Min mave slår altid knuder, når jeg skal logge ind på min Gmail. Jeg har stadig den mailkonto af historiske årsager, og jeg ønsker heller ikke at slette et mailsystem, som har tjent mig godt. Alligevel ved jeg, at jeg er overvåget, og jeg bryder mig heller ikke om forretningsmodellen.
Men jeg bruger det jo, fordi det virker. Jeg deler mine dokumenter i Dropbox, laver synkron editering i Google Docs, og min Google-kalender merger alle mine forskellige gøremål sammen til en overskuelig liste. Men når jeg nu helst så, at mine data lå på noget maskineri, jeg kan sparke til, og jeg samtidig ikke vil gå ned på features, hvad så?
Fra Owncloud til Nextcloud
Nu er der er endelig kommet open source-værktøjer, som forsøger at løse problemet. Jeg er først og fremmest fan af Nextcloud (https://nextcloud.com), et fildelingsværktøj i stil med Dropbox , men med flere muligheder. Nextcloud er nemlig bygget op omkring et app-system. Det giver voldsomme udvidelsesmuligheder: Der er lavet apps til alt fra HTML5-streaming af videofiler til kalender og kontaktpersonstyring.
Nextcloud er en videreudvikling af open source-projektet Owncloud. Owncloud har været en interessant virksomhed at følge. Den har solgt udvikling og drift af et åbent fildelingssystem og har så til gengæld gjort koden åben i en community-udgave. Men den har også haft nogle relativt tunge kapitalvirksomheder i ryggen, og rygtet vil vide, at netop denne kombination har vist sig at være udfordrende.
Kapitalvirksomhederne, som støttede Owncloud, har primært haft interesse i at støtte fildelingsværktøjet i at blive en stærk Dropbox-konkurrent. Derfor har funktionaliteter, som ikke allerede kendes fra Dropbox, ikke haft udviklerfokus og mange af de, i min optik, fantastiske apps har manglet understøttelse i de senere versioner.
Undertiden har graverende fejl i underprioriterede apps helt stoppet funktionaliteten i Owncloud. Brugere har simpelthen været nødt til at deaktivere eksempelvis kalender-appen for at få synkronisering til at virke igen. Derfor fik Frank Karlitschek, idémand og grundudvikler bag Owncloud, nok, sagde sit arbejde op og startede i stedet en ny organisation, Nextcloud. Det har blandt andet betydet, at community'et blev meget stærkere inddraget, og deres kodebidrag trækkes nu hyppigt ind i kildekoden.
Med brugeren i førersædet
Men hvad kan Nextcloud så, kan det spille Crysis? Niks. Til gengæld giver det fuld kontrol over alle ens filer og sync'er dem på tværs af enheder, nok bedst beskrevet som en bastard mellem Google Drive og Dropbox. I PROSA-sammenhæng er vi en række udvalg og bestyrelser, som laver forsøg med det.
I forhold til Nextcloud er denne stærkt opdelte gruppe ganske fordelagtig. Man kan nemlig dele filer og mapper ud fra gruppetilhørsforhold såvel som enkeltpersoner.
Ungdomsudvalget har eksempelvis en mappe, som hedder "U35", og alle, der har fået sat flaget, at de har tilhører gruppen U35, har adgang til denne mappe.
Men man kan også begrænse bestemte grupper til blot at have læseadgang uden redigeringsret. Samtidig er der versionshistorik på alle dokumenter, så man altid kan genskabe et slettet dokument eller genskabe en tidligere version af et dokument.
Noget af det nye i Nextcloud er også samarbejdet med Collabora, som står for, hvad der vel bedst kan beskrives som LibreOfficeOnline. Det betyder, at man i Nextcloud kan åbne alt fra docx- til pptx-dokumenter og live-redigere i dokumenterne. Ikke nok med at man kan live-redigere som i Google Docs, flere brugere kan arbejde simultant i dokumenter, regneark og præsentationer. I modsætning til Google Docs, som internt anvender et properitært filformat, anvender Nextcloud odt-formatet som udgangspunktet, og det er i odt-formatet, at du redigerer. Det reducerer risikoen for formatbøvl ved konvertering til andre formater, og det, du ser på skærmen, er det samme, som når du åbner den fil, der er synkroniseret ned på din pc, tablet eller mobil.