Foto: Shutterstock

SUNDHED

Forstå longevity escape velocity-teorien

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan forlænge vores levealder markant.


Kan vi snyde døden?

Måske. Det mener tilhængerne af longevity escape velocity-teorien i hvert fald.

Teorien går i grove træk ud på, at vi – med teknologiens hjælp – kan øge vores gennemsnitlige levetid med mere end 12 måneder pr. år.

Det vil altså sige, at vores forventede levealder stiger hurtigere, end vi ældes.

Teorien bygger på den samme tankegang som den grundlæggende escape velocity-teori. Den handler om, at vi ved bestemte hastigheder kan komme fri af tyngdekræften og sætte den ud af spil.

Når vi tilføjer longevity-perspektivet, snakker vi i stedet om, hvordan vi kan ”escape the pull of death”. Altså sætte døden ud af spil.

Det evige liv

Aubrey de Grey, der har en bachelor i datalogi og en ph.d. i biologi, præsenterede longevity escape velocity-teorien for første gang i 2004.

Siden da har han blandt andet startet LEV Foundation, som arbejder for at fremme longevity-projekter.

Tilhængere af teorien tror grundlæggende på, at ny medicin, ny forskning i menneskers biologi og nye teknologier som AI vil kunne øge vores levealder.

Og hvis vi kan øge vores levealder hurtigere, end kalenderen tillægger os et ekstra leveår, så vil vi kunne leve for evigt – i hvert fald teoretisk.

Magiske 2030

For ja, lige nu er teorien kun en hypotese.

Biohackere og longevity-tilhængere forsøger at skrue på en masse parametre for at øge deres levealder, men vi har endnu ikke set beviserne for, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

Aubrey de Grey og andre profiler indenfor feltet spår dog, at vi måske allerede i 2030 rammer det magiske punkt, hvor videnskaben og teknologien er så fremskreden, at longevity escape velocity-teorien bliver en realitet.

Kan du hacke dig til et sundere og længere liv? Læs mere om longevity og biohacking her.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…