Journalist og forfatter Dorte Toft

Journalist og forfatter Dorte Toft går på pension. Dette er hendes sidste klumme. Foto: Ritzau Scanpix

perspektiv

Pensionister og magisk sovs

Sælgerne af magisk sovs har det stadig for let, fordi dem med magten på it-området stadig ved for lidt om it, skriver Dorte Toft i denne klumme.

For få tanker og for sent? Tankerne om, hvad du vil, når du trækker dig tilbage fra arbejdslivet?

Skiftet kommer bag på mange, omend nogle har talt ned til dagen, hvor de kan fylde hverdagen med hobbies og måske børnebørn.

Jeg trak tiden så længe som muligt, men nu er det slut, og dette er min svanesang i Prosabladet.

Udtrykket kommer af, at man en gang troede, at sangsvanen sang en klagende sang, når den skulle dø. Og for visse, der går på pension, er det tæt på at dø, hvis ikke selve årsagen. Alt for meget af identiteten kan ligge i jobbet.

Men det spiller også ind, at man kan være helvedes glad for sit arbejdsområde. Som jeg var. Både som programmør, startende i 1966, og siden som it-journalist.

Det sørgelige er, at erfarne mennesker typisk først kan kalde en spade for en spade, når de er gået på pension
- Dorte Toft, journalist og forfatter

Jeg har længe funderet over, om det er sværere for it-folk at trække sig, fordi de springer af et højhastighedstog i fuld fart.

Der sker hele tiden noget nyt, noget vigtigt, noget skræmmende, noget hovedrystende.

Som med påstanden om, at ”overvågning giver mere frihed”, sagt af både justitsminister Nick Hækkerup (S) og Nemlig-direktøren Stefan Plenge.

Men generelt vel for alle brancher, så ligger der også noget ekstra frustrerende i at blive gammel.

Det er blevet lettere at se vigtige mønstre i tide. Man ser historien gentage sig. Man ser, hvor lidt der læres af historien, også hvad angår menneskets natur. Og man bliver bedre til at se de gode, lavpraktiske løsninger.

Det sørgelige er, at erfarne mennesker typisk først kan kalde en spade for en spade, når de er gået på pension, for inden da kan det have alvorlige følger.

Men for få gør det, og det kan knibe med lydhørheden, for i den vestlige kultur bilder yngre sig ind, at de ved nok.

På teleområdet fik jeg heldigvis selv en gammel Yoda – en ”one who knows”. Han var som et leksikon, hvad angår teknologi, historik og det tele-politiske spil.

En anden af de kyndige, jeg satte stor pris på, er bredt kendt, nemlig ”pensionisten” Erik Bonnerup.

Han er tidligere departementschef i Finansministeriet og tidligere boss for Statsanstalten for Livsforsikring, hvor han som noget af det første skrottede et hundedyrt, overambitiøst og skrantende it-projekt og erstattede det med en fungerende god-nok-løsning.

Erik Bonnerup havde lært for meget til at være til fals for markedsføringen af ”den magiske sovs” – betegnelsen, der typisk bruges om umoden, overkompleks it som mirakelløsning. Som pensionist på tillidsposter lægger Bonnerup heller ikke fingrene imellem, men der lyttes ikke i tide.

Sælgerne af magisk sovs har det stadig for let, fordi dem med magten på it-området stadig ved for lidt om it. Det blev også påpeget for nylig her i bladet af Jep Loft, datalog, jurist og nu pensionist.

Det er skammeligt. Folk på prærien, der var til fals for omrejsende snake oil-sælgere, kunne dog undskylde sig med manglende skolegang eller dårlig begavelse.

66,5

I januar blev der lagt endnu seks måneder oven i danskernes pensions­alder, så du nu skal være 66,5 år for at få folkepension. ­Pensionsalderen stiger igen i juli 2022 til 67 år. I forvejen er ­danskerne blandt de folk i EU, der har det længste arbejdsliv med cirka 40 år på arbejdsmarkedet. I gennemsnit arbejder europæerne 35,9 år.
Kilde: STAR og Eurostat


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…