Iranskfødte IT-udvikler Sherry List
FOKUS

IT-folk kan gøre kæmpe forskel

IT-udvikleren Sherry List var en af hovedtalerne ved støttedemonstration den 8. februar for oprøret i Iran.


Den 42-årige Iranskfødte IT-udvikler, Sherry List var en af hovedtalerne, da fagforeninger, herunder PROSA, onsdag den 8. februar holdt støttedemonstration for oprøret i Iran på Rådhuspladsen. Hun fastslår, at såvel virksomheder, som folk med tech og it-ekspertise kan gøre en kæmpe forskel for at hjælpe det iranske folk i kampen for frihed og ligestilling.

Mange iranere bruger VPN-klienter for at omgå styrets restriktioner, men regeringen lukker dem aggressivt ned ved hjælp af ”deep packet inspection”-teknologi. Det gør det svært og umuligt at kommunikere og planlægge aktioner. En mulig løsning på problemet er, at VPN-udbydere konstant ændrer deres domæne og henviser til nye servere, opfordrer Sherry List.

Hun fastslår dog samtidig, at online adgang er en luksus, som mange iranere ikke har råd til. Tech-virksomheder bør være opmærksomme på, at iranere på grund af sanktioner mod banksektoren ikke kan betale for onlinetjenester. For eksempel gjorde Elon Musk Starlink tilgængelig i Iran, men iranere kan ikke betale for det. For eksempel gjorde Elon Musk Starlink tilgængelig i Iran, men iranere kan ikke betale for det.

Folk i Iran er med i oprøret og har fået nok. Det kan faktisk lykkes, og folk står sammen og er modige. Men de er også bange. Derfor er det så vigtigt, at vi i vesten gør alt, hvad vi kan for at støtte dem. At vi ikke glemmer dem efterhånden som det trækker ud
- Sherry List, Iransk født IT-udvikler

Sherry List ved det godt. Hun er hamrende privilegeret. Hun kan bosætte sig i et frit land, hun har et godt arbejde og en IT-uddannelse, som er i høj kurs. Hendes cv alene kan lirke green cards og opholdstilladelser ud af de fleste regeringer.

Hun har frihed og muligheder, som mange fra hendes hjemland kun kan drømme om. Særligt hvis de er kvinder.

Sherry er 42 år, født i Teheran og har boet de første 25 år af sit liv i et Iran. Her bestod hverdagen først og fremmest af at sno sig gennem en labyrint af uskrevne regler, navigere i et bureaukrati, hvor den ene ikke ved, hvad den anden gør, undgå moralpolitiet samt udvikle en altafgørende forståelse for, hvem man kan stole på og hvem man skal passe på.

Man lærer at overleve. Man lærer at læse omgivelserne og andre menneskers dagsorden og relation til styret helt instinktivt. Ting som at få øjenkontakt med den bureaukrat eller politiansatte, som ser kvikkest og mest menneskelig ud, og dermed modtagelig for en grad af fornuft. Det er lidt som et skakspil. Du skal tænke strategisk og flere skridt frem. Du bruger humor og kreativ tænkning. Det er faktisk ret optimal træning i forhold til udvikling af it, fortæller Sherry List, der selv har været tilbageholdt af moralpolitiet, fordi hun gik alene rundt på en offentlig plads i Teheran.

HER SKETE DET
Onsdag d. 8. februar, 16:30-18:00: Solidaritet med den iranske befolkning og arbejderbevægelse
Location: Rådhuspladsen, 1608 København V, Danmark:
https://facebook.com/events/s/solidaritet-med-den-iranske-be/907192107076271/



- Moralpolitiet kan stoppe dig, tilbageholde dig og tage dig med uden grund. De kan bare finde på noget, hvad som helst og gøre det. De kan også dukke op, når folk samles på offentlige pladser og bare tæve løs. Helt uden grund. Heldigvis er deres papirsystemer så dårlige, og ingen snakker sammen internt, så de har svært ved at tjekke om oplysninger er rigtige. Alle ved, at de skal give falske adresser og ikke oplyse navne på deres familier, når de bliver tilbageholdt, siger Sherry, der fik en venindes mor til at hente på politistationen efter næsten ti timer med forhør og uvished.

- Det var den dag, hvor jeg besluttede mig for, at Iran ikke er mit land. Jeg er iraner, jeg føler mig som iraner, jeg har venner og mange ting, jeg elsker i Iran, men når jeg først kommer væk herfra, så skal jeg aldrig tilbage, fastslår hun.
 

EN TRYKKOGER TÆT PÅ BRISTEPUNKTET

Sherry List beskriver Iran som en trykkoger, hvor styret – eller rettere de forskellige fraktioner, som styrer hver deres del af samfundet – godt ved, at der skal lukkes damp ud ind i mellem, ellers eksploderer kedlen.

