Der er et hav af definitioner på, hvad intelligens er, men der er ikke en klar og entydig beskrivelse af begrebet.
I bund og grund handler det vel om, hvordan du udnytter potentialet og summen af de cirka 100 milliarder neuroner, som udgør din hjerne? De vejer omkring 1,4 kilogram hos en voksen og 400 gram hos en nyfødt. Nervecellerne er bundet sammen i et netværk så komplekst, at vores forståelse kun har kradset i overfladen.
I øvrigt er det måske uklart, hvorvidt størrelsen af hjernen er helt afgørende for vores intelligens. Noget tyder på, at den menneskelige hjerne faktisk er 13 procent mindre i dag end for 100.000 år siden.
Neurale netværk
Det er altså summen af vores neuroner, og hvordan de arbejder sammen, som også gør os i stand til at planlægge, drømme, fantasere, bruge ophobet viden og erfaringer til at være kreative, undgå at forgifte os selv, indgå i sociale sammenhænge, tale, tænke og altmuligt andet.
Vores intelligens er udviklet ud fra, hvad der bedst kan sikre os overlevelse, og den tjener os, så vi kan reproducere os selv. Og det er i øvrigt her, at mange forskere trykker på bremsen, når vi taler om kunstig intelligens og algoritmer, som bliver mere intelligente end vi mennesker: Det er manglen på evnen til selv at lære og reproducere sig selv, som gør en forskel.
Den måde, vi træner AI, er baseret på den nyeste viden om, hvordan vores hjerners neurale netværk arbejder – men vi er stadig ikke helt klar over, hvordan hjernen så energieffektivt kan foretage så meget forskelligt, som gør os i stand til at planlægge fremad, identificere komplekse ting i vores omgivelser og tilpasse os forskellige miljøer og sociale sammenhænge.
Evnen til at tilegne sig viden
Selve ordet ”intelligens” stammer helt tilbage fra 1300-tallet, og hvis du i dag slår op i ordbogen for at finde svar på, hvad intelligens egentlig er, får du den her forklaring:
”Intelligens er evnen til at tilegne sig viden, opfatte og forstå sammenhænge mellem forskellige fænomener, tænke abstrakt og løse problemer.”
Spørger man psykolog Peter Hartmann, der har en ph.d.-grad i intelligens, er svaret noget nær det samme:
”Grundlæggende handler intelligens ikke om evnen til at løse specifikke opgaver. Det handler om at kunne løse problemer, bearbejde information og gennemskue sammenhænge,” sagde han til Videnskab.dk tilbage i 2011.
Flydende- og krystalliseret intelligens
Når man taler om intelligens, taler man ofte om g-faktoren. Man ved ikke præcis, hvad det er, men man formoder, at det er en egenskab i hjernen – og er et udtryk for menneskers generelle intelligens.
De fleste er enige om, at vi igennem livet ikke kan øge eller sænke vores generelle intelligens – det er simpelthen noget, vi er født med og må leve med resten af livet.
Man taler dog også om, at vi mennesker er udstyret med flydende- og krystalliseret intelligens.
Den flydende intelligens svarer til det, vi måler med g-faktoren, mens den krystalliserede intelligens er kapaciteten til at udnytte den eksisterende erfaring og viden til at løse konkrete opgaver. Den afhænger af indlæring og kultur, og den stiger derfor typisk, i takt med at vi bliver ældre.
Hvad er din IQ?
Der findes mange forskellige intelligenstest, som alle måler IQ’en, som betyder ”intelligenskvotienten”. Hvis IQ’en ligger mellem 90 og 110, betegner vi det som ”middel intelligens”.
Mensa, som har eksisteret siden 1946, samler verdens mest intelligente mennesker. Hvis du får målt din IQ, og du er blandt de 2 pct. mest intelligente, må du melde dig ind i foreningen.
Psst... Du kan prøve en Mensa-test her.
Selvom der findes test, har vi alligevel stadig svært ved at forstå og tale om hvad intelligens er, og hvor meget det dækker over, og intelligens-begrebet ændrer og udvider sig hele tiden.
I 1980’erne foreslog psykologen Howard Gardner hele ni forskellige intelligenser:
- Den sprogligt-verbale
- Den personlige
- Den sociale
- Den logisk-matematiske
- Den musikalske
- Den rummeligt-visuelle
- Den kropslige-kinæstetiske
- Den intrapersonlige
- Den eksistentialistiske