Foto: Shutterstock

KUNSTIG INTELLIGENS

Fra golem, snydemaskiner og Turing-test til Eliza, Parry og ChatGPT

Mennesker har drømt om at opfinde en intelligent maskine siden oldtiden, men det var først i 1956, at begrebet ’kunstig intelligens’ blev opfundet. Her gennemgår vi hele historien om, hvordan vi kom fra ’Skaktyrken’ i 1770 til ChatGPT i 2022.


Forestillingen om maskiner eller kunstigt skabte væsner, som kan agere intelligent, har rødder helt tilbage til oldtiden.

I den græske mytologi bliver bronzestatuen Talos skabt til at bevogte øen Kreta, og i andre kulturer nævnes også mekaniserede væsner, som udfører enten ondt eller godt for at hjælpe menneskene.

Mennesker har således været fascineret af mekanisk intelligens i tusindvis af år. De gamle jødiske skrifter beskriver også golemmer, som var mystiske skabninger, der blev lavet af ler, og som havde en eller anden form for liv og begrænset intelligens.

Kan maskiner spille skak?

Senere – nærmere bestemt i 1770 – blev ’Skaktyrken’ opfundet. En maskine, der kunne spille skak, og som ganske givet kunne slå mennesker i det logiske spil. Det viste sig, at maskinen var snyd, men pointen er, at vi mennesker altid har været dybt fascineret af at skabe noget, som ligner os selv og har de samme egenskaber.

De mekaniske væsener fra oldtiden blev i øvrigt også en del af sci fi horror-genren, som Mary Shellys Frankenstein fra 1800-tallet, og filosoffer har også flere gange i historien leget med tanken om mekaniske installationer, som skal hjælpe med viden og at løse opgaver.

Computer-videnskabs-pioneren Ada Lovelace gjorde sig i første halvdel af 1800-tallet også forestillinger om computerens mulige evner. Hun skrev blandt andet, at: "det er ønskeligt at beskytte sig mod muligheden for overdrevne ideer, der opstår med hensyn til magterne."

Turing-testen ser dagens lys

Vi skal frem til efter 2. verdenskrig, før vi for alvor behandler begrebet kunstig intelligens.

Det sker, da datalogiens far, Alan Turing, stiller spørgsmålet: ”Er det muligt for maskiner at opføre sig intelligent?” i sin berømte artikel ’Intelligent Machinery’.

Året er 1948. Alan Turing udgiver ikke artiklen – det sker først to årtier senere – men den engelske matematiker har fat i noget. Han vil finde ud af, om maskiner kan tænke, og i 1950 affyrer han for alvor startskuddet til det, vi i dag kender som kunstig intelligens: Turing-testen.

LÆS OGSÅ: Hvad er intelligens?

I en ny forskningsartikel, der hedder ’Computing Machinery and Intelligence’, præsenterer Alan Turing sin test. Den skal grundlæggende vise, om en computer er i stand til at opføre sig intelligent – selvom matematikeren ikke helt har defineret, hvad intelligens egentlig går ud på.

Turing-testen er simpel. En person skal kommunikere og føre en længere samtale med to andre deltagere – den ene er et menneske, og den anden er en computer. Hvis personen ikke kan regne ud, om den anden deltager er en computer, må resultatet være, at computeren er intelligent.

Folkene på Dartmouth 

I årene efter Alan Turing har fremlagt sin test, begynder det nemlig at summe højt i krogene.

Ingen kunne slippe tanken om en tænkende maskine, og i 1956 ser begrebet ’kunstig intelligens’ for første gang dagens lys. Det sker til en workshop på Dartmouth College i USA, hvor en gruppe forskere brugte en sommer på at undersøge de intelligente maskiner – og det er her, at kunstig intelligens bliver etableret som et reelt forskningsfelt.

På det her tidspunkt er det målet, at man kan bygge ’et eller andet’, der kan det samme som den 1,4 kg. tunge hjerne, vi mennesker går rundt med.

Frem mod 1970’erne bliver der blandt andet bygget et system, der kan diagnosticere bakterieinfektioner, og som klarer opgaven noget bedre end de menneskelige læger. Systemet er et såkaldt ekspertsystem. Her er idéen at tage al den viden, der sidder inde i hovedet på en ekspert, og programmere samme viden som regler. Ekspertsystemerne har altså ikke evnen til selv at lære noget nyt.

