Bill Gates og Paul Allan startede Microsoft i 1975. Foto: Microsoft
I dag – fredag den 4. april – er det 50 år siden, at to lidt nørdede venner satte sig for at udvikle software til Altair 8800, en tidlig personlig computer.
De to, Paul Allan og Bill Gates, fandt på navnet, som dækker over sammentrækning: Micro(processor) og soft(ware) – altså Microsoft.
Resten er historie.
Og en ret vild historie.
Den skal fejres. Hvilket Microsoft også gør – blandt andet med en række historiske artikler.
I dag er Microsofts styresystem i over 2/3 af verdens desktopcomputere (fraregnet tablets og mobiler m.m.).
Virksomheden har i en årrække været i top tre af de mest værdifulde virksomheder i verden – godt 19.000 milliarder kroner i markedsværdi i skrivende stund. Altså 19.000.000.000.000 kroner!
Der ville faktisk være råd til at give alle mennesker på kloden, nyfødt som pensionist, en personlig gave på over 2.000 kroner.
Microsoft har i øvrigt næsten 230.000 ansatte.
Bill Gates var den store historie – nørden, der på ingen tid blev verdens rigeste menneske og næsten fik stjernestatus.
Og sammen med ham, Steve Jobs fra Apple. Det var lidt som en popstjerne og en rockstjerne – henholdsvis.
De indvarslede en ny tidsalder, hvor små tech-startups på ingen tid kunne akkumulere milliarder af dollars – og til i dag, hvor det er helt almindeligt, og navne som Musk, Zuckerberg og Besos troner på pengetanke og papirværdier, som ikke er set tidligere i historien.
Både Gates og Allan har for længe siden overladt styringen af Microsoft til andre. Bill Gates blander sig dog stadig i debatten om IT og tech og ikke mindst AI. Om sidstnævnte har han netop advaret om, at der ikke bliver mange jobs tilbage om få år, når den kunstige intelligens for alvor har bidt sig fast som en del af opgaveløsningen på arbejdspladserne.
Microsoft er techgiganten, som har bidt sig fast.
Der er styresystemer, browsere og en lang række andre digitale varer på hylden, om det så er Temas, LinkedIn eller Xbox – og senest et tæt samarbejde med ChatGPT-skaberen OpenAI.
Således står virksomheden stærkt rustet i den kommende kamp om at sætte sig på AI-markedet og udviklingen af kvantecomputerteknologi.
Sidsnævnte fejrede nye triumfer med Majorana 1: ”Verdens første kvantechip drevet af en ny TopologicalCore-arkitektur, som den forventer vil realisere kvantecomputere, der er i stand til at løse meningsfulde problemer i industriel skala i år, ikke årtier,” som virksomheden selv skriver på sit website.
Som techgigant med close source-systemer og noget, som kan ligne monopoler, så er Microsoft ikke lige elsket alle steder.
En af dem som har et had/kærligheds-forhold til fødselaren, er PROSAs IT-politiske rådgiver og privacy-frontkæmper, Ole Tange, som kommer med følgende hilsen:
Tillykke Microsoft.
Sikke en rejse.
I har formået at få hjemmecomputeren hjem hos folk. I har fået meget kritik for at misbruge jeres monopol, men skal man finde en positiv vinkel, så er det nok, at de fleste danskere i dag kan betjene en Microsoft Windows maskine – at det er blevet en de-facto-standard.
I har flyttet jer fra ”Linux is a cancer” (https://www.theregister.com/2001/06/02/ballmer_linux_is_a_cancer/) til at se mulighederne. I er i dag en af de største udviklere af Open Source software (https://opensourceindex.io/) og I har endda købt og driver GitHub (https://news.microsoft.com/announcement/microsoft-acquires-github/), som stadig bruges til meget Open Source udvikling.
I har bidraget med forskning – som f.eks. at bruge 1.58 bit til AI (https://www.microsoft.com/en-us/research/publication/the-era-of-1-bit-llms-all-large-language-models-are-in-1-58-bits/), hvilket uden tvivl vil blive til gavn for samfundet.
Vi håber, at I i fremtiden vil give bedre muligheder for at plukke i jeres produktfølge, så man ikke bliver nødt til at købe hele pakken hos jer, og dermed bliver låst til én leverandør. Gør jeres pakker mere modulære, så man kan skifte dele uden at skifte det hele. Det vil skade jeres monopol på kort sigt, men jeg tror, det vil gavne os alle (også jer) på langt sigt.
Jeg ved, at nogle af jer er irriterede over USA's snagen i persondata og den mistanke, der klæber sig som en ubehagelig skygge over en virksomhed med hovedsæde i USA.
I kan være med til at gøre skyggen mindre, hvis I gør det nemmere at køre softwaren på udstyr, som I ikke har adgang til.
Med EU’s ønske om at frigøre sig mere fra USA kan det godt blive en salgsparameter!