Perspektiv

Virksomheders ansvar for digitale aftryk

De digitale landvindinger har en skyggeside, som både store og små virksomheder bør tage et større ansvar for, skriver Eva Grambye, der er international direktør i Institut for Menneskerettigheder, i dette perspektiv.

Ansigtsgenkendelsesteknologi, droner og et hav af andre digitale produkter og services er i dag med til at optimere og effektivisere private virksomheders kerneprocesser og forretningsmodeller. Men de digitale landvindinger har også en skyggeside, som både store og små virksomheder bør tage et større ansvar for.

Når virksomheder driver forretning i lande, der ikke er reguleret af lovgivning, som beskytter borgernes digitale rettigheder – for eksempel ved at sælge ansigtsgenkendelsessystemer og andre personfølsomme digitale ydelser – så kan det få alvorlige menneskeretlige konsekvenser. Virksomheders risiko for at krænke ytringsfriheden, retten til privatliv og opildne til diskrimination et eller flere steder i deres ofte vidtforgrenede globale leverandørkæder vokser.

I dag findes der stort set ingen branche, som ikke gør brug af digitale produkter og services. Skal virksomhederne leve op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, er det derfor afgørende, at de bliver bedre til at identificere de menneskerettighedskrænkelser, de risikerer at bidrage til.

De seneste 20 år har Institut for Menneskerettigheder udviklet værktøjer, der hjælper virksomheder med at respektere menneskerettighederne. De såkaldte menneskeretlige konsekvensanalyser, som vi har foretaget for virksomheder eller klædt dem på til selv at udføre, har primært fokuseret på virksomhedsaktiviteter, der finder sted i fabrikshaller, minegange og andre fysiske virkeligheder. Vi har for eksempel hjulpet virksomheder med at undersøge, om de respekterer arbejdstagerrettighederne i palmeolieplantagerne i Indonesien.

De digitale landvindinger har en skyggeside, som både store og små virksomheder bør tage et større ansvar for
- Eva Grambye, International direktør, Institut for Menneskerettigheder

De seneste år er det blevet stadig mere klart for os, at virksomheder i stigende grad har brug for vejledning i, hvordan de kan identificere potentielle risici for at krænke menneskerettighederne, når de opererer digitalt. På baggrund af et omfattende analysearbejde er vi ved at lægge sidste hånd på en guide, der kan hjælpe virksomheder med netop det. Guiden indeholder eksempler på, hvordan en række forskellige virksomheder har arbejdet med at identificere deres digitale aftryk med menneskeretlige briller, og den beskriver trin for trin, hvordan de kan analysere og holde øje med, at de respekterer menneskerettighederne, når de opererer digitalt.

I en stadig mere digitaliseret verden er behovet for at klæde virksomheder på til at tage ansvar for deres digitale aftryk afgørende. At skrue op for udviklingen af brugbare værktøjer, som hjælper dem på vej, er en af løsningerne. Derudover er der brug for ny lovgivning, der regulerer virksomhedernes digitale aktiviteter.

Overvågningsteknologi til Kina

Amnesty International afslørede i oktober, at tre europæiske techvirksomheder Idemia (Frankrig), Axis Communications (Sverige) og Noldus Information Technology (Holland) sælger netværkskameraer og teknologi til ansigtsgenkendelse til centrale spillere i Kinas massive overvågningsapparat.


Læs også...

Får du en advarsel, så råder PROSA altid til, at du gør indsigelser, hvis noget er åbenlyst forkert eller ikke giver mening.

Nogle af de store sprogmodeller ser ud til at modstå at blive slukket og vil endda sabotere nedlukning. Det oplevede forskere, som forsøgte at teste…

AI-agenter kan lave fejl. Den stigende brug af AI kan således udløse det næste store forsikringseventyr. I hvert fald, hvis man skal tro Rune Kvist…

Datatilsynet har afsluttet sin undersøgelse af DR’s krav om login på DRTV og finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere det obligatoriske…

Forskere har testet 11 store chatbots. De "pleaser" i langt højere grad, end mennesker gør, og de fremmer oftere brugerens adfærd, selv hvis den var…

Yasmin er 22, går på 3. semester og har valgt Multimedielinjen på erhvervsakademiet Zealand i Køge, fordi hun gerne vil arbejde kreativt med content

Kiwi er 29 år og studerer Multimediedesign på Erhvervs­akademiet Zealand i Køge og vil gerne arbejde med programmering.

Thomas er 47 år, og studerer til datamatiker på 3. semester på Zealand.

Catrine er 23 år, går på 3. semester på Multimedielinjen på Zealand, og drømmer om at arbejde som fotograf

Alberte er 23 år, studerer Multimediedesign på Zealand og er interesseret i editorial design, magasiner, grafisk design og branding.