Per Hækkerup. Fotokreditering: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
”Det er lidt af en fremtidsvision, men den er måske nærmere sin virkeliggørelse, end vi tror”.
Sådan siger Per Hækkerup, den på det tidspunkt nye økonomi- og budgetminister i den socialdemokratiske regering, i et interview i Prosabladet i december 1971.
Det, han taler om, er, hvordan EDB kan anvendes som led i politiske beslutningsprocesser.
”Man kan give regering og folketing et sikre grundlag for at træffe beslutning om den fremtidige udvikling på mange områder. Man taler i denne forbindelse om opbygning af ”samfundsmodeller”, hvor man så at sige kan simulere ændringer i samfundet og med en vis tilnærmelse regne sig til tendenserne i samfundsudviklingen og samfundsstrukturen, som disse ændringer vil medføre”, siger han.
Kigger man på Finansministeriets hjemmeside under arbejdsområder har en af fanerne titlen ’Regnemetoder og regnemodeller’. Ganske på lige fod med ’Økonomisk politik’ og ’Klima og grøn energi’. Her kan man læse, at ”Finansministeriet anvender en række regneprincipper, beregningsmodeller og metoder til vurderingen af økonomisk-politiske tiltag og samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det gælder blandt andet for konjunkturvurderinger, mellemfristede fremskrivninger af økonomien og virkningen på de offentlige finanser af økonomisk-politiske tiltag og strukturreformer”.
