TEMA

Vi har lukket et monster ind i teenage-værelset!

Børn og unge bliver nudget til skærmafhængighed. Derfor skal der sættes helt nyt fokus på uddannelse i færden på og forståelse af sociale medier og gaming i folkeskolen. Herunder laves undervisningsmateriale og gerne oprettes en udrykningsstyrke. Det mener to forbundssekretærer og it-eksperter fra PROSA.

– Børn og unge ved ret beset ikke, hvad de er udsat for, og hvordan de risikerer at blive manipuleret. Det ved deres forældre ofte heller ikke, lyder det.

 

Børn og unge er i dag i flere timer dagligt udsat for mekanismer, som de ikke forstår, og som deres forældre måske heller ikke har værktøjerne til at forstå. De sociale medier og spil er nemlig udviklet på en måde, så de ved hjælp af psykologi og kneb fanger brugernes opmærksomhed og udnytter de data, som de høster, til at gøre brugerne endnu mere afhængige og opslugte.

Simple ting som notifikationer, farver, streaks eller spilgevinster, likes og uendelig scroll er designet af psykologer og adfærdsforskere til at holde brugerne fanget. Til at købe. Til at give deres data bort, og algoritmerne til at bruge dataene til at skabe de følelser og forventninger, som gør det endnu mere vanedannende og afhængighedsskabende.

– Jeg forstår dem, jeg kender dem, og jeg falder alligevel indimellem i. Det er uhyre dygtigt lavet, og det har sådan set kun ét formål, nemlig at suge opmærksomhed, viden og også penge ud af os. Det er næsten en slags kokain for hjernen, fortæller 40-årige Mirza Cirkinagic, forbundssekretær og it-aktivist og ekspert i PROSA.

– Ret beset kender de her apps og spil den enkelte unge så godt, at de kan høste løs. De ved præcis, hvornår de skal friste, hvornår de skal påvirke adfærd, og hvad de skal lokke med. Det er afhængighedsskabende, fortsætter Mirza Cirkinagic.
 

Det hele er gået så hurtigt, har været så gennemgribende og er nu hele fundamentet under vores samfund og kultur. Derfor er konsekvenserne også enorme.

 

Skolerne skal med

Han foreslår derfor, at der hurtigst muligt sættes ind i skolerne for at oplyse om og klæde de unge bedre på til at forstå, hvad det er, der sker. Hvordan der så at sige bliver manipuleret med deres hjerne og adfærd, så de forsvinder ind i deres TikTok, Instagram, Snapchat eller noget helt fjerde.

– Vi har lukket et monster ind i teenageværelserne og mange steder også børneværelserne, forklædt som socialt samlingspunkt, men helt klart med det formål at tjene penge på at fastholde og designe individuel afhængighed eller i hvert fald en vane, som det er meget svært at slippe ud af, siger han.

Ifølge Mirza Cirkinagic er der grund til bekymring og til at handle hurtigt. Vi har nemlig været så benovet over at være digitale, at vi slet ikke har tænkt på konsekvenserne, eller om børn og unge overhovedet forstår, hvad det er, der sker, når de vågner flere gange om natten for at tjekke notifikationer og beskeder.

– Det er alt sammen designet til, at det er meget svært at lade være, fordi det spiller på nogle urinstinkter, områder i hjernen og belønningsmekanismer i os, som gør, at vi er nødt til lige at tjekke, siger han.
 

De ved præcis, hvornår de skal friste, hvornår de skal påvirke adfærd, og hvad de skal lokke med. Det er afhængighedsskabende.


PROSA kan bidrage med viden

Ifølge Mirza Cirkinagic kan netop PROSAs medlemmer være væsentlige for at hjælpe med at bidrage til, at børn og unge modtager viden og undervisning om, hvad der sker. Og gerne også, at der stables et slags udrykningsteam på benene, som kan tage ud på skoler og oplyse. Samt kurser som sikrer, at ekspertviden kommer ud og bliver delt.

– Det her er gået så vanvittigt hurtigt, at selv lærerne og alle vi andre har haft enormt svært ved at følge med og forstå, hvad det egentlig er, der gemmer sig bag en algoritme og en forretningsmodel hos techgiganter. Det skal vi have rettet op på, siger han.
 

Reguleringen skal nok komme

Mirzas kollega, forbundssekretær Morten Rønne, er enig. Han ønsker også, at der hurtigt skal stables uddannelsesmateriale på benene, og at PROSAs medlemmer, som er eksperter i it, netop kan bidrage positivt til det.

Dog mener Morten Rønne også, at regulering er vigtig – og at den er på vej.

– Der er behov for handling. Man kan sige, at millioner af biler er rullet ud af fabrikkerne på 12-sporede motorveje, men vi har hverken køreskoler, færdselslove, miljølove eller andet. De kører bare frit rundt. Derfor skal der også regulering til. Og det er jeg ret sikker på også vil komme med tiden, siger 55-årige Morten Rønne, der er forbundssekretær med uddannelsespolitik som ansvarsområde og i øvrigt it-ekspert.

– Problemet her er, at det hele er gået så hurtigt, har været så gennemgribende, er rullet ud og nu er hele fundamentet under vores samfund og kultur. Derfor er konsekvenserne også enorme. Tidligere har vi altid haft mulighed for at regulere hen ad vejen. Fjerne bly fra benzin og så videre. Og det skal nok også ske her, men vi skal handle nu, siger Morten Rønne.
 

LÆS OGSÅ:

>Vi har et kæmpe problem!

>Apps designet til at gøre dig skærmafhængig

 


Læs også...

Jargon har i årevis samlet forklaringer på tech-forkortelser, it-udtryk og ord. Det er blevet til et ret massiv og enkelt opslagsværk over it-kultur…

Isak Juel Nielsen er 20 år og studerer datalogi på Syddansk Universitet.

I Estland vokser udviklingen derfor også nedefra, fordi de lytter oppefra. Det har gjort dem til verdensmestre i iværksætteri, og det har skabt…

PROSA oplever en tendens til at muligheden for hjemmearbejde blandt vores medlemmer indskrænkes. Regler om hjemmearbejde er langt de fleste steder et…

Lønsamtaler kan give sved på panden, men med den rette strategi kan du forlade chefens kontor med mere i lønningsposen. Mariam Senounou er jurist hos…

Man kan lære mange ting på skolebænken, men meget læring kommer også fra virkeligheden. Det har tre software design-studerende i den grad mærket på…

Microsoft vil starte en atomreaktor op igen for at give grøn strøm til deres datacentre, specielt dem med AI. Hvis det reelt går igennem, og de får…

En ny feature i et af Googles AI-værktøjer gør det muligt at lave en podcast på få minutter. Featuren er så nem at bruge, at den egentlig ikke behøver…

Millioner af udviklere verden over bruger hver dag JavaScript – men hvorfor er programmeringssproget blevet så populært? PROSAbladet har talt med…

Et nyt projekt indsamler danske stemmer for at sikre, at AI-løsninger fremover også kan tale med dialekter. Du kan også donere din stemme, skriver DR.…