TEMA

Vi har et KÆMPE PROBLEM

Det er ikke i barnets interesse at bruge seks timer om dagen med hovedet begravet i en mobil eller iPad. Men de er oppe i mod apps og design, som gør at hverken de eller deres forældre er rustet til et opgør med skærmafhængighed.


Derfor skal der handling til nu. Information, undervisning, regulering og en lettere måder at styre skærmenes indstillinger på er ifølge Sarah Aalborg, it-sikkerheds-ekspert og uddannet adfærdsdesigner nogle af de tiltag, som skal sættes i gang hurtigst muligt for at begrænse, hvordan adfærdsdesign stjæler vores opmærksomhed. 

Sarah Aalborg er uddannet i adfærdsdesign, it-sikkerhedsekspert og fuldstændig opslugt af et område, som er ”sindssygt spændende” og har kolossal indflydelse på vores liv og kultur.

Hun har 26 års erfaring, og den 46-årige sikkerhedschef og mor til to er bekymret.

– Det er ikke i barnets interesse at bruge seks timer om dagen med hovedet begravet i en mobil eller iPad. Så ja, vi har et kæmpe problem. Spørgsmålet er bare, hvad vi skal gøre, siger hun.

Adfærdsdesignet i apps og på de medier, de fleste af os i dag bruger, er i dag så dygtigt lavet, at det udnytter de hundreder af bias, vi er programmeret med, samt den krybdyrhjerne, som helst vil  køre på rutinen frem for at tænke rationelt og forholde sig til situationen. Så kan den nemlig energieffektivt processere voldsomt meget mere end ved rationel tilstand. Sociale medier og spil bliver på den måde et fix, som hjernen har svært ved at sige nej til.

– Vi er oppe mod fantastisk design. Se på hackerne, de er de bedste til adfærdsdesign, der er virkelig noget at hente. De lokker os til at klikke på phishingbeskeder, selvom vi er på vagt. Alle lærer hele tiden, og nu kommer AI, siger sikkerhedschefen.

Jeg er selv ved at blive sindssyg over, hvor tidskrævende det er at konfigurere eksempelvis indstillingerne i Roblox. Så jeg giver op.


Mangler værktøjerne

Udfordringen er ifølge Sarah Aalborg manglen på værktøjer og redskaber til at tackle udviklingen og de apps, som vi omgiver os med.

– Information i sig selv er ikke nok. Den er vi omgivet af. Men uddannelse, undervisning, regulering, bedre værktøjer til familiedeling, noget, der kan fratage styringen. Vi mangler apps og konfigurationer, som hjælper os som forældre. Jeg er selv ved at blive sindssyg over, hvor tidskrævende det er at konfigurere eksempelvis indstillingerne i Roblox. Så jeg giver op. Så i princippet skal vi have gang i et våbenkapløb, hvor vi bruger beskyttende adfærdsdesign til at bekæmpe ondsindede adfærdsdesign, siger hun.

Penge er udfordringen

Sarah Aalborg arbejder selv på en bog om emnet – fordi det er så kolossalt vigtigt. Og hun er klar til at række ud til andre, som vil sikre, at der sker noget.

– Udfordringen er, at der ikke er penge i at lave de materialer og programmer, som hjælper. Penge afgør meget. Men der skal ske noget. Folk, der ved og kan noget omkring programmering, uddannelse og design, skal sættes ind og arbejde med det på den gode måde. Vi befinder os i grænselandet mellem nudging og manipulation, og grænserne skubbes hele tiden, advarer hun.

Eksperten i adfærdsdesign gør dog opmærksom på, at det ikke er et sort-hvidt valg.

– Meget ved medierne er godt. Vores børn lærer enormt meget af at være på YouTube, de bliver kreative, dygtige, bedre, får nye evner, men samtidig gør strømmen af nye videoer, at de fastholdes og modtager videoer, som de ikke kan lade være med at se på, og som ikke nødvendigvis er gode for dem. Det er et grænseland, fastslår hun.

LÆS OGSÅ:

> Vi har lukket et monster ind i teenageværelset

>Designet til at manipulere din adfærd

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…