Piger kan andet end være kønne og pæne. De kan fjolle, være cool, og lege med tech og nørde. Det skal vi have ind i kulturen og sproget, hvis pigerne skal rigtigt ombord i tech. Det mener Amanda Duus. Foto: Jakob Boserup

KVINDER I TECH

Vi taler for mange piger ud af en IT-fremtid

Antallet af kvinder på IT-uddannelser er i følge Dansk Industri faldet i 2024. Det sker trods flere år med kampagner og fokus på at tiltrække kvinder til STEM-fag. Det skyldes måske, at vi mangler den vigtigste indsats, nemlig hjemme ved spisebordet og måden vi taler på, mener Amanda Duus, forbundssekretær i IT-fagforeningen, PROSA.


Tal fra Dansk Industri viser, at andelen af kvinder på IT-uddannelser er faldet i 2024 -  til 31 procent i 2024. I perioden fra 2019 til 2023 steg andelen af kvinder på IT-uddannelser ellers fra 27 procent i 2019 til 33 procent i 2023. (Dog faldt det samlede optag, så det betød reelt ikke at markant flere kvinder havde søgt ind på uddannelserne).

Faldet er sket til trods for målrettede indsatser for at få flere kvinder ind i IT og tech, herunder kampagner, fokus på succefulde kvinder i tech, kvindenetværk og uddannelser tilrettet, så de appellerer bredere og mere kreativt.

Det er gode initiativer og vigtigt - men langt fra nok.
Det mener Amanda Duus, forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA, og ansvarlig fort politiske indsatser omkring diversitet i tech.
For måske er største forhindring kulturel, og begravet i vores måde at tale om og agere på, når det handler om piger og drenge. 
 

Hvor ofte får piger en spilkonsol, som næsten er standardgave til drenge? Er piger søde, hvor drenge er cool? Spørger vi dem om de også vil hjælpe til, når der skal skrues, kodes eller sættes lamper op? Er de krea, hvor drenge er seje?

 

"Tech er også sprogkultur. Og her skal vi have pigerne med ombord. Mange bliver talt ud af IT-faget fra en tidlig alder, eller associeret med noget som er ikke-tech, hvor drenge bliver det modsatte. Det sker i det helt små og store ting", siger hun.

"Hvor ofte får piger en spilkonsol, som næsten er standardgave til drenge? Er piger søde, hvor drenge er cool? Spørger vi dem om de også vil hjælpe til, når der skal skrues, kodes eller sættes lamper op? Er de krea, hvor drenge er seje? Mor, far, bedsteforældre, skolelærer, pædagog, børne-tv og medier har måske en enorm kulturel indflydelse på pigers senere valg af interesse", fortsætter Amanda Duus.

"Vi ved bare, at mange drenge stadig gamer, og bruger gaming socialt enten ved at spille sammen eller være connected live med lyd og beskeder og techagtigt, når de rammer teeanageårene, hvorimod pigerne strømmer væk fra spil og over på sociale medier, som hverken er tech eller synderligt socialt, men mere noget med at rate, like og selv blive ratet og liket. Næppe sundt for hverken trivsel, selvværd eller techinteresse", siger Amanda Duus.

Teknologiforståelse i skolerne er helt centralt. Lad dog børnene lege med tech, bruge og forstå IT, ikke bare være skærmskræmte. Men rode med noget som er enormt sjovt og spændende, og lære at forstå det.


Brandærgerligt - kom nu, kom nu
I følge forbundssekretæren handler det om at sætte ind nu.

"For det er dybt bekymrende at vi ikke er kommet længere, ja faktisk oplever et fald. IT og tech har brug for kvinder, ja vi har brug for flest mulige uddannede uanset køn. Vi mangler IT-folk.  Og det burde appelere helt vildt bredt og til mange. Der findes ikke bedre, sjovere og mere spændende uddannelser og fag end IT, og fantastiske karrieremuligheder, hvor hele verden til med kan være din arbejdsplads", siger hun.

"I virkeligheden er IT-branchen både enormt indkluderende og rummelig, men hvis vi sprogligt, kulturelt og i skolen sætter en stopklods i for pigerne, så taber de også muligheden for at være en del af og bidrage til den tech, som om noget bygger, former og skaber nutid og fremtid i vores samfund. Som er vores primære værktøj til vækst og arbejde. Og så får vi værktøjer som er biased og ikke har blikket på helheden. Vi taber altså, hvor vi kunne vinde, fortsætter Amanda Duus.

 Vi snakker måske mere end vi handler, og det vil bide os i halen. Derfor er tallene fra DI også meget bekymrende nyt.

Kurven skal vendes - NU!
Forbundssekretæren mener dog, at der kan rettes hurtigt op - men at det kræver mere end ord og kampagner. Det kræver vilje og handling.

"Teknologiforståelse i skolerne er helt centralt. Lad dog børnene lege med tech, bruge og forstå IT, ikke bare være skærmskræmte. Men rode med noget som er enormt sjovt og spændende, og lære at forstå det. Både fordele og bagsider. Giv dem interessen og glæden ved at gå bag om overfladen. Det bliver alligevel vigtigste værktøjer både arbejdsmæssigt og privat i resten af deres liv. Så hvorfor ikke gøre dem den tjeneste?", spørger hun.

Hun fortsætter:
"Kurven skal vendes. Der skal sættes ind hurtigt. Dels tidligt i Folkeskolen med fokus på teknologiforståelse og leg med IT. Men også kulturelt og i måden, vi taler om IT på. Nu. Vi snakker måske mere end vi handler, og det vil bide os i halen. Derfor er tallene fra DI også meget bekymrende nyt"., siger hun.

"Jeg er ikke den eneste som synes det her. Mange har gennem tiden påpeget vigtigheden at at få pigerne med også kulturelt. Alle steder", fortæller Amanda, som samftidig henvisertil nedenstående artikel fra PROSABladet, hvor en ekspert og forsker deler samme pointer omkring kultur og såprogets inflydelse::

Prosabladet: Hey, det er altså ikke pigerne, der er problemet!
 


Læs også...

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

996 beskriver en ny trend, hvor især AI-kapløbet får arbejdsgivere til at kræve 72 timers arbejdsuge af deres ansatte. De skal være som olympiske…

Vinteren har budt på mange historier om udviklingen i tech. Særligt tre nyheder nåede rundt i de fleste vestlige landes medier - og de handlede alle…

35-årige Will Stronge er en af verdens førende forskere inden for kortere arbejdstid. Han ser en klar trend mod at forkorte arbejdsugen flere steder i…

Redaktørens indspark: Det kan betale sig at kæmpe - selv mod giganter og måske mod AI-hype. Spørg selv Nanna fra ITU, Jens fra O2Skole og Audrey fra…

Mistral er en fransk AI-startup, grundlagt i 2023, og blandt Europas mest værdifulde AI-virksomheder med en anslået værdi på omkring 14 milliarder…

OS2skole har løsningerne til at erstatte Microsoft og Google i danske grundskoler med open source-værktøjer som f.eks. tekstbehandlingsprogrammer,…