Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
"DAN-kortet er ikke bare starten på afskaffelsen af mønter og sedler, men er også en udvidelse af den nuværende private registrering af det enkelte individ til at blive en total socio-økonomisk profil af den enkelte indehaver af kortet". Sådan lyder advarslen fra Peter Christensen, medlem af PROSA Edb- og Samfundsudvalg, i aprilnummeret af Prosabladet i 1982.
Skribenten understreger, at der ikke står noget i registerloven, der sikrer forskellige restriktioner omkring de persondata, som dankortet kunne tænkes at kræve, blot som en naturlig del af firmaets virksomhed: ”Hvis DAN-kortet kræver det, kan det så f.eks. tænkes, at de varegrupper, forretningstyper m.m., som kortet anvendes i forhold til, registreres? Og hvordan er så ikke kreditværdigheden, når man skal have et lån i sin bank og en stor del af DAN-kort-transaktioner er sket på værtshus?
Et år senere var kortet en realitet.
I april 2014 eksploderede den såkaldte Se & Hør-sag. En ansat i IBM, der har overtaget driften fra Nets, overvåger kendtes brug af deres kreditkort og tipper journalister på ugebladet. Derfor kan ugebladet blandt andet afsløre, hvor prins Joachim holder sin ellers hemmeligholdte bryllupsrejse. En uge efter afsløringen skrev den amerikanske whistleblower Edward Snowden et indlæg i Berlingske Tidende, hvor han fastslog "Se & Hørs påståede handlinger er en påmindelse om, at vores rettigheder er på spil, indtil Folketinget skrider til handling og kommer til bunds i masseovervågningsproblemet." Et problem, som politikerne her i 2020, endnu ikke har løst.
