backspace

Da magnetkort blev moderne

Redaktionen dykker ned i gamle udgaver af Prosabladet på jagt efter nedslag, der siger noget om it-fagets utrolige udvikling.

< 1971 >

UNIVAC, Universal Automatic Computer, havde netop sendt en spritny hulle-kontrolmaskine på markedet, da maj-udgaven af Prosabladet årgang 1971 kom på gaden. Der var tale om en UNIVAC hullemaskine VIP 1710, og hulleafdelingen på SAS havde ­foreløbigt fået leveret fire, kunne bladet afslører.

Læsere kunne forstå, at den nye maskine ”har mange nye finesser og er meget hurtigere end de tidligere hullemaskiner”, og ”en hulleoperatør kan let producere mellem 40-50 procent mere på denne maskine”. For med UNIVAC VIP 1710 skal man, som skribenten forklarer, ikke ”vente på kortene”.

Når den sidste kolonne i et kort er hullet, er næste kort parat. Samtidig sker hulingen ikke kolonne for kolonne, men først når kortet er færdigt. ”Hullemaskinen har et magnetisk lager, der indeholder både kontrolprogram og de data, der skal hulles, kontrolleres eller printes”. Nyt er også, at kontrolhulningen sker på samme maskine.

”Rettelsesproceduren sker med det samme. Finder man en fejl i kortet, lyser en rød fejlknap. Men i stedet for at hakke i kortets kant, huller man de nye og rigtige oplysninger ind i lageret, tager et nyt blankt kort og indsætter dette i et ekstra kort-indførelsesmagasin, og hullemaskinen duplicerer så automatisk hele kortet uden fejlen”, lyder beskrivelsen af den nye smarte maskine.

Derudover kan farverullen let og hurtigt skiftes ”uden man får ­snavsede fingre”.

< 2020 >

Hullekortmaskiner havde deres storhedstid i 1960'erne og 1970'erne, indtil moderne computerteknologi og teknologi til lagring af data afløste dem. Er du nysgerrig på første og anden generationsmaskiner, så tjek Dansk Datahistorisk Forening på datamuseum.dk

 

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…