Emil Allerslev Schledermann (tv.), Nicolaj Larsen og Mikkel Wildner Kildeberg studerer på ITU og har sammen startet virksomheden Meoo. Foto: Privat

IVÆRKSÆTTERI

ITU-studerende kaster sig ud i iværksætteri: "Det er dumpet lidt ind fra højre"

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på egen krop. De har startet Meoo – og det kan være lidt af en udfordring, når tre it-udviklere uden forretningsforståelse skal stable en virksomhed på benene.


Skole, studiejob og et iværksætterprojekt på sidelinjen.

De seneste to år har Mikkel, Nicolaj og Emil haft rigeligt at se til.

De læser alle tre en kandidat i software design på IT-Universitetet, og så står de sammen bag startupvirksomheden Meoo.

”Jeg tror egentlig ikke, at nogen af os havde tænkt, at vi skulle være iværksættere. Det er dumpet lidt ind fra højre,” siger Mikkel Wildner Kildeberg.

Inden vi dykker ned i, hvordan det rent faktisk er at være iværksætter for de tre studerende, skal vi lige have på plads, hvad det er for et startup-projekt, de arbejder på.

Hjælp til forældre

Det hele startede oprindeligt som et skoleprojekt. Mikkel og Nicolaj læste en bachelor i digital design og interaktiv teknologi på ITU, og her havde de et fag om kvalitativ formidling.

De begyndte at undersøge, hvordan det er at være forælder til børn i udredningsforløb, og de fandt ud af, at der var mange problemer i sådan en proces – især hvordan man manøvrerer rundt i systemet med tonsvis læger, samtidig med at man søger om tabt arbejdsfortjeneste eller et hav af andre støtteordninger hos kommunen.

Mikkel og Nicolaj endte med at arbejde med emnet i deres bachelorprojekt.

Der har været lidt meget at se til, men vi har nok i snit formået at bruge to dage om ugen på Meoo.

De satte sig for at designe en mobilapplikation, der kunne understøtte det at være forælder i en udredningsfase – typisk havde børnene en sjælden sygdom, fik en ADHD-diagnose eller noget lignende.

Undervejs i bachelorprojektet interviewede Mikkel og Nicolaj en masse forældre og viste dem nogle designprototyper. En af forældrene var medlem af en patientforening, og det endte med, at patientforeningen inviterede de to studerende til et møde.

”De syntes, at det var ret interessant, så de sagde, at de måske kunne finde lidt penge til os, hvis vi havde lyst til at udvikle på det,” fortæller Nicolaj Larsen.  

Studie, job og iværksætteri

Og det havde de. Så da Mikkel og Nicolaj begyndte på kandidaten, startede de også deres virksomhed op.

De fik den tredje mand, Emil, som havde læst kommunikation og it på Københavns Universitet, med ombord på holdet – og nu gik de tre ellers i gang med at arbejde på Meoo, som de kalder deres løsning, imens de også læste deres kandidat og havde studiejob til at supplere SU’en.

”Der har været lidt meget at se til, men vi har nok i snit formået at bruge to dage om ugen på Meoo,” siger Emil Allerslev Schledermann.

150.000 kr. fra patientforening

Patientforeningen har givet de tre unge iværksættere 150.000 kr. Pengene er blandt andet blevet brugt til serverplads, men al udvikling har Mikkel, Nicolaj og Emil selv stået for – uden at få løn.

De har fået hjælp til en masse praktiske spørgsmål og generel sparring hos ’ITU Nextgen Innovation & Startup hub’, der er universitets startup-program til studerende.

Vi er alle tre it-udviklere. Ingen af os er forretningsudviklere, så der skal helt klart kigges på hele forretningsmodellen.

ITU Nextgen klæder studerende på til at kaste sig ud i forretningslivet – og når Mikkel, Nicolaj og Emil bliver spurgt, hvor langt de er med selve produktet, taler de da også allerede med iværksætter-lingo.

”Vi har udviklet en funktionel prototype,” siger Mikkel.

”Ja, det kaldes også en pre beta-version. Man kan sådan set godt bruge den, men den er ikke helt klar til at komme ud på markedet,” supplerer Emil.

”Så vi er stadig i udvikling, men det kan nok være en MVP (Minimum Viable Product, red.) indenfor et halvt eller helt år,” siger Mikkel.

I er færdige med studiet til januar. Er det planen, at I så skal arbejde fuldtid med Meoo?

”Ja, det tænker vi helt klart. Vi har lige søgt Innofounder, som er en statsstøttet ordning, hvor man kan få tilskud til løn i et år til tre foundere,” siger Nicolaj.

”Det ville give os et kæmpe frirum, så vi ikke behøver at tænke på den økonomiske del, men kan bruge al vores tid på at udvikle idéen og prøve at lave en bæredygtig virksomhed.”

Har brug for business

Den sidste del – det med at skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed – kan godt blive lidt af en udfordring.

De tre studerende ved endnu ikke, hvordan de skal tjene penge på Meoo. Skal produktet sælges til kommuner eller patientforeninger, som kan give løsningen til forældrene? Eller skal der være en form for brugerbetaling?

