Lysten driver selvstændige it-folk

Ønsket om at få foden under eget bord driver heldigvis langt de fleste selvstændige it-professionelle og dem, der arbejder freelance. Det viser seneste udgave af PROSAs lønstatistik. Hele 86 procent af de 43 personer, der har tilkendegivet, at de er selvstændige, siger, at de har kastet sig ud i en selvstændig karriere, fordi de havde lyst til at være deres egen herre. Der er dog også 26 procent, som svarer, at de er blevet selvstændige, fordi de var ledige og havde svært ved at finde en ny stilling. 

Dog siger 12 procent af dem, der blev selvstændige, fordi de havde svært ved at finde en ny stilling, at de samtidig var drevet af lysten til at være deres egen herre, understreger Hanne Lykke Jespersen, der er formand i PROSA. 

– Man kan se, at den gruppe, der bliver selvstændige, fordi de har lyst til at afprøve en idé, er yngre, og at der er en jævn aldersfordeling på gruppen, mens der er flere ældre i gruppen, som bliver selvstændige, fordi de har svært ved at finde en ny stilling, uddyber hun.

Syv procent af deltagerne i årets lønstatistik svarer, at de har selvstændigt bierhverv. Heraf har 11 procent planer om at blive selvstændige på fuld tid. Omkring 40 procent af dem med selvstændigt bierhverv kunne ude i fremtiden godt tænke sig at blive selvstændige på fuld tid, mens lidt under 45 procent er tilfredse med tilværelsen, som den er. Ud af de 236 selvstændige i lønstatistikken har 185 tilkendegivet, at deres virksomhed beskæftiger sig med it.

Vejledende timepriser

Der kommer flere og flere selvstændige i PROSA, og derfor er det nu andet år i træk, at PROSA spørger ind til selvstændiges indtjening i forbindelse med lønstatistikken. 

– Denne gruppe it-folk skulle også gerne kunne få et indblik i, hvordan deres arbejde aflønnes. Målet er at udarbejde nogle vejledende timepriser til forskellige typer af selvstændigt it-arbejde. For man kan ikke lave en traditionel lønstatistik for selvstændige, understreger Hanne Lykke Jespersen og uddyber: 

– Når man er selvstændig, skal man have dækket alt ind af sin timepris. Det vil sige udgifter til regnskab og revision, tid til at opdyrke nye kunder, ferie, sygdom, uddannelse, indkøb af pc og mange andre ting. Alt det skal man tage højde for, når man fastsætter sin timepris som selvstændig. 

Generelt skal man regne med en faktor 2 til 3 sammenlignet med lønmodtagerarbejde. Dertil kommer, at det kan være svært altid at få faktureret fuld arbejdstid. PROSA oplever, at det særligt er et problem i den første tid som selvstændig. Timeprisen kan ifølge Hanne Lykke Jespersen dog give et billede af, hvad man kan forvente, hvis man vælger at blive selvstændig.

Stor spredning

Der er stor forskel på, hvad de selvstændige it-professionelle tjener i timen. Timeprisen ligger ifølge lønstatistikken i gennemsnit på 533 kroner. De, der har selvstændigt bierhverv, ser med en gennemsnitlig timeløn på 551 kroner ud til at tjene lidt mere end de it-folk, der er gået all in på en selvstændig karriere, da de i gennemsnit tjener 484 kroner i timen.

– Men når det er sagt, så kan vi se på besvarelserne, at der er meget stor spredning i, hvad de selvstændige it-folk tager i timen, siger ledelseskonsulent Allan Pleman, der står bag lønstatistikken.

Således kan man se af svarene, at de lavest lønnede selvstændige får under 291 kroner i timen, mens de bedst lønnede får over 675 kroner i timen. Blandt dem med selvstændigt bierhverv er spredningen endnu større. Her tjener den lavest lønnede fjerdedel mindre end 218 kroner, mens den bedst lønnede fjerdedel tjener over 800 kroner. Der har sågar været svar på både 0 kroner i timen og over 3.000 kroner i timen. Disse ekstremer er dog ikke regnet med i de vejledende tal, da de kunne få tallene til at rykke sig for meget i den ene eller den anden retning.

– Timepriserne skulle jo helst være så brugbare som muligt, understreger Allan Pleman. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…