Hvor kommer gevinsterne fra?

Der er projekter, som forekommer så indlysende rigtige, at det nærmest ikke burde være nødvendigt at stille egentlige business cases op for at retfærdiggøre dem. Grunddataprogrammet, som indebærer, at en række datasæt fra den offentlige administration bliver gjort frit tilgængelige for både offentlige og private aktører, er en af dem. Som det bliver formuleret i en af case-historierne: "Helt principielt bør data fra det offentlige være gratis tilgængelige. Det er jo vores allesammens data indsamlet ved hjælp af vores skattekroner".

Forventede gevinster

Digitaliseringsstyrelsen har alligevel forsøgt at sætte tal på gevinsterne ved programmet, som blev skudt i gang i 2013. Estimatet siger, at nettogevinsten i det offentlige ved fuld indfasning i 2023 samlet vil være 275 millioner kroner årligt. Gevinsten i den private sektor er skønnet til omkring 500 millioner kroner årligt. Der ligger endnu ikke en konkret opgørelse over, om estimatet i de første år har holdt stik, så indtil videre er der stadig tale om forventede gevinster.

Tidsplanen skubbet

I årene 2013 til 2016 er der budgetteret med en samlet offentlig investering i programmet på 397,3 millioner kroner, og 2017 skulle blive det første år med plus i regnskabet – 117 millioner kroner. Indhøstningen af gevinsterne skulle ifølge den oprindelig plan have været startet allerede i 2015, men tidsplanen blev det år skubbet – primært på grund af en forsinkelse i udviklingen af den fællesoffentlige Datafordeler – og business casen er i den sammenhæng blevet revideret.

Grunddataprogrammet består af et antal delprogrammer med udviklingen af en fællesoffentlig Datafordeler som en af de centrale. Der er gang i projekter på en lang række områder, der hver for sig forventes at kaste effektiviseringsgevinster af sig. Se eksempler fra Digitaliseringsstyrelsen nedenfor.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.