Verdens første chatbot

På samme måde bliver den første chatbot skabt i 1967. Den hedder Eliza, og chatbotten simulerer en samtale, der giver brugerne en illusion af forståelse fra programmets side.

’Hun’ er således en forløber for de nuværende sprogmodeller, og Eliza er et af de første forsøg på at programmere illusionen af en menneske-maskineinteraktion.

Erfaringerne fra Eliza bliver i øvrigt brugt i 1972 til at programmere Parry, som skal foregive at være en skizofren patient, og Parry skal bruges til træning af mødet med denne slags patienter.

Generelt bliver der dog ikke rigtig kastet penge efter ”kunstig intelligens”, og disciplinen ryger lidt i glemslen i 1970’erne.

Rodney Brooks tager et opgør 

Næste milepæl er i 1980’erne.

Her gør professor Rodney Brooks sig bemærket ved at tage et opgør med forsøget på at lave generel intelligens. Han vil i stedet fokusere på at løse specifikke problemer.

Professoren er inspireret af naturen, og han kigger for eksempel på en myretue. De fleste af os kan blive enige om, at en enkelt myre ikke er særlig smart, men hvis du tager en hel myretue, så er der flere neuroner og flere koblinger end i en menneskehjerne, og så kan myrerne sammen løse de mest komplicerede problemer.

LÆS OGSÅ: Hvad er AI – og er det overhovedet intelligent?

Rodney Brooks’ tankegang er fundamentet for den måde, der arbejdes med AI i dag. Altså en måde, hvor fokus er på ikke-symbolsk læring fremfor symbolsk.

Det har dannet fundamentet for næsten al AI-arbejde siden 1980’erne – selvom flere og flere nu igen taler om den generelle kunstige intelligens, eller AGI (artificial general intelligence) i daglig tale.

Sprogmodeller og ChatGPT

I 1994 får vi internettet og dermed også større og større mængder af datasæt, som vi kan træne på. Kun selve kapaciteten i computerne sætter grænserne, og efterhånden som de udvides, bliver det også mulig for alvor at træne de maskiner, vi i dag kender i form af sprogmodeller og maskinlæring, samt at bruge neurale netværk.

I 2017 kommer den videnskabelige artikel ’Attention is all you need’, som bliver fundamentet for en ny måde at træne sprogmodeller på. Nemlig ved at fokusere på enkelte ord fremfor hele sætninger.

Det bringer os frem til efteråret 2022, hvor OpenAI lancerer ChatGPT. For første gang har Hr. og Fru Danmark kunstig intelligens i hænderne, imens de vel at mærke ved, at det er kunstig intelligens.

Det ryster som bekendt til hele den verden, vi kender, og vi står stadig midt i det boom, som ChatGPT har skabt – men som bygger på teknologier og tanker, som blev skabt for omtrent 75 år siden. 


Læs også...

På grund af den nye lov om registrering af arbejdstid, har PROSAs juridiske team hen over sommeren fået mange henvendelser omkring tidsregistrering og…

Forestående ferietid betyder desværre også fyringstid og ”oprydning” i en del virksomheder. Det fortæller jurist Camilla Winter, som her giver et par…

Vi kan ligeså godt se det i øjnene - juli vejret er lunefuldt og rammer ofte sommerdrømmene som en våd karklud. Men fortvivl ikke! PROSAs egen film-…

Internettet og computerbranchen var engang det vilde vesten, et sted, hvor man kunne gøre, hvad man ville uden nogen form for ansvar for almindelige…

Hvad er op og ned i junglen af sundhedstrends? PROSAbladet har spurgt Martin Grønne Jensen, som er dataingeniør, holder foredrag om longevity og er…

Vil du gerne leve længere, så bør du måske give longevity escape velocity-teorien lidt opmærksomhed. Tilhængerne af teorien mener nemlig, at vi kan…

Ny image-analyse fra Computerworld rykker ikke ved, hvem de danske it-professionelle sætter ind på en førsteplads. Til gengæld må Apple se sig slået…

XZ Utils-angrebet havde potentialet til at blive det mest alvorlige supply chain attack til dato, men angrebet blev (heldigvis) spottet i tide, fordi…

JA, siger Isak, Amanda, Lea, Martha og Hannibal. De er mellem 16-26 år og bruger dagligt flere timer på at scrolle gennem de sociale medier for at…

Er du en af de mange dimittender, som står med et nytrykt eksamensdiplom i hånden og er på vej ud på arbejdsmarkedet? Så er Kasper Bach manden, du…