Der er sket en stille revolution på arbejdsmarkedet det seneste år.
Det, der for mange i begyndelsen af nedlukningen af samfundet føltes om et åg – nemlig det at arbejde hjemmefra – har nu vist sig at have en række fordele.
I hvert fald svarer 58 procent af flere end 6.400 medlemmer af Dansk Magisterforening, der har deltaget i en undersøgelse om hjemmekontorets fremtid, at de fremover ønsker at arbejde hjemmefra to til tre dage om ugen.
Kun 3 procent af deltagerne ønsker at arbejde hjemme hele ugen, mens 10 procent slet ikke ønsker sig hjemmearbejdsdage. Ikke overraskende er det dem, der har oplevet, at balancen mellem arbejdsliv og privatliv er blevet bedre end normalt under coronakrisen, som er mest interesserede i at få lov til at arbejde hjemmefra.
Fleksibilitet vil gavne produktiviteten, arbejdsglæden og forbedre arbejdslivet
Tallene afslører også, at det først og fremmest er personer over 30 år, der ønsker flere dage på hjemmekontoret, hvor det derimod ikke er så tiltrækkende for unge mellem 24 og 30 år.
”Jeg håber, at arbejdsgiverne tør kigge på arbejdsgange og åbne for at eksperimentere med hjemmearbejde og fleksibilitet”, siger Camilla Gregersen, formand for DM, til Politiken.
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitet Bent Greve mener, at arbejdsgiverne bør tage ønsket om hjemmearbejde alvorligt. Han understreger dog, at den bedste løsning er at tilpasse behovet efter arbejdspladser, afdelinger og den enkelte, da én løsning ikke passer alle.
”Hvis medarbejdere bliver hørt og inddraget i planlægningen af arbejdsformen og det kollegiale fællesskab, om man så ønsker mere fleksibilitet eller fast fremmøde på arbejdspladsen, så vil de fleste være villige til at lægge ekstra arbejdstimer, når der er brug for det. Så det er bestemt noget, arbejdsgiveren vil få gavn af”, siger han til Politiken.
