Mirza Cirkinagic er forbundssekretær i PROSA. Foto: Jakob Boserup

ARBEJDSLIV

Fjollede workarounds: Få løn for at restituere i syv timer

Vores samfund er ikke gearet til en 30 timers arbejdsuge, og derfor risikerer medarbejdere på nedsat tid at komme i problemer, hvis de på et tidspunkt skal have hjælp fra det offentlige. Virksomheder bliver nødt til at lave særlige formuleringer i deres kontrakter, og det er helt tosset, mener PROSA.


37 timer. 37 timer. 37 timer.

Alle systemer i vores samfund er bygget op omkring, at en arbejdsuge er lig med 37 timer på jobbet.

Og det kan derfor skabe noget alvorligt bøvl, hvis du i stedet arbejder 30 timer – til en fuld løn.

Et PROSA-medlem kom i problemer, da han blev mødt af det offentlige system i forbindelse med en sygemelding, og han viste sin kontrakt, hvor der stod 30 timer.

Han kunne nemlig ikke få den fulde sats af sygedagpenge, da det på papiret lignede, at han var på nedsat tid.

”Hvis der står i din kontrakt, at du skal arbejde 30 timer, så vil du få mindre, hvis du på et tidspunkt møder det offentlige. Selv hvis din arbejdsgiver skriver, at dine 30 timer er til fuld løn, og du kan påvise, at din løn følger gennemsnitslønnen for en 37-timers ansat et tilsvarende sted,” fortæller Mirza Cirkinagic, der er forbundssekretær i PROSA.

”Og selvom du vel at mærke betaler den samme skat og det samme AM-bidrag.”

Vores samfund skal ikke ligne et stykke software med altmulig gammel spaghetti-kode.

De virksomheder, der har indført en 30 timers arbejdsuge, er derfor nødt til at lave en form for snydekode i kontrakterne.

”Det er lidt vildt at se, hvordan den virkelige verden begynder at afspejle IT, hvor vi jo laver en masse workarounds,” siger Mirza Cirkinagic og fortsætter:

”Når systemet ikke fungerer, som man gerne vil have det til, så laver man en eller anden workaround, som egentlig ikke giver nogen mening, men som man er nødt til for at få systemet til at virke. Og det er i bund og grund det, vi gør nu – bare i kontrakterne.”

Resultatet er nemlig, at der i mange kontrakter står noget a la: Du er ansat på en 37 timers kontrakt, men vi betaler dig for, at du restituerer i syv af de timer.

Det er også den metode, man har valgt hos Abtion, så medarbejderne ikke risikerer at komme i problemer.

LÆS OGSÅ: IT-udvikleren Markus har fri hver fredag – er det lykken?

”På den måde bliver det legalt blåstemplet,” siger Mirza Cirkinagic.

Forbundssekretæren har set mange eksempler på, hvordan kontrakterne bliver skrevet – men grundlæggende er princippet det samme. Nogle skriver for eksempel, at ”vi betaler dig for at være hjemme”, eller ”vi betaler dig for at lave mindfulness”.

Og hvis man spørger Mirza Cirkinagic, er det helt tosset, at kontrakterne skal udformes på den måde.

”Vores samfund skal ikke ligne et stykke software med altmulig gammel spaghetti-kode, som man ikke forstår, og som i bund og grund bare er overflødige.”

Han drømmer om, at der bliver taget et politisk opgør med den model, vi har i dag, så vi kan undgå de fjollede formuleringer i kontrakterne – og så medarbejderne ikke skal frygte, at de kommer i problemer.

Vi er allerede meget fragmenterede og splittede i samfundet i dag.

PROSA kæmper generelt for, at der skal indføres en 30 timers arbejdsuge.

Og på det helt overordnede plan er det også vigtigt, at der bliver lavet en ordentlig og langsigtet løsning, påpeger PROSA-forbundssekretæren.

”Vi er allerede meget fragmenterede og splittede i samfundet i dag. Vi spørger: Er du på venstrefløjen eller højrefløjen? Er du uddannet eller ufaglært? Der er allerede mange forskellige grupper,” siger Mirza Cirkinagic og fortsætter:

”Det sidste, vi har brug for, er, at vi lige pludselig også spørger: Er du på 30 timer eller på 37 timer? Det vil ende med at være noget, der deler os, og det er jo ikke meningen. Derfor er mit ønske, at en 30 timers arbejdsuge bliver en stadfæstet regel i Danmark, som vi alle sammen har.”

LÆS OGSÅ: "Det handler om at tage et opgør med hamsterhjulet"


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.