KEA i København er et af de steder, hvor man kan studere til datamatiker. I år har KEA optaget 25 kvinder og 155 mænd på datamatikeruddannelsen. Foto: KEA/PR

KVINDER I IT

Sådan får vi flere it-kvinder: Rollemodeller, nye opgavetekster og netværk

Der kommer flere og flere kvinder ind på landets datamatikeruddannelser, men hvad gør man for at tiltrække og fastholde kvinderne? PROSAbladet har spurgt erhvervsakademierne.


Cphbusiness (Kgs. Lyngby)

82 nye datamatikerstuderende i 2024 – 66 mænd og 16 kvinder

På Cphbusiness har man ikke haft søsat særskilte initiativer for at øge andelen af kvinder på datamatikeruddannelsen, men man forsøger at påvirke kønsfordelingen i mere ligelig retning ved at gøre brug af kvindelige rollemodeller.

Vi er stadig ikke i nærheden af en lige kønsfordeling.

”I det omfang det er muligt, bruger vi kvinder til at repræsentere uddannelsen ved blandt andet åbent hus-arrangementer og ved annoncering for uddannelsen. På den måde forsøger vi at bryde med den stereotype opfattelse af it-studerende,” siger Michael Huss Svejstrup, der er områdechef for Innovation og Teknologi på Cphbusiness, og fortsætter:

”Vi er stadig ikke i nærheden af en lige kønsfordeling, men i år og sidste år har cirka en femtedel af vores optagne studerende været kvinder, og det er flere, end det historisk set har været.”


Erhvervsakademi Aarhus (Viby)

68 nye datamatikerstuderende i 2024 – 53 mænd og 15 kvinder

Erhvervsakademi Aarhus har ikke særskilte kampagner målrettet kvinder for at få dem til at læse datamatiker – eller for den sags skyld andre it-uddannelser.

”Dog er vi opmærksomme på repræsentation, når vi laver for eksempel kampagner eller content. Eksempelvis ved at have billeder med både kvindelige og mandlige studerende eller bruge cases og casepersoner, der repræsenterer begge grupper,” siger Martin Bylund Larsen, der er kommunikationschef på Erhvervsakademi Aarhus, og fortsætter:

”Jeg synes, at det er positivt med flere kvindelige studerende på landets it-uddannelser. It er i alle aspekter af livet og påvirker os alle, så det, at it-kompetencer tillæres, og at nye it-løsninger udvikles af både mænd og kvinder, er bestemt positivt.”
 

Hvor kan du blive datamatiker?


Uddannelsen som datamatiker er en erhvervsakademiuddannelse og kan derfor læses på landets erhvervsakademier – blandt andet på KEA i København, Professionshøjskolen UCN i Aalborg og Zealand i Roskilde.

Datamatikeruddannelsen tager 2,5 år, og undervejs er der et praktikforløb på 3 måneder.

I løbet af uddannelsen lærer man blandt andet om programmering, systemudvikling, it-strategi og forretningsforståelse.

Ifølge PROSA’s lønstatistik er den gennemsnitlige startløn for en datamatiker 41.794 kr. om måneden i 2024.


Professionshøjskolen UCN (Aalborg)

93 nye datamatikerstuderende i 2024 – 88 mænd og 5 kvinder

På UCN i Aalborg har man ikke særlige initiativer, der skal tiltrække flere kvinder til datamatikeruddannelsen, men der er bevidst valgt kvindelige studerende til hjemmesiden, og der er altid kvindelige studerende med til åbent hus-arrangementer.

Erhvervsakademiet sørger for at støtte de kvinder, der går på datamatikeruddannelsen, på forskellige måder – der er for eksempel et fagligt netværk for kvindelige studerende på tværs af it-uddannelserne, og nogle opgavebeskrivelser er ændret, så de passer lidt mere til kvinder.

Vi har iværksat en række initiativer de seneste år for at holde på de kvindelige studerende.

"Vi har iværksat en række initiativer de seneste år for at holde på de kvindelige studerende, vi har på vores it-uddannelser, for eksempel netværket 'Women in ITea', faglige oplæg med kvindelige rollemodeller og så samler vi de kvindelige studerende på et hold på hvert semester,” siger Jørgen Søgaard Jacobsen, der er uddannelsesleder på it-uddannelserne på professionshøjskolen UCN, og fortsætter:

”Vi kan se, at det virker, og det er vi rigtig glade for. It-sektoren har brug for forskellige perspektiver og erfaringer, og det får vi blandt andet med flere kvinder i branchen. Her spiller vi på it-uddannelserne en afgørende rolle for at fremme diversiteten.”


KEA (København)

180 nye datamatikerstuderende i 2024 – 155 mænd og 25 kvinder

Helt generelt gør uddannelsen og KEAs kommunikationsafdeling en del ud af markedsføre datamatikeruddannelsen på en måde, som ikke bare viser, hvad man får at teknisk kunnen, men også hvad man kan bruge uddannelsen til. Det at kunne gøre en forskel med sin uddannelse tiltrækker en mere divers gruppe ansøgere – herunder flere kvinder.

