Elodie Floriane Mandel-Briefer, der e lektor fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, har ledet studiet. Foto: ETH Zurich

Forskning

Algoritme kan afkode grises følelser

Forskerne har ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser af grise designet en algoritme, der selv kan afkode den enkelte gris' følelser. Håbet er, at algoritmen kan bane vejen for en ny platform til landmanden, der kan hjælpe med at holde øje med dyrenes psykiske sundhed.

Hvad har I konkret gjort?

Vi har optaget lyde fra grise i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer. De positive situationer kunne være, når smågrise fik mælk hos deres mor eller fik lov til at løbe frit omkring. De negative kunne være adskillelse, kastration og at blive sendt til slagtning. I forsøgsstalde blev opstillet forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser. Eksempelvis en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget.

Hvad gjorde I med optagelserne?

Vi har i alt optaget 7.414 lyde fra 411 grise, og ved hjælp af lydoptagelserne har vi designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse – glad eller begejstret, en negativ følelse – bange eller stresset, eller en følelse et sted midtimellem.

Hvad viser resultaterne?

Der er tydelige forskelle på grisenes lyde. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne algoritmen til at genkende lydene kan vi placere 92 procent af lydene til den rigtige følelse.

Hvad kan jeres forskning bruges til?

Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retning af bedre dyrevelfærd for vores husdyr.

Hvad er perspektiverne?

Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til eksempelvis en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene. Metoden vil også kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs føl­elser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.

Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE. Forskningsprojektet Soundwel er finansieret af ERA-Net ANIHWA (Animal Health and Welfare).


Læs også...

Digital entropi. En fjerdedel af alle websider fra perioden 2013 til 2023 er forsvundet. De ryger ud i den digitale glemsel.

Klimabelastningen fra Googles, Microsofts, Metas og Apples datacentre er fra 2020 til 2022 sandsynligvis omkring 7,62 gange højere end officielt…

En personalehåndbog kan udstikke væsentlige retningslinjer for dit arbejde, og brud kan få konsekvenser for din ansættelse. Indholdet kan tilmed…

Der kommer flere og flere kvinder ind på landets datamatikeruddannelser, men hvad gør man for at tiltrække og fastholde kvinderne? PROSAbladet har…

PROSAs it-ekspert Ole Tange fik kaffen galt i halsen, da han hørte justitsminister Peter Hummelgaards udmelding omkring, at politiet skal kunne få…

I 2015 blev der optaget 85 kvinder på landets datamatikeruddannelser. I år er tallet 147, og selvom kvinderne stadig er en minoritet på den tekniske…

Sara Statoua er en af de nye elever på datamatikeruddannelsen i Aarhus. Hun glæder sig til at få fingrene i programmering og it-udvikling – også…

"Hvor mange flere beviser skal politikerne bruge?" Det spørger forbundet af it-professionelle om, efter at endnu en rapport fastslår, at introduktion…

Der er kamp om de dygtige cybersikkerhedsspecialister, som bestemt ikke hænger på træerne. Industriens Fond har sat gang i forskellige projekter, der…

En dom ved en amerikansk domstol, der slår fast, at Google har brudt konkurrenceloven ved ulovligt at have opnået monopol som default søgemaskine, får…