Foto: Canva
Hedebølgerne rammer oftere og oftere, nedbøren falder kraftigere, end vi er vant til, og biodiversiteten bliver mere og mere presset for hver dag, der går.
Krisen er til at tage og føle på – og derfor skal vi alle sammen bidrage til forandring, så vi kan vende udviklingen.
Det mener András Ács Pedersen, der er lektor på erhvervsakademiet Zealand.
”IT-branchens bidrag kan alene ikke trække verden hen til et bedre sted. Men hvis vi ikke gør noget, kan vores bidrag gøre verden til et væsentligt dårligere sted,” siger han.
I øjeblikket er András Ács Pedersen sammen med Jesper Balslev fra Københavns Erhvervsakademi ved at lægge sidste hånd på en ny bog om bæredygtighed og IT.
Bogen skal både være en lærebog for nye IT-studerende, men den er også tiltænkt praktikere, der allerede sidder ude i IT-branchen.
Fem dimensioner af bæredygtighed
Når vi snakker om bæredygtighed, er det vigtigt, at vi taler samme sprog. Vi lægger derfor lige ud med at slå fast, hvordan András Ács Pedersen definerer bæredygtighed.
Og han tager udgangspunkt i fem dimensioner af bæredygtighed: Miljø, økonomi, samfund, teknologi og individet.
”Hele vores bog og tilgang gennemsyres af, at klimakrisen klart er det mest presserende på dagsordenen, når vi snakker bæredygtighed,” siger András Ács Pedersen og fortsætter:
”Men det er vigtigt, at vi også får de andre dimensioner med. Hvis vi ser på individet, er det for eksempel ikke bæredygtigt, hvis du ikke trives med de løsninger, der bliver udviklet til dig, eller hvis softwareudvikleren ikke trives med at udvikle dem.”
Det er heller ikke bæredygtigt, hvis vi laver IT-løsninger, som ikke holder i længden, og som skaber en masse teknisk gæld, eller hvis arbejdsmarkedet har en social bagside, hvor folk bliver hægtet af.
"Vi er vant til at skifte praksis"
Pointen er, at der er uendelig mange perspektiver, når det handler om bæredygtighed.
Men her tillader vi os alligevel at fokusere mest på klimaaspektet – da det i høj grad også er her, at teknologien kan være en medspiller.
Tech ikke er en gylden redningskrans i klimakrisen, men IT-løsninger og teknologien kan generelt være en motor – eller i hvert fald brændstoffet – til de forandringer, der kræves, lyder det fra András Ács Pedersen.
Han peger også på, at IT-branchen kan blive et forbillede for andre, da omstillingsparathed her er en kerneværdi.
”Det er meget nemmere for os i den digitale verden at skifte praksis, for vi er vant til at skifte praksis hele tiden. Det kan være sværere for andre – for eksempel cementfabrikkerne eller oliebranchen – men vi kan være med til at vise vejen frem,” siger András Ács Pedersen.
Desuden er IT-folk vant til at tænke i systemer, og det er en kæmpe fordel, når vi skal tænke og agere grønnere.
”Alle, der arbejder med programmering og systemudvikling, tænker i systemer, så de har nogle idéer om, hvordan man kan modellere, forstå og udvikle dem. Ergo: Vi kan gå ind og ændre nogle grundlæggende ting, som kan gøre en kæmpe, positiv forskel.”
1. Bæredygtighed omfatter både miljø, teknologi, økonomi, individ og samfund
Produktionen og driften af digitale produkter bør udover at være miljø- og klimavenlige også have positive samfundsmæssige effekter og positiv indvirkning på de individuelle brugere. Tjek for eksempel Karlskrona-manifestet.
2. Design cirkulære processer
"Brug og smid væk"-kulturen er sjældent bæredygtig; cirkulær økonomi er en bedre tilgang. Produkter bør have en livscyklus fra vugge til vugge med mål om tæt på 0 procent affald.
3. Vedvarende energi er bedst
Baser de digitale løsninger på vedvarende energi i videst muligt omfang. Udforsk mulighederne for, at leverandører og aftagere også anvender vedvarende energi.
