Gamere på kinesisk computercafé

Foto: Greg Baker/AFP/Ritzau Scanpix

GAMINGFORBUD

Kina begrænser computerspil

Ny regler i Kina betyder, at børn under 18 år kun må spille højst en times computerspil dagligt fredag til søndag.

Kina indfører nu skrappe regler for, hvor lang tid børn og unge må bruge på computerspil i deres fritid.

Ifølge Kinas nationale presse- og publikationsadministration (NPPA) har computerspil mange uheldige bivirkninger: Det fjerner fokus fra skolegang, skader folkesundheden og er afhængighedsskabende.

Fremover må børn under 18 år derfor kun spille højst en times computerspil dagligt fra fredag til søndag og på helligdage, skriver Politiken.

Ansvaret for, at de nye regler overholdes, er overladt spilfirmaerne i Kina, der samtidig har fået besked om, at de i en længere periode ikke vil kunne få godkendt nye spil af den kinesiske censur.

Regeringen er i gang med en regulering af det kinesiske samfund på især to fronter: De unges adfærd og techgiganternes magt
- Jun Liu, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Det kan blive et hårdt tilbageslag for den kinesiske spilindustri med selskaberne Netease og Tencent i spidsen. Tilsammen står de for størstedelen af spilmarkedet i Kina.

Tencent har også været på opkøb uden for landets grænser og har store andele i blandt andre Spotify og spilfirmaet Epic, som har skabt ’Fortnite’. De har også købt det amerikanske firma Riot Games, som står bag ’League of Legends’.

Et af systemerne til at kontrollere, at den yngre generation ikke spiller for meget, er ifølge Politiken allerede taget i brug af Tencent, som ved hjælp af ansigtsgenkendelse scanner computerspilleren for at sikre, at der ikke er tale om en teenager i forklædning.

Jun Liu, der er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, siger til Politiken, at mange kinesiske forældre mener, at unge er blevet afhængige af spil og cyberfællesskaber.

Alligevel er han overrasket over, hvordan styret italesætter problemet. Blandt andet har den statsejede kinesiske avis Economic Information Daily for nylig beskrevet onlinespil som ”åndeligt opium”.

”Gamingforbuddet skal ses i en større sammenhæng i Kina. Regeringen er i gang med en regulering af det kinesiske samfund på især to fronter: De unges adfærd og techgiganternes magt”, siger Jun Liu.


Læs også...

BornHack startede i 2016 og er nu Danmarks største hackerfestival for såvel nørder som nybegyndere. Omkring 600 mennesker i aldre og med IT som fælles…

PROSABLADET har været i Lviv og mødt de ukrainske IT-folk, som i høj grad er med til at holde forsvaret af landet og økonomien kørende. Det er en…

Ved World Humanoid Robot Games i Kina slog robotter menneskets verdensrekorder i såvel 100-meter løb som højdespring. Robotterne konkurrerede i 51…

Den russiske invasion var også en vitaminindsprøjtning til tech i Ukraine. Landet er på rekordtid blevet gennemdigitaliseret og har skabt noget af…

N-iX var allerede en succesfuld ukrainsk IT-virksomhed, da krigen brød ud. Men russernes fuldskala-angreb betød, at virksomheden har måttet hele…

Danske Jesper Lindholt har boet og drevet IT-virksomhed i Ukraine siden 2006. Han kalder de sidste fem år for noget af det vildeste, og hverdagen for…

Codegeeks er skabt af IT-udviklere, som har sagt farvel topjobs i udlandet for at bygge IT- virksomhed i Ukraine. De har bjærget deres nye virksomhed…

Meta-forlig, krænkerbrille-modstand og nej til AI-indhold. Det er en taknemmelig IT-nørd og forbundssekretær i PROSA, Mirza Cirkinagic, som denne…

Septemberudgaven af PROSABLADET kan fra i dag læses som PDF her på siden. Læs blandt meget andet temaet om IT i krigsramte Ukraine.

PROSABLADET har allieret sig med IT-politisk rådgiver Ole Tange, Gemini, ChatGPT og Claude og Reddit for at give de nye studerende tips til, hvordan…