backspace

Da magnetkort blev moderne

Redaktionen dykker ned i gamle udgaver af Prosabladet på jagt efter nedslag, der siger noget om it-fagets utrolige udvikling.

< 1971 >

UNIVAC, Universal Automatic Computer, havde netop sendt en spritny hulle-kontrolmaskine på markedet, da maj-udgaven af Prosabladet årgang 1971 kom på gaden. Der var tale om en UNIVAC hullemaskine VIP 1710, og hulleafdelingen på SAS havde ­foreløbigt fået leveret fire, kunne bladet afslører.

Læsere kunne forstå, at den nye maskine ”har mange nye finesser og er meget hurtigere end de tidligere hullemaskiner”, og ”en hulleoperatør kan let producere mellem 40-50 procent mere på denne maskine”. For med UNIVAC VIP 1710 skal man, som skribenten forklarer, ikke ”vente på kortene”.

Når den sidste kolonne i et kort er hullet, er næste kort parat. Samtidig sker hulingen ikke kolonne for kolonne, men først når kortet er færdigt. ”Hullemaskinen har et magnetisk lager, der indeholder både kontrolprogram og de data, der skal hulles, kontrolleres eller printes”. Nyt er også, at kontrolhulningen sker på samme maskine.

”Rettelsesproceduren sker med det samme. Finder man en fejl i kortet, lyser en rød fejlknap. Men i stedet for at hakke i kortets kant, huller man de nye og rigtige oplysninger ind i lageret, tager et nyt blankt kort og indsætter dette i et ekstra kort-indførelsesmagasin, og hullemaskinen duplicerer så automatisk hele kortet uden fejlen”, lyder beskrivelsen af den nye smarte maskine.

Derudover kan farverullen let og hurtigt skiftes ”uden man får ­snavsede fingre”.

< 2020 >

Hullekortmaskiner havde deres storhedstid i 1960'erne og 1970'erne, indtil moderne computerteknologi og teknologi til lagring af data afløste dem. Er du nysgerrig på første og anden generationsmaskiner, så tjek Dansk Datahistorisk Forening på datamuseum.dk

 

 


Læs også...

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver…

Nogle gange sker det, at arbejdsgiver føler behov for at overvåge sine ansatte. Men hvor går grænsen for overvågning på arbejdspladsen, og kræver…

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…