perspektiv

Data er magt

Den, der besidder data, besidder magt, skriver Peter Lauritzen, der er professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet i denne klumme.

Danmark er et datasamfund. Som borger kan man stort set ikke røre en finger, uden at informationer registreres og lagres i store databaser. Myndigheder indsamler informationer om vores bopæl, familie, økonomi, sundhed, sociale forhold og meget mere, mens techgiganter bruger vores klik til at aflure interesser, følelser og præferencer.

Denne situation forandrer, hvem vi er, og hvor vi er. For vi er ikke blot vores krop, men også vores data, ligesom vi ikke bare findes dér, hvor vores kroppe opholder sig. Vi er også i databaserne.

I overvågningsforskningen bruges udtrykket den ­digitale dobbeltgænger til at beskrive, hvordan vi opstår som individer, når der søges i data.

Vi kender det, når vi ringer til lægen. Vi kan præsentere symptomer og helbredstilstand, men lægen vil altid konsultere vores dobbeltgænger i sygejournalen, inden hun stiller en diagnose.

Vi kender det også fra banken, hvor oplysningerne i databasen er afgørende for, om vi kan låne penge eller ej. Og vi kender det fra Facebook, hvor vi kun eksisterer som dataprofiler, som bruges til at sælge os både det ene og det andet.

10.000

Så mange sager skulle Rigspolititet og Rigsadvokaten gennemgå, efter det i juni 2019 kom frem, at politiets it-system har leveret fejlbehæftede teledata som bevismateriale i sager mellem 2012 og 2019.

At vi lever i et samfund fyldt med digitale dobbeltgængere, har en række fordele. Vi skal ikke starte forfra, hver gang vi henvender os til myndigheder eller virksomheder, og vi vil i en række situationer få mere effektiv service, bedre behandling og større retfærdighed. Men dobbeltgængerne giver også udfordringer og stiller os i en situation, som kræver skærpet opmærksomhed.

For selvom vi ofte opfatter data som objektive og neutrale, er det klart, at de kan være fejlagtige og dermed danne grundlag for forkerte beslutninger.

Data er også tilvirkede og udvalgt blandt andre data, og det kan selvfølgelig være væsentligt, i hvilken udstrækning vi selv kan bestemme, hvordan vi ønsker at præsentere os gennem data, og om vi kan få fejlagtige eller generende data slettet.

Endelig er der et spørgsmål om misbrug og overvågning. En stor fordel ved de digitale dobbeltgængere er, at de kan transporteres fra det ene sted til det andet, men hvem må egentlig kigge på netop vores data, og hvad må vedkommende bruge dem til?

Til disse besværlige, men dog forholdsvis konkrete spørgsmål, knytter sig imidlertid også en mere principiel overvejelse. For den, der besidder data, besidder magt.

Vores ambition skal være at bevæge os væk fra at være et databaseret samfund til at være et egentligt datademokrati.

Netop fordi data ligger til grund for stort set alle beslutninger, der vedrører vores liv og fællesskab, er det en væsentlig magtressource at være blandt dem, der udvælger, producerer og distribuerer data.

Måske var det netop dette forhold datalogiens opfinder, Peter Naur, var inde på, da han allerede i 1966 var bekymret for, at ”herredømmet over datamaterne og deres anvendelse” bliver ”en sag for en lille gruppe af eksperter”. I stedet ville han en demokratisering, så herredømmet over data kom til at ligge hos os alle.

Eller med andre ord: Data flytter magten, og truer med at koncentrere den hos eksperter og virksomheder. Derfor skal vores ambition være at bevæge os væk fra at være et databaseret samfund til at være et egentligt datademokrati. Det var sandt i 1966, og det er sandt i dag.


Læs også...

I den lille, amerikanske by Granbury i Texas summer en bitcoin-mine så meget, at borgerne i byen bliver syge.

Aktivisme er et vanvittigt godt ord til at beskrive rigtigt meget af det, der sker i underskoven af it og tech. Aktivisme er aktivt at deltage. At…

Når teknologien ikke virker, eller vi mennesker skal lære nye systemer at kende, kan det skabe stress. En gruppe forskere fra Roskilde Universitet har…

Et PROSA-medlem fortæller, at hans arbejdsgiver har modtaget en henvendelse om, at han har deltaget i den offentlige debat på Facebook, og at…

Morten Reintoft oplevede, hvordan en uskyldig kommentar i en politisk debat pludselig blev et problem på hans arbejdsplads, fordi en utilfreds læser…

Webtegneserien XKCD har i snart 20 år skabt sig et publikum verden over i det mere nørdede segment. Striberne deles flittigt på sociale medier og på…

Åbne kildekoder er langt hen ad vejen fundamentet under it-udviklingen, så alle kan lære, bidrage, udvikle og arbejde videre på systemer. I Danmark…

I 90’erne var iværksætteren Lars Neupart en af pionererne inden for it-sikkerhed. I dag er han business angel og har investeret i omkring 20…

Lars Neupart har i mange år levet som investor, men tech-manden savner at være iværksætter. Derfor startede han tidligere på året en såkaldt stealth…

23-årige Polly har været en del af det danske cyberlandshold i tre år, og holdet har især lært hende, at det er vigtigt at tro på sig selv.