Elodie Floriane Mandel-Briefer, der e lektor fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, har ledet studiet. Foto: ETH Zurich

Forskning

Algoritme kan afkode grises følelser

Forskerne har ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser af grise designet en algoritme, der selv kan afkode den enkelte gris' følelser. Håbet er, at algoritmen kan bane vejen for en ny platform til landmanden, der kan hjælpe med at holde øje med dyrenes psykiske sundhed.

Hvad har I konkret gjort?

Vi har optaget lyde fra grise i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer. De positive situationer kunne være, når smågrise fik mælk hos deres mor eller fik lov til at løbe frit omkring. De negative kunne være adskillelse, kastration og at blive sendt til slagtning. I forsøgsstalde blev opstillet forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser. Eksempelvis en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget.

Hvad gjorde I med optagelserne?

Vi har i alt optaget 7.414 lyde fra 411 grise, og ved hjælp af lydoptagelserne har vi designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse – glad eller begejstret, en negativ følelse – bange eller stresset, eller en følelse et sted midtimellem.

Hvad viser resultaterne?

Der er tydelige forskelle på grisenes lyde. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne algoritmen til at genkende lydene kan vi placere 92 procent af lydene til den rigtige følelse.

Hvad kan jeres forskning bruges til?

Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retning af bedre dyrevelfærd for vores husdyr.

Hvad er perspektiverne?

Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til eksempelvis en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene. Metoden vil også kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs føl­elser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.

Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE. Forskningsprojektet Soundwel er finansieret af ERA-Net ANIHWA (Animal Health and Welfare).


Læs også...

En stor, global undersøgelse viser et tydeligt ønske om bedre balance mellem privatliv og arbejde. Det er første gang, at det bliver højere…

I Tyskland har over 70 procent af virksomhederne ifølge Eurostat svært ved at få fat i de rette it-kompetencer. I Danmark gælder det halvdelen af…

Presset økonomi i Rigspolitiet betyder, at Koncern IT, der står for politiets it-udvikling og it-drift skal spare 50 årsværk. Processen med…

Det bekymrer de it-ansattes fagforening, PROSA, at der trods anstrengelser for at skærpe cybersikkerheden herhjemme er pivåbent for, hvordan køb…

En global rangliste har et dansk hackerhold på førstepladsen, og det sætter en streg under, at Danmark er i den internationale hacker-elite.…

De store blev rigere og mere magtfulde, men nedenunder brød et oprør også igennem fra lovgivere og bekymrede borgere. "Brainrot" blev årets ord i…

Måske har Microsoft knækket koden til, at vi kan få AI lokalt i smartdevices. I dag er strømforbruget alt, alt for massivt. Tilsæt optiske chips, og…

En gruppe IT-undervisere har lavet seks nye spil, der skal øge danskernes viden om cybersikkerhed. Spillene er et nyt og underholdende værktøj, der…

Forskere går sammen med erhvervslivet om et nyt center, der skal understøtte fabrikation af mikrochips i Danmark. Det nye center ligger på DTU, og det…

Som de fleste forhåbentlig ved, så må din arbejdsgiver ikke spørge ind til, hvad du fejler, når du melder dig syg. Men hvis du selv fortæller det,…