TEMA

Vi har lukket et monster ind i teenage-værelset!

Børn og unge bliver nudget til skærmafhængighed. Derfor skal der sættes helt nyt fokus på uddannelse i færden på og forståelse af sociale medier og gaming i folkeskolen. Herunder laves undervisningsmateriale og gerne oprettes en udrykningsstyrke. Det mener to forbundssekretærer og it-eksperter fra PROSA.

– Børn og unge ved ret beset ikke, hvad de er udsat for, og hvordan de risikerer at blive manipuleret. Det ved deres forældre ofte heller ikke, lyder det.

 

Børn og unge er i dag i flere timer dagligt udsat for mekanismer, som de ikke forstår, og som deres forældre måske heller ikke har værktøjerne til at forstå. De sociale medier og spil er nemlig udviklet på en måde, så de ved hjælp af psykologi og kneb fanger brugernes opmærksomhed og udnytter de data, som de høster, til at gøre brugerne endnu mere afhængige og opslugte.

Simple ting som notifikationer, farver, streaks eller spilgevinster, likes og uendelig scroll er designet af psykologer og adfærdsforskere til at holde brugerne fanget. Til at købe. Til at give deres data bort, og algoritmerne til at bruge dataene til at skabe de følelser og forventninger, som gør det endnu mere vanedannende og afhængighedsskabende.

– Jeg forstår dem, jeg kender dem, og jeg falder alligevel indimellem i. Det er uhyre dygtigt lavet, og det har sådan set kun ét formål, nemlig at suge opmærksomhed, viden og også penge ud af os. Det er næsten en slags kokain for hjernen, fortæller 40-årige Mirza Cirkinagic, forbundssekretær og it-aktivist og ekspert i PROSA.

– Ret beset kender de her apps og spil den enkelte unge så godt, at de kan høste løs. De ved præcis, hvornår de skal friste, hvornår de skal påvirke adfærd, og hvad de skal lokke med. Det er afhængighedsskabende, fortsætter Mirza Cirkinagic.
 

Det hele er gået så hurtigt, har været så gennemgribende og er nu hele fundamentet under vores samfund og kultur. Derfor er konsekvenserne også enorme.

 

Skolerne skal med

Han foreslår derfor, at der hurtigst muligt sættes ind i skolerne for at oplyse om og klæde de unge bedre på til at forstå, hvad det er, der sker. Hvordan der så at sige bliver manipuleret med deres hjerne og adfærd, så de forsvinder ind i deres TikTok, Instagram, Snapchat eller noget helt fjerde.

– Vi har lukket et monster ind i teenageværelserne og mange steder også børneværelserne, forklædt som socialt samlingspunkt, men helt klart med det formål at tjene penge på at fastholde og designe individuel afhængighed eller i hvert fald en vane, som det er meget svært at slippe ud af, siger han.

Ifølge Mirza Cirkinagic er der grund til bekymring og til at handle hurtigt. Vi har nemlig været så benovet over at være digitale, at vi slet ikke har tænkt på konsekvenserne, eller om børn og unge overhovedet forstår, hvad det er, der sker, når de vågner flere gange om natten for at tjekke notifikationer og beskeder.

– Det er alt sammen designet til, at det er meget svært at lade være, fordi det spiller på nogle urinstinkter, områder i hjernen og belønningsmekanismer i os, som gør, at vi er nødt til lige at tjekke, siger han.
 

De ved præcis, hvornår de skal friste, hvornår de skal påvirke adfærd, og hvad de skal lokke med. Det er afhængighedsskabende.


PROSA kan bidrage med viden

Ifølge Mirza Cirkinagic kan netop PROSAs medlemmer være væsentlige for at hjælpe med at bidrage til, at børn og unge modtager viden og undervisning om, hvad der sker. Og gerne også, at der stables et slags udrykningsteam på benene, som kan tage ud på skoler og oplyse. Samt kurser som sikrer, at ekspertviden kommer ud og bliver delt.

– Det her er gået så vanvittigt hurtigt, at selv lærerne og alle vi andre har haft enormt svært ved at følge med og forstå, hvad det egentlig er, der gemmer sig bag en algoritme og en forretningsmodel hos techgiganter. Det skal vi have rettet op på, siger han.
 

Reguleringen skal nok komme

Mirzas kollega, forbundssekretær Morten Rønne, er enig. Han ønsker også, at der hurtigt skal stables uddannelsesmateriale på benene, og at PROSAs medlemmer, som er eksperter i it, netop kan bidrage positivt til det.

Dog mener Morten Rønne også, at regulering er vigtig – og at den er på vej.

– Der er behov for handling. Man kan sige, at millioner af biler er rullet ud af fabrikkerne på 12-sporede motorveje, men vi har hverken køreskoler, færdselslove, miljølove eller andet. De kører bare frit rundt. Derfor skal der også regulering til. Og det er jeg ret sikker på også vil komme med tiden, siger 55-årige Morten Rønne, der er forbundssekretær med uddannelsespolitik som ansvarsområde og i øvrigt it-ekspert.

– Problemet her er, at det hele er gået så hurtigt, har været så gennemgribende, er rullet ud og nu er hele fundamentet under vores samfund og kultur. Derfor er konsekvenserne også enorme. Tidligere har vi altid haft mulighed for at regulere hen ad vejen. Fjerne bly fra benzin og så videre. Og det skal nok også ske her, men vi skal handle nu, siger Morten Rønne.
 

LÆS OGSÅ:

>Vi har et kæmpe problem!

>Apps designet til at gøre dig skærmafhængig

 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…