Hvor kommer gevinsterne fra?

Der er projekter, som forekommer så indlysende rigtige, at det nærmest ikke burde være nødvendigt at stille egentlige business cases op for at retfærdiggøre dem. Grunddataprogrammet, som indebærer, at en række datasæt fra den offentlige administration bliver gjort frit tilgængelige for både offentlige og private aktører, er en af dem. Som det bliver formuleret i en af case-historierne: "Helt principielt bør data fra det offentlige være gratis tilgængelige. Det er jo vores allesammens data indsamlet ved hjælp af vores skattekroner".

Forventede gevinster

Digitaliseringsstyrelsen har alligevel forsøgt at sætte tal på gevinsterne ved programmet, som blev skudt i gang i 2013. Estimatet siger, at nettogevinsten i det offentlige ved fuld indfasning i 2023 samlet vil være 275 millioner kroner årligt. Gevinsten i den private sektor er skønnet til omkring 500 millioner kroner årligt. Der ligger endnu ikke en konkret opgørelse over, om estimatet i de første år har holdt stik, så indtil videre er der stadig tale om forventede gevinster.

Tidsplanen skubbet

I årene 2013 til 2016 er der budgetteret med en samlet offentlig investering i programmet på 397,3 millioner kroner, og 2017 skulle blive det første år med plus i regnskabet – 117 millioner kroner. Indhøstningen af gevinsterne skulle ifølge den oprindelig plan have været startet allerede i 2015, men tidsplanen blev det år skubbet – primært på grund af en forsinkelse i udviklingen af den fællesoffentlige Datafordeler – og business casen er i den sammenhæng blevet revideret.

Grunddataprogrammet består af et antal delprogrammer med udviklingen af en fællesoffentlig Datafordeler som en af de centrale. Der er gang i projekter på en lang række områder, der hver for sig forventes at kaste effektiviseringsgevinster af sig. Se eksempler fra Digitaliseringsstyrelsen nedenfor.


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…