Foto: Shutterstock

SUNDHED

Forstå longevity escape velocity-teorien

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan forlænge vores levealder markant.


Kan vi snyde døden?

Måske. Det mener tilhængerne af longevity escape velocity-teorien i hvert fald.

Teorien går i grove træk ud på, at vi – med teknologiens hjælp – kan øge vores gennemsnitlige levetid med mere end 12 måneder pr. år.

Det vil altså sige, at vores forventede levealder stiger hurtigere, end vi ældes.

Teorien bygger på den samme tankegang som den grundlæggende escape velocity-teori. Den handler om, at vi ved bestemte hastigheder kan komme fri af tyngdekræften og sætte den ud af spil.

Når vi tilføjer longevity-perspektivet, snakker vi i stedet om, hvordan vi kan ”escape the pull of death”. Altså sætte døden ud af spil.

Det evige liv

Aubrey de Grey, der har en bachelor i datalogi og en ph.d. i biologi, præsenterede longevity escape velocity-teorien for første gang i 2004.

Siden da har han blandt andet startet LEV Foundation, som arbejder for at fremme longevity-projekter.

Tilhængere af teorien tror grundlæggende på, at ny medicin, ny forskning i menneskers biologi og nye teknologier som AI vil kunne øge vores levealder.

Og hvis vi kan øge vores levealder hurtigere, end kalenderen tillægger os et ekstra leveår, så vil vi kunne leve for evigt – i hvert fald teoretisk.

Magiske 2030

For ja, lige nu er teorien kun en hypotese.

Biohackere og longevity-tilhængere forsøger at skrue på en masse parametre for at øge deres levealder, men vi har endnu ikke set beviserne for, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

Aubrey de Grey og andre profiler indenfor feltet spår dog, at vi måske allerede i 2030 rammer det magiske punkt, hvor videnskaben og teknologien er så fremskreden, at longevity escape velocity-teorien bliver en realitet.

Kan du hacke dig til et sundere og længere liv? Læs mere om longevity og biohacking her.


Læs også...

Microsoft starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem og de får startet…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…

I dag lever Andreas Green Rasmussen af at finde dygtige iværksættere, han kan investere i. Men han har også selv flere startups på CV'et – og han ved,…

Ugly Duckling Ventures er en dansk venturefond, der håber at finde de startups, som bliver store milliardforretninger. Men hvad er en venturefond…

Der findes et hav af muligheder, når du som iværksætter skal finde finansiering til din startup. PROSAbladet guider dig til otte steder, hvor du kan…

Tech-giganterne er stadig i front, når it-studerende skal rangere populære arbejdspladser. Til gengæld har de store konsulenthuse taget et stort dyk…

Nye løsninger, en fælles dataplatform og et digitalt innovationscenter. Det er tre af hovedpunkterne i regeringens nye udspil, der skal sætte skub…

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.