er også en society-changer.

– Lidt hårdt sagt, så er det dårligt nyt for de gennemsnitlige og middelmådige, hvis deres opgave er at benytte en computer. De skal finde nyt arbejde. Ikke i dag, ikke i morgen, men på et tidspunkt inden for overskuelig fremtid. Det gælder, uanset om du er juniorprogrammør, djøf'er, magister, fuldmægtig, konsulent, sekretær eller noget helt andet, siger Ole Tange.

– De skal efteruddanne sig, opkvalificere sig, eller måske skal samfundet bare indrettes efter, at der vil være folk, som ikke umiddelbart kan bruges i den funktion, de er uddannet til. For eksempel hvis deres funktion opfyldes bedre og billigere af chatbots som ChatGPT. Disse borgere skal naturligvis også have livskvalitet, indhold, føle, de har en værdi og har et formål. Det er faktisk her, jeg mener, at vi ikke kan være hurtigt nok ude med at forberede os, fortsætter han. 

For der er ifølge forbundssekretæren ingen tvivl om, at samfundet vil blive både rigere og mere effektivt.

– Men hvad gør vi med de mennesker, som bliver ramt? Hvordan bruger vi rigdommen og indretter os, så de også har en plads? Det er en vigtig politisk debat. Den skal ikke bare handle om følelser, men være reel. Det er en virkelig svær debat. Men vi burde nok forberede os som samfund, ellers risikerer vi at blive voldsomt klasseopdelt med voksende grupper, som er udsatte og tabt, som måske endda indeholder flere af dem, vi ellers i dag vil kalde elite. Der vil også være en bred midtergruppe, som kan navigere, trives med og bruge teknologien, og så en lille elite, som er superbrugere, og som kan bruge teknologien til rigdom, magt og succes, fastslår han.*


Ja, der er fejl
Ole Tange understreger, at ChatGPT på ingen måde er fejlfri:

– Den er lidt som din fulde, alvidende onkel – indimellem tager han fuldstændig fejl, men det er ikke af ond vilje. Det samme gælder jo også, når vi søger på nettet: Nogle links er fyldt med fejl, og vi er altid nødt til at forholde os kildekritiske. Men vi må også sige, at hvis den tager mindre fejl end en given medarbejder – uanset hvor dygtig eller uduelig vedkommende er, så kan den måske gøre denne medarbejder arbejdsløs, forklarer han. 


De store er klar til at dele rovet

Debatten i halen på ChatGPT's fremkomst har også været præget af de sædvanlige dystopister og dommedagsprædikanter og sparket liv i advarslerne om kunstig intelligens.

Men det er ifølge Ole Tange ærgerligt.

– Der er nemlig intet intelligent ved chatbotten. Det er en regnemaskine med gigantiske muskler og en algoritme, som er enormt god til at sandsynlighedsberegne. Og en meget, meget dyr regnemaskine. Det koster mellem en og fem cent, når nogen bruger den, har jeg læst. Gang det op med 100 millioner eller mange flere brugere dagligt. Derfor er det også så dyr en teknologi, at kun de største spillere kan rumme den. Og naturligvis forvandle den til forretning baseret på vores personlige data. Microsoft har allerede købt ChatGPT, Google kommer med deres BARD, og Meta/Facebook har helt sikkert noget lignende gemt et sted, siger Ole Tange,

– De kommer til at tage søgemaskiner, dataindsamling, overvågning og indtjening helt nye og magtfulde steder hen. For de har en teknologi, som virker, og som vil ramme vores mobiler og andet hardware, og dermed er Apple og Amazon også med i spillet, siger han.


Glem det selvbevidste

Rådgiveren så gerne, at debatten om den selvbevidste algoritme blev erstattet af debatten om, hvordan vi skal kunne bruge teknologien uden at give køb på eksempelvis retten til privatliv

– Hvis man kun kan få lov at bruge teknologien ved at give tech-giganterne lov til at snage i de data, som vi giver dem, så vil mange blive fristet til at opgive deres privatliv: Convenience vinder altid. Og hvis denne teknologi kan gøre forskellen på, om jeg er effektiv nok til at kunne beholde mit job eller ej, så er valget simpelt.

– Vi er meget langt fra den selvbevidste algoritme. Så langt når vi næppe, for verden, som vi kender den, vil nok være gået under, inden vi når så langt. Jeg plejer at bruge eksemplet med udvikleren, der laver en algoritme, som altid skaber overskud på børserne. Det er vel teknisk set muligt, og det kommer til at ske, længe inden vi har lavet selvbevidste algoritmer, men sådan en teknologi er nok til at få hele verdensøkonomien til at brænde sammen: Det vil få finanskrisen fra 2008 til at ligne en fredfyldt efterårsmandag, siger han.


”Made by humans”-trademark

En anden, der er lige begejstret – og bekymret – for den nye virkelighed, der er åbnet med ChatGPT og de chatbots, som ligger på lur og venter, er 39-årige Mirza Cirkinagic, it-ekspert, der også er forbundssekretær i PROSA.

– Jeg havde helt klart et wauw-øjeblik, da jeg testede den. Der er mangler, ja, der er fodfejl, men alt i alt har jeg ikke oplevet noget lignende. Det virker, det let at gå til. Det kommer til at forandre samfundet, som vi kender det.

Det kommer til at ændre arbejdsmarkedet, og det bliver de store spillere, som bruger det i deres søgemaskiner og hardware, siger han.

Mirza Cirkinagic er overbevist om, at det bliver en gamechanger af de store. Ikke når det handler om åndens, håndens og det kreative arbejde, men ellers.

– Vi kommer til at opleve, at netop chatbots og algoritmer vil overtage en lang række arbejdsopgaver. Jeg tænker, at vi ligefrem kommer dertil, hvor vi får mærkater, som ”Made by Humans”, fordi det er noget særligt. Der er ingen grund til at tro, at virksomheder og organisationer ikke tager den her teknologi til sig. Den er billigere, har bestået eksaminer på gennemsnitligt niveau, og den virker, siger han.

Se Mirza's test med AI-billeder her


Læs også...

Mennesker har drømt om at opfinde en intelligent maskine siden oldtiden, men det var først i 1956, at begrebet ’kunstig intelligens’ blev opfundet.…

Det er ikke helt let at definere, hvad kunstig intelligens egentlig er – men spørgsmålet er, om vi overhovedet ved, hvad den menneskelige intelligens…

Hvorfor er AI ikke intelligent – og hvad er kunstig intelligens så, hvis det ikke er intelligent? Hvor ikke-intelligent intelligent er det reelt i…

Hvis du er uheldig og bliver syg, imens du holder ferie, er det vigtigt, at du husker at melde dig syg. Men får du løn under sygdommen, og kan du få…

Kvinder er et sjældent syn på datamatikeruddannelsen, men Gülsüm og Nuriye Erdogan er med til at ændre statistikken. De to søstre glæder sig til at…

Virtuel kandidat stiller op til det britiske parlamentsvalg.

Chipsproducenten Nvidia ræser forbi giganterne Microsoft og Apple og er nu det mest værdifulde selskab i verden.

Hvordan er det gået med AI Pin og r1? PROSAs gadgetnørd og legebarn, forbundssekretær Mirza Cirkinagic, gør status.

Gülsüm og Nuriye "the weird kids" i skolegården. De blev mobbet, fordi de elskede at game, men i dag har Gülsüm og Nuriye fundet en kæmpe styrke i at…

Desværre, afkølet rosé og en iskold fadøl er ikke en del af løsningen på at give slip på travlhed og stress i sommerferien – tværtimod. Stressekspert…