4. Brug agile udviklingsmetoder
Bæredygtighed inden for IT er endnu et ubeskrevet blad, og derfor er iterativ udvikling med langsigtede mål og korte iterationer ofte bedre end meget detaljerede, langsigtede planer.
5. Tag ansvar for produkterness fulde livscyklus
Virksomheder bør tage ansvar for, hvordan deres produkter anvendes, hvordan de bortskaffes, og hvordan de påvirker brugere, miljø og samfund. Det gælder både fysiske -og også digitale produkter.
6. Følg anerkendte standarder og certificeringer
Der findes en del bæredygtighedsstandarder for software, hardware og netværk, og der er endnu flere under udvikling. Overvej at opnå certificeringer, der kan støtte organisationens mål. Dette kan fremme jeres markedsposition på markeder, hvor bæredygtighed efterspørges.
7. Guide brugere mod bæredygtige valg
Softwaren bør designes således, at den inspirerer og hjælper brugerne til at træffe mere bæredygtige valg.
8. Lavt energiforbrug er bedre end højt energiforbrug
Vælg løsninger med lavere direkte og indirekte energiforbrug for at minimere løsningens miljøaftryk.
9. Less is more
Små og simple løsninger bruger ofte mindre energi og færre ressourcer end store løsninger. Overvej om downsizing kan være en gangbar strategi.
10. Cybersikkerhed er også bæredygtighed
Løsninger, som kan hackes eller misbruges, er ikke bæredygtige. Sørg for at have høje it-sikkerhedsstandarder.
11. Undgå greenwashing
Basér arbejdet på bredt anerkendte og videnskabeligt understøttede bæredygtighedsprincipper, der kan vejlede jer på jeres bæredygtighedsrejse.
Alle IT-folk kan bidrage
Hvis man spørger András Ács Pedersen, er det praktisk talt alle i IT-branchen, der kan bidrage til den positive udvikling.
UX/UI’erne og frontend-udviklerne kan dreje produkterne og brugerne i en mere positiv retning, driftsfolkene kan fokusere på mere energivenlige servere og datacentre, og softwareudviklerne kan sikre en bedre performance i systemerne, de skaber.
”Udviklerne har faktisk en virkelig stor magt. Hvis man for eksempel ændrer én bestemt linje i Linux-kernen, så bliver den 3800 procent mere effektiv,” siger András Ács Pedersen.
Lige nu finder man dog også en masse pseudoløsninger i IT-branchen, som bryster sig af at være bæredygtige, men egentlig ikke er det.
Det er vigtigt ikke at overdrive effekten af de forskellige tiltag, for så er det mere greenwashing end forandring, påpeger András Ács Pedersen.
Måske har man flere mørke farver på sine hjemmeside – som kræver mindre energi end lyse – og det kan være et fint tiltag, men hvis serveren ikke kører på grøn energi, gør det i sidste ende ikke den store forskel.
András Ács Pedersen er til daglig lektor på erhvervsakademiet Zealand. Han har skrevet den nye bog sammen med Jesper Balslev fra Københavns Erhvervsakademi. Foto: Per Rasmussen
AI-hype koster på CO2-regnskabet
Hvis der er én ting, som i den grad presser tech-branchens klimaaftryk i øjeblikket, er det hele fremmarchen af AI-løsninger.
Det koster på CO2-aftrykket, når vi sender en prompt afsted til ChatGPT – ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet koster en enkelt prompt den samme energi som 40 opladninger af en mobiltelefon.
Og en anden undersøgelse peger på, at AI-løsninger globalt vil bruge lige så meget elektricitet hvert år som hele Sverige fra år 2027.
Hvis AI skal være bæredygtigt, skal vi ikke forvente, at det bliver lige så fancy.
Men hvad i alverden skal vi gøre ved den udfordring?
Slappe lidt af, mener András Ács Pedersen.
”Hvis AI skal være bæredygtigt, skal vi ikke forvente, at det bliver lige så fancy. Vi bliver nødt til at acceptere, at det går lidt langsommere, og så må vi bygge det på et ordentligt fundament, som ikke brænder hele vores fremtid af,” siger han.
