Mindedemonstration for 29-årige Henrik Christensen,

Mindedemonstration for Henrik Christensen. Foto: Lars Krabbe/Jyllandsposten-Posten/Ritzau Scanpix

Backspace

Duk jer ikke - duk op!

Redaktionen dykker ned i gamle udgaver af Prosabladet på jagt efter nedslag, der siger noget om it-fagets utrolige udvikling.

< 1992 >

”Mordet på Henrik Christensen er et vendepunkt i det politiske klima i Danmark, der indtil nu ikke i overvældende grad har været præget af vold og i hvert fald ikke af mord som politisk dialogform. Mod denne form for terror er der kun ét svar muligt, nemlig at rejse sig og ikke lade sig kue til tavshed og selvcensur”, skriver Niels Frölich i Prosabladet 4/1992.

Opfordringen står ved siden af en stor reportage fra en mindedemonstration for 29-årige Henrik Christensen, der døde, da en bombe eksploderede om formiddagen 16. marts 1992 på kontoret hos Internationale Socialister i Søllerødgade 33 på Nørrebro i København.

Bombeeksperter fra Scotland Yard hjalp med at analysere sprængningen, men efterforskningen kunne ikke nå frem til en detaljeret konklusion om bomben, kun at der var tale om et trotyllignende sprængstof. Politiets teori er, at der var tale om et politisk attentat.

Prosabladets reportage fra demonstrationen 21. marts er skrevet af Michael Neumann, der deltog sammen med mange tusinde andre. "Blågårds Plads blev pludselig trang, da de mange mennesker masede på for at komme til. Der blev puffet og skubbet, men stilheden blev brat, da man fra scenen annoncerede, at Henriks far ville holde en tale”, skriver han og fortæller læserne, at talen handlede ”om demokratiet, som vold og død ikke må sætte over styr”.

< 2021 >

Hvem der stod bag bomben i Søllerødgade er fortsat ikke opklaret, blandt andet fordi der under brandslukningsarbejdet blev ødelagt mange spor.

Men i april 2013 genåbnede politiet den henlagte sag, efter Ekstra Bladet havde bragt en række artikler, hvor en navngiven tidligere svensk nynazist fortalte, at han havde fået at vide, hvem der begik drabet. Man kommer dog ikke nærmere en opklaring.

I 2019 dykkede DR-podcasten ”Bomben i Søllerødgade” ned i sagen. Det er journalisten Regine Frederiksen, der står bag podcastens 5 afsnit. Hun var to år gammel, da bomben dræbte Henrik Christensen, og kender ham derfor ikke personligt. Men som hun siger i introen til podcasten: ”Jeg er vokset op i et venstreorienteret miljø, hvor bomben og Henriks død stadig er et åbent sår”.

Hun har derfor sat sig for at forsøge at finde svar på mange af de uforløste spørgsmål, for som hun spørger sig selv: ”Har jeg fået den rigtige historie?”

Du kan finde podcasten ”Bomben i Søllerødgade” på DR Lyd.


Læs også...

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.

Danni Dromi, 37 år, er senior data scientist og underviser i vibe-coding. Han er overrasket over, hvor meget værktøjerne til AI-programmering har…

Mads Henrichsen driver konsulentvirksomheden ”syv.ai”, som kalder sig Danmarks mest nørdede AI-udviklere. Han frygter ikke AI-fremtiden, men medgiver,…

Sam Altman udsteder 'kode rød' hos OpenAI, mens ChatGPT kæmper med rivaler

2025 blev et begivenhedsrigt år. Trends kom og gik, som de plejer - ofte drevet af Tik-Tok eller andre platforme, som kan sætte kaste ild på globale…