Svaret svæver stadig hen i det uvisse, fortæller Mikkel.

”Vi er alle tre it-udviklere. Ingen af os er forretningsudviklere, så der skal helt klart kigges på hele forretningsmodellen.”

Har I overvejet at få en fjerde person med ombord – måske en CBS-type – så I får flere kompetencer med?

”Ja, det har vi helt sikkert – og vi har også skrevet det i vores Innofounder-ansøgning, at vi inden for det første halve år vil finde en forretningsudvikler. For vi har helt klart brug for noget business.”

Skræmmende, men fedt

Mikkel, Nicolaj og Emil får til jul endeligt svar på, om de får Innofounder-støtten. Hvis den ikke går igennem, skal der findes på en plan B – og generelt er de økonomiske bekymringer noget, der fylder hos iværksætterne.

”Lige nu kører det, for vi får SU, og vi har et studiejob, hvor vi får lidt indtægt. Vi har et sikkerhedsnet, men når det sikkerhedsnet forsvinder, så begynder det at blive sjovt. Det kan godt være en skræmmende tanke,” siger Mikkel.

”Ja, men det er samtidig også det fede ved det. At man ikke ved, hvad der sker i morgen. Det er både skræmmende og fedt,” tilføjer Nicolaj.

Jeg har heller ikke lyst til at være en brik i et større puslespil. Jeg vil gerne føle, at den rolle, jeg har, er relevant og gør en forskel for nogen.

Der er jo rift om sådan nogle som jer – nyuddannede tech-folk. I kan nærmest vælge og vrage på jobmarkedet, så hvorfor vælge den usikre iværksætter-vej i stedet for at gå ud og få et fedt job og en god hyre?

”Jeg føler hovedsageligt, at der en kæmpe læring i det. Vi lærer at skulle være lidt af det hele – for vi har jo ikke en HR-afdeling eller en økonomiafdeling. Vi får en masse forskellige roller, som man ikke nødvendigvis ville få andre steder,” siger Nicolaj og fortsætter:

”Jeg har heller ikke lyst til at være en brik i et større puslespil. Jeg vil gerne føle, at den rolle, jeg har, er relevant og gør en forskel for nogen. Det er en stor drivkraft.”

Ifølge Emil er den store fleksibilitet også motiverende.

”Hvis vi skal prøve den her livsstil, så er det også nu, at det er et super godt tidspunkt. Vi er unge, og vi har ikke super mange forpligtelser økonomisk, og vi har ikke nogen børn. Det er nu, vi giver det et skud, og så kan vi altid, hvis det fejler – hvilket det forhåbentlig ikke gør – gå ud finde et normalt job.”

TECH OG IVÆRKSÆTTERI

PROSAbladet sætter i den kommende tid spot på iværksætteri og tech-startups.

Går du med en iværksætter i maven, og vil du gerne dele din historie? Eller er der noget, du undrer dig over og gerne vil vide mere om, når det gælder startups?

Skriv til os på prosabladet@prosa.dk


Et godt punkt på CV’et

De tre studerende er også ret sikre på, at de vil stå endnu stærkere på jobmarkedet, fordi de har en startup i rygsækken.

”Vi har en masse fede kurser her på ITU, og vi lærer en masse forskellige ting. Det kunne være et kursus i databaser eller et i parallelprogrammering – men når man arbejder med et projekt som Meoo, skal man ligesom sætte alle tingene sammen på et højere niveau,” siger Mikkel og fortsætter:

”Det giver en helt anden erfaring, fordi det hele ikke kun er teoretisk. Det er helt sikkert noget, vi kan tage med os, og som betyder noget på CV’et.”

Vil gøre noget godt

Den kommende tid bliver fyldt med milepæle for Mikkel, Nicolaj og Emil.

Til januar bliver de færdiguddannede, og de finder ud af, om de får Innofounder-støtten det kommende år.

Og lige meget hvad har de tre iværksættere tænkt sig at give Meoo et skud.

Vi er kommet ind i nogle miljøer, hvor man skal være kreativt tænkende.

De vil se, hvor langt de kan tage virksomheden – også selvom det ikke er tanken, at de skal blive stenrige på projektet.

”Det er ikke drømmescenariet med Meoo, at vi på et tidspunkt kan sælge det for en masse penge. Det er mere, at det kan komme ud og hjælpe rigtig mange mennesker,” siger Mikkel.

Har Meoo-projektet tændt en ild hos jer, så I kunne finde på at starte andre iværksætter-projekter op senere hen?

”Ja, helt sikkert. Vi er kommet ind i nogle miljøer, hvor man skal være kreativt tænkende, og der er allerede mange idéer på tegnebrættet, som kunne være interessante,” siger Mikkel og fortsætter:

”I vores branche er vi heller ikke så afhængige af, at vi skal ud og købe et kæmpe lagerrum og en million t-shirts for at lave en forretning. Vi kan oprette nogle ting med et par enkelte klik – og det er fedt, for så er det ret nemt at prøve nye ting af.”


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…