Foto: Ole Hoff-Lund

TASTATUR

Taktile bump på tastaturet

Et tastatur er ikke bare et hakkebræt. Over hele verden mødes entusiaster for at udveksle idéer og fremvise specialdesignede, mekaniske tastaturer, hvor der er kælet for alle detaljer. Prosabladet var med, da 50 tastaturnørder mødtes til Copenhagen Click.

Lysende keyboards, farvede taster, indforståede referencer og specialdesignede tastaturer i forskellige materialer og størrelser.

Sådan så det ud, da tastaturnørder fra hele verden i efteråret 2019 mødtes til Copenhagen Click i PROSAs lokaler i København for at fremvise deres håndbyggede favoritter og udveksle nye idéer.

For arrangøren Mads Kristiansen var det en drøm, der gik i opfyldelse.
– Der er noget dybt fascinerende ved et tastatur, der er bygget med passion og kærlighed og ofte efter flere måneders research. Hvert tastatur er unikt. Nogle går op i lyden af tasterne, andre går op i tastaturets udseende. Men alle har følelserne med i det, siger Mads Kristiansen, der er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur.

Europæiske tastaturentusiaster

Som 26-årig tastaturentusiast har han allerede været til adskillige lignende arrangementer i Sverige, Tyskland og Storbritannien, men Copenhagen Click er angiveligt det første af sin art i Danmark.

Der er noget dybt fascinerende ved et tastatur, der er bygget med passion og kærlighed
- Mads Kristiansen, arrangør af Copenhagen Click

Interessen opstod for seks år siden, da han var på jagt efter et rigtig godt tastatur.
– Jeg søgte på nettet og endte på Reddit, hvor der er masser af mennesker, der diskuterer tastaturer og giver gode råd. Jeg blev med det samme grebet af det fællesskab, der er omkring mekaniske tastaturer, og efterhånden er jeg næsten lige så fascineret af de mennesker, der dyrker denne hobby, som jeg er af selve tastaturerne, siger Mads Kristiansen.

Foreløbig har han bygget cirka 10 tastaturer, og han har lige så mange, der ikke er helt færdige endnu.

De fleste er bygget i en størrelse, der måler 40 procent af et traditionelt tastatur, og det kræver både øvelse og et vist kendskab til programmering at benytte dem.

Vil du vide mere?

Mads Kristiansen anbefaler disse links, hvis du vil vide mere om mekaniske tastaturer

reddit.com/r/MechanicalKeyboards
reddit.com/r/MechanicalKeyboardsEU
copenhagenclick.com
geekhack.org
deskthority.net
discord.gg/xyXHBEc
mekaniskatangentbord.se

– Det skal sættes op på en særlig måde. Kort fortalt laver du et layout, som er skrevet i C, og får det lagt ned på dit tastatur. Når du så holder en bestemt tast nede, ændrer det funktionen for tastaturet. Du har altså alle de kendte funktioner, men dit keyboard er langt mindre, siger Mads Kristiansen.

Taktile bump mod fingrene

Blandt de cirka 50 mennesker, der er mødt op til Copenhagen Click, er Esben Hardenberg, der til daglig er vært på programmet ’Digitalt på P1’.

Han har medbragt fem tastaturer, og selv om der i udpræget grad er tale om et paradis for nørder, så fornemmer han en gryende interesse for at designe tastaturer.

Ikke mindst blandt gamerne, som i forvejen er tastaturnørder og bruger enormt meget tid og mange penge på deres udstyr.
– Når det bliver så ekstremt nørdet som det her, så er vi nede i nogle meget små nicher. Men der er noget interessant i at gå tilbage til noget, der er dejligt analogt, håndholdt og mekanisk. Det her er så meget i den modsatte retning, som man overhovedet kan komme fra et VR-headset, siger Esben Hardenberg.

Han tager et af sine tastaturer frem og forklarer, at selve kassen koster omkring 2.000 kroner, mens tasterne har kostet lidt mindre.

Der sidder et lille taktilt bump på hver tast, som gør det meget tilfredsstillende for mig at bruge
- Esben Hardenberg, tastaturnørd

Og så er der kontakterne, som ligger nedenunder tasterne. De har kostet omkring 1.000 kroner. Alt i alt en god slat penge for at opfylde sin tastaturdrøm.
– Jeg har haft hver eneste kontakt, der sidder under hver tast, skilt ad og smurt med sådan noget industriel olie af meget høj kvalitet. Det gør, at de glider helt ubesværet. Og så sidder der et lille taktilt bump på hver tast, som gør det meget tilfredsstillende for mig at bruge, siger Esben Hardenberg.

Og han fortsætter:
– Det handler om at lave en opsætning, der passer fuldstændig præcist til ens eget behov. Man programmerer ikke kun sin computer – man programmerer også sit tastatur. Mange af tastaturerne her er 60 procents størrelse, så der er hverken piletaster eller F-taster. I stedet programmerer du tasterne efter behov.

Hans erfaring er, at de fleste godt kan mærke, at det er bedre at taste på hans specialbyggede tastaturer end på det grej, de sidder med til daglig.

