Langt færre chefer har investeret i deres it-ansattes kompetencer i forhold til tidligere år.
Seks ud af ti it-professionelle fik sidste år ikke så meget som en eneste dag fri fra de daglige arbejdsopgaver, så de i stedet kunne pudse deres færdigheder af og blive endnu bedre til deres job.
Det viser tal fra PROSAs lønstatistik, der udover spørgsmål om løn hvert år også tager temperaturen på efteruddannelse blandt de it-professionelle. I en årrække har andelen af it-folk, der i løbet af et år fik 0 arbejdsgiverbetalte efteruddannelsesdage, ligget på omkring 50 procent.
Men sidste år eksploderede den andel altså til over 60 procent.
I it-faget er det vigtigste produktionsapparat medarbejdernes kompetencer
Samtidig er andelen af it-professionelle, der i år har fået mellem 1 og 5 dages efteruddannelse, faldet til under 28 procent fra at have ligget stabilt på omkring en tredjedel. Også andelen, der har fået mellem seks og ti dage til efteruddannelse, er faldet. Den andel har i flere år ligget på omkring 10 procent, men faldt i 2020 til under 8 procent.
– Da der er tale om så markante ændringer fra det ene år til det andet, er den logiske forklaring, at efteruddannelsesaktiviteterne har været ramt hårdt af corona. Tiden har ikke været til at tage dage ud af kalenderen til efteruddannelse, siger lederen af PROSAs udviklingsafdeling, Michael Tøttrup, der har efteruddannelse som et af sine arbejdsområder.
Han medgiver, at en del efteruddannelsestilbud blev lukket ned i en periode, mens andre blev omlagt til digitale forløb. Men uanset årsagen er det et kæmpe problem, at arbejdsgiverne ikke løbende opkvalificerer deres it-ansatte.
– I it-faget er det vigtigste produktionsapparat medarbejdernes kompetencer. Hvis de ikke bliver vedligeholdt og udviklet, vil produktiviteten uvægerligt falde, siger Michael Tøttrup.
Man har selvfølgelig som ansat også et ansvar for at spille sig selv ind på efteruddannelsesbanen.
– Vi har lavet en undersøgelse, der viste, at de it-professionelle, der siger, at de mangler efteruddannelse, samtidig oplyser, at de ikke har spurgt. Det er derfor vigtigt, at medlemmerne selv italesætter behovet, siger Michael Tøttrup og fortsætter:
– Fortæl til din leder, at du gerne vil opkvalificeres, og sæt gerne nogle ord på, hvad du synes, du mangler, og hvordan de kompetencer kan bidrage til at udvikle virksomheden og dens service eller produkter. Tag også gerne fat i PROSAs karrierevejledning og få noget sparring på, hvordan du konkret kan gribe det an.
Men arbejdsgiverne burde efterhånden have indset, at det er fornuftigt løbende at ofre både tid og penge på medarbejdernes efteruddannelse.
– Konkurrencen i it-branchen er hård, og dens vigtigste konkurrenceparameter er medarbejdernes kompetencer. Vi hører samtidig jævnligt om virksomheder, der siger, at de mangler folk og derfor gerne vil rekruttere fra udlandet. Men her er svaret jo, at der ikke mangler folk. Der mangler nogle konkrete kompetencer. Her er det jo oplagt at udvikle de kompetencer, medarbejderne allerede har, siger Michael Tøttrup.
Lønstatistikken viser interessant nok, at den tid, som medlemmerne selv har brugt på at lære nyt og udvikle deres kompetencer i 2020, ligger på præcis samme niveau som tidligere år, selvom de arbejdsgiverbetalte efteruddannelsesdage altså er faldet drastisk. It-folkene bruger således fortsat deres fritid til at dygtiggøre sig.
– Medlemmerne er uanset coronakrise nysgerrige og videbegærlige i forhold til deres fag og dets udvikling – så det følger de upåagtet med i, siger Michael Tøttrup.
Kunne du godt tænke dig efteruddannelse, men har brug for hjælp til at gribe processen an, kan du altid kontakte PROSA for at få sparring og gode råd angående efteruddannelse.
