Hvor kommer gevinsterne fra?

Der er projekter, som forekommer så indlysende rigtige, at det nærmest ikke burde være nødvendigt at stille egentlige business cases op for at retfærdiggøre dem. Grunddataprogrammet, som indebærer, at en række datasæt fra den offentlige administration bliver gjort frit tilgængelige for både offentlige og private aktører, er en af dem. Som det bliver formuleret i en af case-historierne: "Helt principielt bør data fra det offentlige være gratis tilgængelige. Det er jo vores allesammens data indsamlet ved hjælp af vores skattekroner".

Forventede gevinster

Digitaliseringsstyrelsen har alligevel forsøgt at sætte tal på gevinsterne ved programmet, som blev skudt i gang i 2013. Estimatet siger, at nettogevinsten i det offentlige ved fuld indfasning i 2023 samlet vil være 275 millioner kroner årligt. Gevinsten i den private sektor er skønnet til omkring 500 millioner kroner årligt. Der ligger endnu ikke en konkret opgørelse over, om estimatet i de første år har holdt stik, så indtil videre er der stadig tale om forventede gevinster.

Tidsplanen skubbet

I årene 2013 til 2016 er der budgetteret med en samlet offentlig investering i programmet på 397,3 millioner kroner, og 2017 skulle blive det første år med plus i regnskabet – 117 millioner kroner. Indhøstningen af gevinsterne skulle ifølge den oprindelig plan have været startet allerede i 2015, men tidsplanen blev det år skubbet – primært på grund af en forsinkelse i udviklingen af den fællesoffentlige Datafordeler – og business casen er i den sammenhæng blevet revideret.

Grunddataprogrammet består af et antal delprogrammer med udviklingen af en fællesoffentlig Datafordeler som en af de centrale. Der er gang i projekter på en lang række områder, der hver for sig forventes at kaste effektiviseringsgevinster af sig. Se eksempler fra Digitaliseringsstyrelsen nedenfor.


Læs også...

201 studerende er i år blevet taget i at snyde med AI på fem af landets universiteter. Tendensen er den samme på den anden side af Øresund. I Sverige…

Francesca Tremulu gør status over 2025 i gamingbranchen. Et år der, desværre også stod i afskedigelsernes tegn. Der er brug for at reflektere over,…

Ny rapport, Techgiganternes hemmeligheder”, fra digitaliseringsministeriet viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem…

Ctrl+Alt+Reclaim er Europas første digitale retfærdighedsbevægelse af og for unge, de vinder stigende opbakning- Kravet er et opgør med big tech og at…

Ole Tange, PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-forkæmper, oplevede 2025 som et år, hvor chatkontrol, aldersverifikation og overvågning udfordrede…

Mirza Cirkinagic, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA er også legebarn og hyppig bruger af techgadgets. Her giver han et bud på top- og…

Vibe-coding har masser af potentiale, og det kaster ikke webudviklere ud i massearbejdsløshed. Og så er AI altså ikke bevidst, for bevidsthed er noget…

Christian Ruhwedell arbejder med IT-sikkerhed og risikostyring. Han er overrasket over, hvor godt AI og vibe-coding fungerer allerede i dag, men ser…

Meriemme er 49 år, har læst til datamatiker og studeret datalogi. Hun har de senere år arbejdet mest med compliance, sikkerhed og at styre…

Jonathan Grace, 49, arbejder med digitalt design og kommunikation og er begejstret for de ny muligheder, som AI-værktøjer åbner for.