Så tænd dog!

Den 52-årige Jeppe Søe er et mediemenneske, som aldrig har været bange for at sætte sig selv i spil – eller på højkant eller for den sags skyld at provokere. Kampen om medietid er ofte kampen om at få opmærksomhed med de bedste oneliners.

Derfor er det måske heller så overraskende, at hans klareste budskab i forhold til arbejdet med digitalisering af det danske samfund lyder:

– Tænd! Så tænd dog. Alle andre siger sluk. Jeg siger bare, giv den fuld gas. Hele debatten om it er kuppet af en bekymringsindustri, som om det er det onde selv. Jeg er ved at kaste op over folk, der siger sluk og giver it skylden. It er mulighedernes land. Det er megafedt, siger han.

Jeppe Søe fortsætter:

– Vi kan gøre ting lettere, mere convenient, mere demokratisk. Det er fantastiske værktøjer. Men vi skal kunne bruge dem med dannelse. I stedet for at sige sluk og give it-skylden skulle vi måske uddanne og danne til at tænde med omhu. Til at lære færdselsreglerne og til at bruge det bedst muligt, siger han.

Boomernes bekymring

Jeppe Søe har en fortid som studievært på tv. Et arbejde, han forlod med begrundelsen, at det var blevet for overfladisk. Han har siden skrevet bøger, debatoplæg, startet firmaer, gået konkurs, startet igen, været direktør i eget mediebureau, har holdt foredrag og har blandet sig i lidt af hvert.

Jeppe Søe har altså gennem flere år kastet sig gennem mediemøllen på godt og ondt og samtidig været politisk aktiv i flere partier. Senest meldte han sig hurtigt under fanerne i Lars Løkke Rasmussens nystartede Moderaterne som kommunikationschef og -rådgiver. Det betød også valg til Folketinget i december og en udvalgspost som næstformand i det ny udvalg for digitalisering og it.

– Det er et område, som altid har interesseret mig, og en debat og tilgang, hvor der virkelig skal ske noget. Det er nemlig boomernes bekymring, som styrer it-debatten. De unge er derimod ikke bekymrede. De er enormt gode til at bruge de digitale ting, så det giver mening og gør deres liv og verden bedre. Vi skal hjælpe dem endnu mere. Hjælpe dem med den dannelse, som gør, at de kan gøre det rigtigt, at de kan slå de rigtige ting fra og bruge it sundt. Men det sker altså ikke gennem skræmmekampagner og bekymring. Det sker ved at gøre det til fordel for borgerne, og så det virker, siger Jeppe Søe, der selv er far til fire og ikke bekymret på deres vegne.

– Jeg har en søn, der gamer. Jeg er da også blevet irriteret på ham, og at han forsvinder ind i den verden og i skærmen, men så prøvede jeg at forstå ham og sætte mig ind i, hvad det var, han lavede, og det fællesskab, han havde. Det var en ahaoplevelse, for han lærer en hel masse, også om strategi og også socialt med de andre, som spiller med. Jeg tror, vi skal blive bedre til at forstå den side af sagen, fortsætter han.

– Se dog it som mulighedernes land. Som et supplement til understøttelse, hjælp og til at gøre dig bedre. Gøre undervisningen bedre. Gøre samfundet bedre. Give tid til det nære. Til vækst. Ikke som noget frygteligt, men noget, der kan beherskes og benyttes som en hjælp. Det er ikke, fordi folk ikke må være analoge, men hvis de vil være det, fordi de er skræmte og ikke kan bruge it, så skal vi da i stedet hjælpe dem til at blive en del af det og uddanne og støtte dem, siger Jeppe Søe.
 

Hvorfor har vi lavet så mange udviklingsprojekter i det offentlige, som viser sig ikke at virke. Hvorfor har vi ikke gjort bedre brug af eksperter og branchen, som for eksempel PROSA?”
— Jeppe Søe, (M) næstformand i digitaliseringsudvalget

Eksperterne skal bruges

Sammen med formand Lisbeth Bech-Nielsen fra SF kommer Jeppe Søe til at tegne arbejdet i det 29 personer store udvalg for digitalisering og it. Et arbejde, som er kommet godt fra start ifølge Jeppe Søe.

– Lisbeth og jeg har da forskellig tilgang til nogle ting, men vi er også enige om en masse. Og vi er især enige om, at debatten om it og arbejdet med digitalisering skal spredes meget mere ud og gøre op med fortiden, hvor man ofte har digitaliseret med hovedet under armen, siger han.

– Hvorfor har vi lavet så mange udviklingsprojekter i det offentlige, som viser sig ikke at virke. Hvorfor har vi ikke gjort bedre brug af eksperter og branchen, som for eksempel PROSA og andre med kendskab til udvikling og forståelse for it? Så havde vi måske projektudviklet på en anden måde, fortsætter Jeppe Søe.

Hvis han om tre år skal måles på sin indsats og være stolt af noget, udvalget har udrettet, så vil det være, hvis it-branchen, it-organisationer og -eksperter spiller en helt anden og tættere rolle som rådgivere og udviklere af platforme og digitalisering af samfundet.

– Vi skal snakke med alle. Alle, som ved noget og kan noget. Og vi skal bruge deres råd og ekspertise, så vi gør det rigtigt, siger han.

Uddanne, danne og klæde på

Men hvad med hele overvågnings- dagsordenen eller en ungdom, som har det skidt, og hvor sociale medier og it-nudging er en del af forklaringen?

Jeppe Søe får spørgsmålet. Er det ikke lidt for letkøbt på den baggrund bare at være it-begejstret, ja, nærmest it-beruset og synes, at alt er fantastisk?

– Jo, selvfølgelig. Der er da store udfordringer. Men det er netop derfor, jeg mener, at det handler om at uddanne, danne og at klæde på til at håndtere og forstå. Ikke skræmme. De unge bruger jo TikTok alligevel og synes, det er fedt. De er glade for at få målrettede annoncer, fordi det er nemt, og de får det, der interesserer dem, ikke alt muligt andet. Men de skal lære at forstå det og lære at kunne slå fra, også overvågningsdelen, og det skal vi som lovgivere også hjælpe dem med, siger han.

Jeppe Søe henviser til, at det samme naturligvis gælder et øget fokus på cybersikkerhed, men at det kræver netop også uddannelse og ekspertise. Og sådan er det hele vejen rundt.

– Hvis vi bruger it og teknologi rigtigt, så er det en hjælp. Det gælder også AI. Debatten om AI og ChatGPT er præget af en næsten dystopisk tilgang. Hvorfor? Det kan sagtens være en hjælp.

– Sådan er det med teknologi. Det kan en masse. It kan en masse. Det kan give politiet bedre muligheder for at opklare hård kriminalitet, så de får mere tid til borgernærvær, det kan hjælpe lægen til at få mere tid til patienten og så videre. Det burde nok være tilgangen, siger han.

Læs også inteviewet med udvalgsformand Lisbeth Bech-Nielsen:

Prosabladet: Politikerne ind i kampen