Men er det overhovedet realistisk?
”Rent teknologisk er det muligt. Spørgsmålet er, om det er økonomisk muligt – for hvis man udvikler noget, der går langsommere, er risikoen jo, at konkurrenten vinder.”
1. Hvilke bæredygtighedsstandarder og certificeringer har løsningen?
Vælg leverandører, som arbejder med transparente bæredygtighedsmål, og eventuelt også certificerede efter gældende miljøstandarder. Leverandørernes ESG-rapporter kan tjene med oplysninger herom.
2. Er netværket baseret på energieffektiv- og miljøvenlig hardware?
Arbejd med hardware, der er designet til lavt energiforbrug, og vælg produkter med minimal miljøbelastning.
3. Er driften baseret på vedvarende energi?
Sørg for, at både lokale og globale datacentre drives med vedvarende energi som sol og vind, eller at de binder lige så meget CO2, som de udelader.
4. Er datacenterets design miljøvenligt i forhold til køling?
Prioritér datacentre, der anvender frikøling eller andre energibesparende kølesystemer.
5. Har datacentret intelligente løsninger til at minimere miljøaftrykket?
Er det muligt at slukke for ressourcer automatisk, når de ikke er i brug? Automatiserede systemer, som optimerer ressourceforbruget, er til at foretrække.
6. Er sikkerheden i orden?
Lever netværk og cloud op til de bedst mulige sikkerhedsstandarder og gældende lovgivning som fx GDPR eller NIS2?
Vi har brug for digital modvækst
Langsommelighed, sparsommelighed og mådehold er dog vejen frem, hvis vi skal vende udviklingen i fællesskab, understreger András Ács Pedersen.
Digital modvækst, kalder han og Jesper Balslev det.
De anfægter ikke, at der skal være en form for udvikling og vækst i verden, men de påpeger, at det ikke er holdbart, hvis det går så hurtigt som i dag – for så brænder kloden simpelthen sammen.
”Der er blandt andet et begreb, som hedder ’frugal computing’. Det handler grundlæggende om, at vi skal have nogle kedelige dyder som sparsommelighed og mådehold ind i vores digitale udvikling,” fortæller András Ács Pedersen.
Vi skal altså ændre vores mindset. Softwareudvikleren skal for eksempel tænke, at der er et øvre loft af energi, som aldrig kan brydes, når han eller hun sidder og udvikler en ny løsning. Det presser til at tænke nyt og gå nye veje, lyder det fra lektoren.
Del dine tanker
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig: Hvordan i alverden gør vi så alle de gode ting helt konkret? Her kommer den nye bog, der hedder ’Bæredygtighed i digital praksis – En grundbog’ og udkommer i foråret 2025, med en del af svaret.
En stor del af bogen er nemlig fyldt med helt konkrete tips, der kan gøre IT-folks arbejde grønnere og mere bæredygtigt.
Derudover er det også en god idé at læne sig op ad de mange standarder, der begynder at dukke op på bæredygtighedsområdet.
”Der er for eksempel ’SustainableIT standards’, som kan anvendes til en mere ansvarlig IT-drift, hvor der er 240 kontrolpunkter. Eller ’Web Sustainability Guidelines’ til dig, der arbejder med webudvikling. Der er også internationale standarder, som giver digitale mærkater a la Svanemærket. Standarderne er et super godt sted at starte.”
Men hvordan skriver softwareudvikleren en grønnere kode? Hvordan sikrer netværksmedarbejderen et så lavt klimaaftryk som muligt? Og hvor finder man det grønneste hardware?
András Ács Pedersen har samlet en række ’best practices’ – både inden for designprincipper, software, hardware, netværk og cloud.
Tanken er, at listerne med de gode tiltag skal finpudses og udvikles i den kommende tid. Så hvis du selv sidder med en god idé eller erfaring, der kan hjælpe andre, tager András Ács Pedersen glædeligt imod dit bidrag på GitHub.
Følg linket og find alle listerne med de 33 råd – og kom med dine egne input.