Fildeling for folket

Min mave slår altid knuder, når jeg skal logge ind på min Gmail. Jeg har stadig den mailkonto af historiske årsager, og jeg ønsker heller ikke at slette et mailsystem, som har tjent mig godt. Alligevel ved jeg, at jeg er overvåget, og jeg bryder mig heller ikke om forretningsmodellen.

Men jeg bruger det jo, fordi det virker. Jeg deler mine dokumenter i Dropbox, laver synkron editering i Google Docs, og min Google-kalender merger alle mine forskellige gøremål sammen til en overskuelig liste. Men når jeg nu helst så, at mine data lå på noget maskineri, jeg kan sparke til, og jeg samtidig ikke vil gå ned på features, hvad så?

Fra Owncloud til Nextcloud

Nu er der er endelig kommet open source-værktøjer, som forsøger at løse problemet. Jeg er først og fremmest fan af Nextcloud (https://nextcloud.com), et fildelingsværktøj i stil med Dropbox , men med flere muligheder. Nextcloud er nemlig bygget op omkring et app-system. Det giver voldsomme udvidelsesmuligheder: Der er lavet apps til alt fra HTML5-streaming af videofiler til kalender og kontaktpersonstyring.  

Nextcloud er en videreudvikling af open source-projektet Owncloud. Owncloud har været en interessant virksomhed at følge. Den har solgt udvikling og drift af et åbent fildelingssystem og har så til gengæld gjort koden åben i en community-udgave. Men den har også haft nogle relativt tunge kapitalvirksomheder i ryggen, og rygtet vil vide, at netop denne kombination har vist sig at være udfordrende.

Kapitalvirksomhederne, som støttede Owncloud, har primært haft interesse i at støtte fildelingsværktøjet i at blive en stærk Dropbox-konkurrent. Derfor har funktionaliteter, som ikke allerede kendes fra Dropbox, ikke haft udviklerfokus og mange af de, i min optik, fantastiske apps har manglet understøttelse i de senere versioner.

Undertiden har graverende fejl i underprioriterede apps helt stoppet funktionaliteten i Owncloud. Brugere har simpelthen været nødt til at deaktivere eksempelvis kalender-appen for at få synkronisering til at virke igen. Derfor fik Frank Karlitschek, idémand og grundudvikler bag Owncloud, nok, sagde sit arbejde op og startede i stedet en ny organisation, Nextcloud. Det har blandt andet betydet, at community'et blev meget stærkere inddraget, og deres kodebidrag trækkes nu hyppigt ind i kildekoden.

Med brugeren i førersædet

Men hvad kan Nextcloud så, kan det spille Crysis? Niks. Til gengæld giver det fuld kontrol over alle ens filer og sync'er dem på tværs af enheder, nok bedst beskrevet som en bastard mellem Google Drive og Dropbox. I PROSA-sammenhæng er vi en række udvalg og bestyrelser, som laver forsøg med det.

I forhold til Nextcloud er denne stærkt opdelte gruppe ganske fordelagtig. Man kan nemlig dele filer og mapper ud fra gruppetilhørsforhold såvel som enkeltpersoner.

Ungdomsudvalget har eksempelvis en mappe, som hedder "U35", og alle, der har fået sat flaget, at de har tilhører gruppen U35, har adgang til denne mappe.

Men man kan også begrænse bestemte grupper til blot at have læseadgang uden redigeringsret. Samtidig er der versionshistorik på alle dokumenter, så man altid kan genskabe et slettet dokument eller genskabe en tidligere version af et dokument.

Noget af det nye i Nextcloud er også samarbejdet med Collabora, som står for, hvad der vel bedst kan beskrives som LibreOfficeOnline. Det betyder, at man i Nextcloud kan åbne alt fra docx- til pptx-dokumenter og live-redigere i dokumenterne. Ikke nok med at man kan live-redigere som i Google Docs, flere brugere kan arbejde simultant i dokumenter, regneark og præsentationer. I modsætning til Google Docs, som internt anvender et properitært filformat, anvender Nextcloud odt-formatet som udgangspunktet, og det er i odt-formatet, at du redigerer. Det reducerer risikoen for formatbøvl ved konvertering til andre formater, og det, du ser på skærmen, er det samme, som når du åbner den fil, der er synkroniseret ned på din pc, tablet eller mobil.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…