Metoden kaldes airflow og gør det muligt at printe eksempelvis en model af hjernen, som kan bruges af lærere i undervisningen. Det eneste, der skal til, er en luftkompressor og tryksensorer.
Det vilde ved vores teknik er, at alle i princippet kan bruge den til at printe genstande og gøre dem interaktive – det vil sige at lagre information til specifikke dele af genstanden. For eksempel kan man printe en model af hjernen, en knogle eller en celle, som kan bruges af lærere i undervisningen.
Den helt nye opdagelse er, at man ved hjælp af en luftkompressor og tryksensorer kan gøre ellers døde ting interaktive. Vi kalder den airflow-metoden, hvor vi puster luft ind i de 3D-printede genstande med tynde slanger og har små udgange på objektet, hvor vi kan måle, hvis man trykker på det udefra via en computer.
Metoden kan bruges i undervisningen, hvor eksempelvis elever i biologi kan sidde med hver deres model af hjernen, og ved at trykke på for eksempel frontallapperne får de information om netop det center via en computer. Den kan også være brugbar for mennesker med for eksempel synshandikap. Man kan forestille sig, at når en blind person sidder med en ting og ikke helt ved, hvad det er, så kan man lagre information i genstanden og få læst op, at 'her er næsen' og ’her er øret'.
Airflow-metoden er unik, fordi den i princippet kan bruges af alle mennesker. Det tager ikke mere end et par minutter at koble slanger til din genstand, puste luft ind i den og derefter registrere, hvor du trykker på dit printede objekt. Det eneste, du skal bruge, er en 3D-printer, som du kan få for alt mellem 1.500 og 15.000 kroner, en luftkompressor og en tryksensor. Du har ikke brug for træning eller stort kendskab på forhånd.
Den næste udvikling af studiet er at finde en metode til opnå flere trykpunkter på de 3D-printede objekter. Lige nu kan man måle tryk fra 12 forskellige punkter på sin genstand.