En række regler må godt brydes, det blinde øje kan vendes blandt andet til fester, udslået kvindehår i bilerne, kærlighedsforhold uden for ægteskab, vestlige vaner, bare det foregår skjult og flygtigt.

Men i de senere år, er der blevet længere mellem de små oaser af frihed, som for folk til at undertrykkelse og fattigdom. Trykket på folk og særligt kvinder er steget, og er for alvor brudt ud i oprør siden den 22-årige iransk-kurdiske Mahsa Amini døde 16. september 2022 efter at være blevet tilbageholdt og tævet af Moralpolitiet, tilsyneladende endda grundløst.

Mahsa er blevet martyr og startskuddet på revolution, hvor især unge studerende er gået på gaderne med slagord som "Kvinde. Liv. Frihed", men som også har udløst bølger af demonstrationer deltagelse af mænd og kvinder i alle aldre og i byer over hele landet. Det er en folkelig opstand mod moralpolitiet og regimet i landet. Det sker til trods for, at regimet slår benhårdt ned på demonstranterne, fængsler i tusindvis, skyder på folk og henretter demonstranter ved officielle skueprocesser.

- Der er en forskel den her gang. Folk i Iran er med i oprøret og har fået nok. Det kan faktisk lykkes, og folk står sammen og er modige. Men de er også bange. Derfor er det så vigtigt, at vi i vesten gør alt, hvad vi kan for at støtte dem. At vi ikke glemmer dem efterhånden, som det trækker ud. Jeg ved fra mine venner i Iran, at al støtte, al opbakning, alle erklæringer fra folk i resten af verden betyder meget. Det holder dem i gang, fortæller Sherry. 

- Folk i Iran har begrænset eller ingen forbindelse, så de er afhængige af, at andre spreder deres budskab og deler deres historier. Vi kan støtte dem ved at være deres stemme og forstærke den. De er stærke, de er modstandsdygtige, og de fortjener vores støtte. Tænk på hvad de er klar til at satse og den pris de har betalt for det siden september. De demonstrerer selv om unge mænd bliver henrettet, selvom tusinder unge forsvinder til tortur og overgreb i fængsler. Deres forældre er skræmte og bange, men støtter alligevel op om kampen, fortsætter hun.

HJÆLP MED KOMMUNIKATION, VPN OG NETADGANG

Sherry List er som nævnt en af hovedtalerne, når fagforeninger og studerende 8. februar holder støttedemonstration for oprøret i Iran på Rådhuspladsen.

For hende er det vigtigt, at vesten ikke glemmer iranernes kamp, for ifølge hende kan den vindes denne gang, hvis støtte og opbakning udefra fortsætter.

Men hun fastslår også, at it- og techfolk fra hele verden kan gøre en forskel, og give vigtig hjælp.

- Iranere i iran har begrænset eller ingen adgang til frit internet på grund af styrets kontrol og overvågning. Mange iranere bruger VPN-klienter for at omgå restriktionerne, men regeringen lukker dem aggressivt ned ved hjælp af ”deep packet inspection”-teknologi. Det gør det svært og umuligt at kommunikere og planlægge aktioner. En mulig løsning på problemet er for VPN-udbydere at konstant ændre deres domæne og henvise til nye servere. Det vil gøre det omstændeligt, men vil helt klart hjælpe, siger hun.

Sherry henviser også til, at WhatsApp for nylig lancerede en funktion, der gør det muligt for folk at oprette forbindelse til WhatsApp via servere, der er oprettet af frivillige og organisationer over hele verden, der er dedikeret til at hjælpe folk med at kommunikere frit.

- Andre selskaber, som udbyder kommunikation kan gøre det samme, siger hun.
 

ONLINE FOR DYRT FOR MANGE IRANERE

Hun påpeger i samme forbindelse, at tech-virksomheder bør være opmærksomme på, at iranere på grund af sanktioner mod banksektoren ikke kan betale for onlinetjenester. For eksempel gjorde Elon Musk Starlink tilgængelig i Iran, men iranere kan ikke betale for det! 

Iranske telekommunikationsudbydere forhindrer nogle SMS-valideringskoder i at blive leveret. Så udviklere bør overveje alternative måder for deres godkendelses-flow.  Folk i tech bør også sørge for, at det iranske regime ikke får adgang til deres banebrydende teknologier til at bruge det mod mennesker. Dette kan være områder inden for AI og telekommunikation. De kan sikre sig, at deres arbejdsgivere ikke underskriver aftaler med virksomheder, der arbejder tæt sammen med det iranske regime. 
 

Du kan læse et længere portræt af Sherry List i PROSABLADET nr. 4 som udkommer til marts, herunder hendes bud på, hvorfor it ikke er et mandefag i Iran, hvilket det til hendes store overraskelse viste sig at være i Vesten.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…