Anker Jørgensen. Foto: Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix
Som bekendt er kontingentet til A-kassen steget med 15 kr. pr. måned fra januar 1979 på grund af vedtagelsen af loven om efterløn”, stod der i Prosabladet nr. 1 i 1979. Bladet oplyste, at medlemmer for at få efterløn skulle:
Det var fagforbundet SiD, der i 1975 havde foreslået indførelsen af efterløn for personer, der fylder 60 år, og som har haft et særligt belastende arbejde.
Den idé blev samlet op i regeringskontorerne, og i 1979 blev efterlønnen vedtaget af SV-regeringen under statsminister Anker Jørgensen (S).
”Vi kan jo ikke låne os til velfærd”.
Sådan lød titlen på det forslag om en tilbagetrækningsreform, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede i sin nytårstale 1. januar 2011.
Efterlønnen skulle afskaffes for de danskere, der på daværende tidspunkt var under 45 år. Reformen, der stadig gælder i dag, blev efter forhandling vedtaget af stort set samtlige partier den 21. december 2011, og betød, at efterlønsperioden gradvis er blevet afkortet fra 5 til 3 år.
Samtidig er aldersgrænsen for, hvornår det er muligt at gå på efterløn, hævet, og modregningen af pensioner i efterlønnen er blevet kraftigt skærpet.