Men det er alligevel ikke nok til, at de vil investere flere tusinde kroner i at dykke ned i den magiske tastaturverden.
– Mange kan godt se idéen i det, men de kan ikke se behovet.

Toptunet hakkebræt

De fleste af de specialdesignede tastaturer er i første omgang udviklet af en entusiast, som beskriver sin idé i et af de onlinefora, hvor tastaturnørderne deler deres passion.

Hvis der er tilpas mange, der er interesserede i layoutet, bliver det lagt ud til et såkaldt gruppekøb, hvor deltagerne hver indbetaler et beløb, hvorefter tastaturet går i produktion.

Først flere måneder senere er tastatur og printplade klar til levering.

Derefter går køberen på jagt efter de ønskede switches, som skal loddes fast, og de helt rigtige taster, så værket bliver fuldendt.

Mulighederne er uendelige, og nogle sværger til at installere brugte switches under tasterne, fordi plastikkanterne er slebet til gennem mange års brug og ofte glider perfekt under fingrenes tryk. Andre foretrækker nye switches, som kan være nemmere at komme i gang med, forklarer Mads Kristiansen.

Han håber, at flere mennesker får øjnene op for, at tastaturet ikke bare er et ligegyldigt hakkebræt, men at det kan toptunes på alle leder og kanter alt efter smag og temperament.
– Rigtig mange mennesker bruger jo deres tastatur mange timer hver eneste dag. De fleste har en ret klar holdning til selve computeren, men det undrer mig, at der ikke er flere, som er interesseret i at få et godt tastatur, de virkelig kan nyde at skrive på, siger Mads Kristiansen.

Lineært, taktilt eller klikkende

De mekaniske tastaturer findes i forskellige størrelser: 40, 60, 65, 75 og 100 procent. Sidstnævnte regnes som et US standardtastatur og har 104 taster.

De mindre tastaturer har færre taster og kræver kodning, så den samme tast har flere forskellige funktioner. Eksempelvis har et 40 procent tastatur typisk 40-45 taster.

Tastaturerne kommer i tre varianter: Lineære, taktile og klik­kende – afhængig af den switch, der sidder under hver tast.

De lineære switches har et ensartet tryk hele vejen ned, og der er ikke noget, der indikerer, når tasten er aktiveret.

De taktile switches giver et bump på vejen, når de trykkes ned, som markerer, at tasten er aktiveret.

De klikkende switches afgiver en kliklyd, når de bliver aktiveret.

Det største og mest aktive miljø for mekaniske tastaturer findes i USA. I Europa er der flest aktivt engagerede i Tyskland og Sverige, mens der i Danmark er anslået 100-200 entusiaster.

De hjemmebyggede tastaturer

Magnus Johansen

"Det er bygget i val­­nødde­­træ, og det er et meget bevidst designvalg. Inden jeg røg ned i det her kaninhul, havde jeg et dyrt gamertastatur fra Elgiganten, som lignede et rumskib. Det her er meget federe i en hvid og grå retrostil. Det er i bedre kvalitet og passer til indretningen derhjemme. Jeg studerer digitalt design, og tastaturet kombinerer interaktionsdesign og æstetik. Det er taktilt, og mine switches er Gateron Browns"

 

Esben Hardenberg

"Det her er det fjerde tastatur, jeg har bygget, og for mig er det personlige design og formgivningen vigtig. Materialerne er af høj kvalitet, og størrelsesmæssigt er tastaturet 60 procent, som er min favorit. Farverne har jeg lånt fra NASA, og det er en god krølle på historien. Tasterne har ligesom en skål eller fordybning – en MT3 tasteprofil. Det har dæmpede switches og taktile bump i tasterne"

 

Nick Rosendal

“Det er det første tastatur, jeg har bygget. Jeg ville gerne have et split­­tastatur, fordi jeg har haft håndledsproblemer og gerne vil sidde med armene lidt spredt og justere på positionen i løbet af dagen. Jeg har købt alle delene i England for omkring 700 kroner, og så har jeg selv loddet det og bygget det. På den ene skærm kan man se, hvilken tast du har trykket ned. På den anden er der bare et logo”

 

Didrik Visch

“Jeg har bygget fire tastaturer. Til det her købte jeg først et vintagetastatur fra 1987 og satte alle kontakterne over i det nye tastatur. Derfor er kontakterne virkelig smooth – de er gået godt til, kan man sige. Det er et lineært tastatur, så hele trykket på tasten føles ens. Jeg har rykket backspace en linje ned, så du kan ramme den med din lillefinger. Det optimerer skrive­processen, synes jeg”

 

Jonathan Ljungh Sundquist

“Jeg har bygget cirka 50 keyboards. Den øverste tast til venstre er en ‘Arousal of Vanaheim’s Mystic Creature’, som er designet af Jellykey. Kassen er skåret med laser, og det hele er bygget og sat sammen på to dage. Jeg betragter det som mit favorittastatur, og det er lavet på en måde, så det opsuger alle vibrationer”


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…