Vi har optaget lyde fra grise i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer. De positive situationer kunne være, når smågrise fik mælk hos deres mor eller fik lov til at løbe frit omkring. De negative kunne være adskillelse, kastration og at blive sendt til slagtning. I forsøgsstalde blev opstillet forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser. Eksempelvis en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget.
Vi har i alt optaget 7.414 lyde fra 411 grise, og ved hjælp af lydoptagelserne har vi designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse – glad eller begejstret, en negativ følelse – bange eller stresset, eller en følelse et sted midtimellem.
Der er tydelige forskelle på grisenes lyde. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne algoritmen til at genkende lydene kan vi placere 92 procent af lydene til den rigtige følelse.
Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retning af bedre dyrevelfærd for vores husdyr.
Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til eksempelvis en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene. Metoden vil også kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs følelser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.
Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE. Forskningsprojektet Soundwel er finansieret af ERA-Net ANIHWA (Animal Health and Welfare).