Elodie Floriane Mandel-Briefer, der e lektor fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, har ledet studiet. Foto: ETH Zurich

Forskning

Algoritme kan afkode grises følelser

Forskerne har ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser af grise designet en algoritme, der selv kan afkode den enkelte gris' følelser. Håbet er, at algoritmen kan bane vejen for en ny platform til landmanden, der kan hjælpe med at holde øje med dyrenes psykiske sundhed.

Hvad har I konkret gjort?

Vi har optaget lyde fra grise i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer. De positive situationer kunne være, når smågrise fik mælk hos deres mor eller fik lov til at løbe frit omkring. De negative kunne være adskillelse, kastration og at blive sendt til slagtning. I forsøgsstalde blev opstillet forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser. Eksempelvis en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget.

Hvad gjorde I med optagelserne?

Vi har i alt optaget 7.414 lyde fra 411 grise, og ved hjælp af lydoptagelserne har vi designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse – glad eller begejstret, en negativ følelse – bange eller stresset, eller en følelse et sted midtimellem.

Hvad viser resultaterne?

Der er tydelige forskelle på grisenes lyde. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne algoritmen til at genkende lydene kan vi placere 92 procent af lydene til den rigtige følelse.

Hvad kan jeres forskning bruges til?

Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retning af bedre dyrevelfærd for vores husdyr.

Hvad er perspektiverne?

Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til eksempelvis en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene. Metoden vil også kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs føl­elser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.

Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE. Forskningsprojektet Soundwel er finansieret af ERA-Net ANIHWA (Animal Health and Welfare).


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…