KEA har også oprettet ”CodeLab”, som er en slags lektiecafé, hvor studerende på de første semestre får hjælp af tutorer, som læser på andet år på uddannelsen. CodeLab er åbent for både mandlige og kvindelige studerende, men en del af rationalet bag CodeLab har været fokus på fastholdelses af kvindelige studerende ved at sørge for, at der er et inkluderende studiemiljø, hvor der også er støttende læringsaktiviteter udenfor klasselokalet.

KEA har også haft fokus på at få flere kvindelige undervisere, og i dag er cirka en fjerdedel af underviserne på datamatikeruddannelsen kvinder.

”Vi vil gerne have forskellige studerende, fordi der er brug for mange forskellige løsninger. Jo større diversitet – herunder kvinder – desto bedre løsninger. Vores mål er en divers skare af studerende – ikke bare i forhold til køn – men også forskellige typer af mennesker med vidt forskellige interesser, baggrund og evner. Diversitet på mange parametre giver bedre resultater hele vejen rundt,” siger Bård Blytt Sandstad, der er uddannelseschef på KEA, og fortsætter:

”På KEA oplever vi en klar efterspørgsel fra virksomhederne på at kunne sammensætte diverse teams, for hvis man har forskellig baggrund, har man også forskellige perspektiver på udfordringerne og forskellige input til løsningerne. Det kan ses på bundlinje, innovationstempo osv.”


Erhvervsakademi Sydvest (Esbjerg, Tønder og Sønderborg)

55 nye datamatikerstuderende i 2024 – 44 mænd og 11 kvinder

Hos Erhvervsakademi Sydvest er man meget opmærksom på at vise, at it-verdenen er åben for alle.

Vi lægger også vægt på at informere vores kvindelige studerende om tech-events, der er målrettet kvinder.

”Og det mener vi virkelig. Derfor har vi det seneste år gjort en særlig indsats for at kommunikere klart, både visuelt og skriftligt, at datamatikerstudiet naturligvis også er for kvinder. Vi lægger også vægt på at informere vores kvindelige studerende om tech-events, der er målrettet kvinder. Vi ønsker at give dem de bedste muligheder for at få inspiration, opbygge netværk og finde stærke rollemodeller i branchen,” siger Anne-Mette Tønnesen, der er uddannelsesdirektør på Erhvervsakademi Sydvest, og fortsætter:

"Vi støtter også helhjertet op om ”IT Women Esbjerg”, en lokal klub for kvinder i techbranchen. Klubben blev stiftet og ledes af en dimittend fra vores egen datamatikeruddannelse her på EASV i Esbjerg, hvilket vi er meget stolte af. Jeg er selv aktiv i klubben, og vi udlåner også gerne vores lokaler til deres aktiviteter. For os er det en vigtig del af vores arbejde med at skabe et inkluderende og støttende miljø for kvinder i it."


Zealand (Roskilde og Næstved)

138 nye datamatikerstuderende i 2024 – 113 mænd og 25 kvinder

På Sjællands Erhvervsakademi, Zealand, har man et stort fokus på at få flere kvinder ind på datamatikeruddannelserne og ikke mindst fastholde de kvinder, der går på studiet.

I 2017 satte Nilma Abbas, der er underviser på datamatikeruddannelsen, gang i et projekt, der skal øge antallet af kvinder. Projektet har flere initiativer – blandt andet bootcamps, inspirationsaftener og netværket ”Girls in IT”, som samler de kvindelige studerende.

Projektet har blandt andet ført til, at andelen af kvinder, der dropper ud af datamatikeruddannelsen, er faldet fra omkring 70 pct. i 2019 til cirka 20 pct. i 2021.

Ifølge en opgørelse, som PROSA har lavet, er antallet af kvinder steget med 73 pct. de seneste ti år. Du kan læse mere om udviklingen her.


Læs også...

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…

Et forsøg hos Google betyder, at fagforeninger ikke dukker op i en række brugeres søgeresultater. Situationen rejser kritik både på Christiansborg og…

Hver dag logger 100 millioner brugere ind på det sociale medie Threads. Mediet er en del af Meta, og det blev lanceret i 2023.

En ny form for IT-uddannelse åbner op for, at flere kan blive softwareingeniører. Næste år kan man nemlig søge ind på en trainee-uddannelse hos VIA…

Google tager syvmileskridt mod kvantecomputeren med chippen Willow, TikTok forurener ifølge undersøgelse mest af sociale medier – lige så meget som…

Hvordan er magthierarkiet i det danske tech-miljø? Det forsøger en ny analyse at give svaret på – og umiddelbart er det ikke tekniske profiler, der…