Filmen "Her" handler om en mand, der forelsker sig i sin AI-assistent kaldet Samantha. Photo by Courtesy of Warner Bros. Picture - © 2013

Uge 20

Ny AI-advarsel fra "Gudfædrene"

Internettet er faktisk sundt, viser en ny undersøgelse, der kommer netop som techgiganter ventes at udfordre Google i kampen om markedsandele med AI-søgemaskiner. Samtidig mødes techbranchen til ny global konference om kunstig intelligens i Seoul og de får en ny advarsel fra ”The Goodfathers of AI”, om at reguleringen af teknologien langt fra er på plads. Nå ja, og så kommer AI-assistenter til at klare alt det svære omkring dating for os – faktisk også at mødes.

 

 

ChatGPTs "Sky" lyder som Scarlett Johansson

Selskabet bag ChatGPT, OpenAI, beskyldes for at have kopieret skuespiller Scarlett Johanssons stemme. Den amerikanske skuespiller lagde stemme til styresystemet Samantha i filmen ”Her” fra 2013, der handler om en mand, der forelsker sig i sit styresystem.

Ligheden mellem Scarlett Johansson stemme og ChatGPTs kvindestemme "Sky" var så stor, at den amerikanske skuespiller truede med sagsanlæg.

Selskabet fjerner derfor stemmen midlertidigt, mens man får styr på forvirringen, skriver OpenAI på det sociale medie X.
 

Ny advarsel mod AI op til global konference
”Verden er dårligt forberedt på gennembrud inden for kunstig intelligens.”

Sådan lyder advarslen fra en gruppe senioreksperter, herunder to ”Goodfathers of AI”, før en stor international konference om AI i Seoul starter tirsdag den 21. maj. Eksperterne fastslår, at regeringerne ikke har gjort nok for at regulere teknologien.

Advarslerne kommer fra 25 eksperter, herunder Geoffrey Hinton og Yoshua Bengio, to af de tre "gudfædre til AI", der har vundet ACM Turing-prisen – datalogiens svar på Nobelprisen – for deres arbejde.

Det skriver The Guardian


Kampen om søgemaskine-markedet
Konferencen finder sted på et tidspunkt, hvor techgiganter er i skarp konkurrence om at få AI ind i søgemaskiner og mobiltelefoner og dermed sætte sig på markedet. Så vidt har Google nemlig fastholdt 80 procent af markedsandelen for søgninger, som i sig selv er mere lukrativ end hele OpenAIs omsætning.

Derfor er interessen stor omkring begivenhederne i Seoul.

Således skriver The Guardian op til konferencen, at:
”OpenAI arbejder på sin næste model, GPT-5, samt en søgemaskine; Google forbereder sig på at frigive Astra og udruller AI-genererede søgeforespørgsler uden for USA; Microsoft arbejder angiveligt på sin egen AI-model og har hyret den britiske iværksætter Mustafa Suleyman til at føre tilsyn med en ny AI-afdeling; Apple er angiveligt i forhandlinger med OpenAI om at putte ChatGPT i sine smartphones; og milliarder af dollars i AI-investeringer hældes i teknologivirksomheder i alle størrelser”.

 

Meta skal forsvare sig mod ”kaninhuls-effekt”
EU-kommissionen har indledt formel undersøgelse af om Meta, udbyderen af Facebook og Instagram, kan have overtrådt retsakten om digitale tjenester på områder, der er knyttet til beskyttelse af mindreårige.

Det skriver EU-kommissionen 16. maj.

Kommissionen forklarer yderligere, at ”Kommissionen er bekymret for, at både Facebooks og Instagrams systemer, herunder deres algoritmer, kan stimulere adfærdsafhængighed hos børn og skabe såkaldte ”kaninhuls-effekter”. Desuden er Kommissionen også bekymret over de alderssikrings- og kontrolmetoder, som Meta har indført.”

Det er ret alvorlige anklager og bøder, som tech-giganten hermed skal forsvare sig mod.

Bødestørrelsen kan være op til 6 procent af firmaets globale omsætning.

 
Datingrobotter dater for os
Grundlæggeren af datingappen Bumble, Whitney Wolfe Herd, har afsløret, hvordan appen kan bruge kunstig intelligens til at teste kompatibilitet mellem brugere og deres kampe.

Det er som taget ud af en scifi-film, men fremtiden har det med nogen gange at være lige om hjørnet.

Wolfe Herd talte åbent om Bumbles fremtid på The Bloomberg Technology Summit den 9. maj.

Ifølge avisen The Independent sagde hun blandt andet, at:

 "Der er en verden, hvor din datingconcierge kunne gå på date for dig med en anden datingconsierge. Så behøver du ikke tale med 600 mennesker. Det vil gennemsøge hele San Francisco for dig og sige: 'Det er de tre mennesker, du virkelig burde møde.' Det er styrken ved AI, når den udnyttes på den rigtige måde."

Faktisk findes der allerede en USA/Canada baseret dating-app, som benytter AI-assistenter til det hårde arbejde med at mødes, ordne tjeklister og udvælge potentielle partnere: Home (volardating.com)

 

Det sunde internet
Det er sjældent, at internettet får ros for indflydelsen på vores mentale velvære.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at en undersøgelse fra Oxford Universitet netop fastslår, at vi føler os bedre tilpas takket være internettet.

Det skriver BBC.

”Internetadgang og brug er konsekvent forbundet med positivt velvære, antyder en ny undersøgelse af data fra 168 lande fra Oxford Internet Institute (OII),” fastslår det britiske medie.

Og uddyber:
”Forskere analyserede data indsamlet mellem 2006 og 2021 fra to millioner individer i alderen 15 til 99 år over hele verden, herunder fra lande i Latinamerika, Asien og Afrika. De fandt ud af, at folk, der havde internetadgang eller aktivt brugte internettet, rapporterede større niveauer af livstilfredshed og socialt velvære.”.
 

Pas på med at overlevere data til menstruationscyklus-apps
Kvindefokuseret teknologi har boomet i de senere år. Markedet ventes at overstige 75 milliarder dollars i 2025.  Det svarer til ca. 515 milliarder kroner.
Hundreder af millioner af kvinder overleverer blandt andet følsomme oplysninger til menstruationscyklus-apps, der ikke er konfigureret til at håndtere det korrekt.
Det viser en ny undersøgelse ifølge BBC.
Nogle apps tillader for eksempel ikke, at noget slettes - men gemmer utroligt personlige data om begivenheder som undfangelse og abort. 

"Forkert håndtering eller lækage af reproduktive sundhedsdata kan føre til alvorlige konsekvenser, hvor afpresning, diskrimination og vold er blandt de værste," advarer hovedfatteren bag studiet, Shiona McCallum.
 


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.