Arbejdsliv

Vi ønsker os hjemmearbejdsdage

6 ud af 10 ønsker at fortsætte med at arbejde hjemme to til tre dage om ugen - også når coronakrisen er helt overstået, viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening.

Der er sket en stille revolution på arbejdsmarkedet det seneste år.

Det, der for mange i begyndelsen af nedlukningen af samfundet føltes om et åg – nemlig det at arbejde hjemmefra – har nu vist sig at have en række fordele.

I hvert fald svarer 58 procent af flere end 6.400 medlemmer af Dansk Magisterforening, der har deltaget i en undersøgelse om hjemmekontorets fremtid, at de fremover ønsker at arbejde hjemmefra to til tre dage om ugen.

Kun 3 procent af deltagerne ønsker at arbejde hjemme hele ugen, mens 10 procent slet ikke ønsker sig hjemmearbejdsdage. Ikke overraskende er det dem, der har oplevet, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet bedre end normalt under coronakrisen, som er mest interesserede i at få lov til at arbejde hjemmefra.

Fleksibilitet vil gavne produktiviteten, arbejdsglæden og forbedre arbejdslivet
- Camilla Gregersen, formand, DM

Tallene afslører også, at det først og fremmest er personer over 30 år, der ønsker flere dage på hjemmekontoret, hvor det derimod ikke er så tiltrækkende for unge mellem 24 og 30 år.

”Jeg håber, at arbejdsgiverne tør kigge på arbejdsgange og åbne for at eksperimentere med hjemmearbejde og fleksibilitet”, siger Camilla Gregersen, formand for DM, til Politiken.

Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitet Bent Greve mener, at arbejdsgiverne bør tage ønsket om hjemmearbejde alvorligt. Han understreger dog, at den bedste løsning er at tilpasse behovet efter arbejdspladser, afdelinger og den enkelte, da én løsning ikke passer alle.

”Hvis medarbejdere bliver hørt og inddraget i planlægningen af arbejdsformen og det kollegiale fællesskab, om man så ønsker mere fleksibilitet eller fast fremmøde på arbejdspladsen, så vil de fleste være villige til at lægge ekstra arbejdstimer, når der er brug for det. Så det er bestemt noget, arbejdsgiveren vil få gavn af”, siger han til Politiken.


Læs også...

Dagligt hører vi om nye hackerangreb, og frygten for, at store angreb kan lægge vores samfund ned, bliver mere og mere reel. Nye it-sikkerhedsregler…

I år har 5.187 personer søgt ind på en it-uddannelse via kvote 2. Det er 10 pct. flere end i 2023.

Den to-årige overenskomst for ansatte i staten er endelig forhandlet på plads for de enkelte organisationer. For ansatte på PROSAs overenskomst…

33-årige Ahmed Zewain drømte om at blive astronom eller astrofysiker, men i dag laver han AI-algoritmer. Han er god til matematik – ikke sådan…

Det er en leg at kode for Simon Moe Sørensen – men det er ikke nok, at du laver verdens flotteste kode, hvis du gerne vil være en succesfuld data…

Politisk rådgiver og talnørd hos PROSA, Ole Tange, giver her en hurtigt introduktion til kryptering.

Musk sagsøger ChatGPT, Instagram mest downloadede app, Netcompany-sagen ruller videre, flere får terapi af chatbots, Apple får kæmpebøde fra Vestager,…

AI-hypen buldrer afsted, men samtidig hober spørgsmålene og usikkerheden sig op – for hvordan sikrer vi, at vi bruger kunstig intelligens på en…

13 nye anbefalinger om tech-giganternes brug af kunstig intelligens er landet fra regeringens ekspertgruppe. Anbefalingerne peger blandt andet på, at…

Advarsler bruges flittigt blandt ledere og kan også bruges som dokumentation for en afskedigelse. Som regel løber en advarsel et år. Men hvad er…