Hvor kommer gevinsterne fra?

Der er projekter, som forekommer så indlysende rigtige, at det nærmest ikke burde være nødvendigt at stille egentlige business cases op for at retfærdiggøre dem. Grunddataprogrammet, som indebærer, at en række datasæt fra den offentlige administration bliver gjort frit tilgængelige for både offentlige og private aktører, er en af dem. Som det bliver formuleret i en af case-historierne: "Helt principielt bør data fra det offentlige være gratis tilgængelige. Det er jo vores allesammens data indsamlet ved hjælp af vores skattekroner".

Forventede gevinster

Digitaliseringsstyrelsen har alligevel forsøgt at sætte tal på gevinsterne ved programmet, som blev skudt i gang i 2013. Estimatet siger, at nettogevinsten i det offentlige ved fuld indfasning i 2023 samlet vil være 275 millioner kroner årligt. Gevinsten i den private sektor er skønnet til omkring 500 millioner kroner årligt. Der ligger endnu ikke en konkret opgørelse over, om estimatet i de første år har holdt stik, så indtil videre er der stadig tale om forventede gevinster.

Tidsplanen skubbet

I årene 2013 til 2016 er der budgetteret med en samlet offentlig investering i programmet på 397,3 millioner kroner, og 2017 skulle blive det første år med plus i regnskabet – 117 millioner kroner. Indhøstningen af gevinsterne skulle ifølge den oprindelig plan have været startet allerede i 2015, men tidsplanen blev det år skubbet – primært på grund af en forsinkelse i udviklingen af den fællesoffentlige Datafordeler – og business casen er i den sammenhæng blevet revideret.

Grunddataprogrammet består af et antal delprogrammer med udviklingen af en fællesoffentlig Datafordeler som en af de centrale. Der er gang i projekter på en lang række områder, der hver for sig forventes at kaste effektiviseringsgevinster af sig. Se eksempler fra Digitaliseringsstyrelsen nedenfor.


Læs også...

Tre AI-genererede sange toppede i starten af november henholdsvis på Spotify og Bilboard. Samtidig viser ny undersøgelse fra musikstreamingtjeneste,…

Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som betyder, man skal være 15 år for at lave en profil på…

IT-politisk rådgiver i PROSA forklarer her i video fra tidligere Folketingsvalg, hvorfor at afholde E-valg ikke er så lige til.

Udtrykket vibe-kodning blev opfundet i februar af OpenAI-medstifter. Det referer til, hvordan AI-værktøjer kan programmere. Nu er det kåret til årets…

Kan du forsvare dig, når hackerne angriber? Prosa var til stede, da 50 virksomheder blev kastet ud i et simuleret hackerangreb, hvor deltagerne blev…

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…