Lektor Jacob Kirkensgaard. Foto: Københavns Universitet

Forskning

Røntgenstråler kan give os velsmagende plantebaseret kost

Røntgenstråler kan bruges til at optimere vores fødevarer og bidrage til, at vi kan lave velsmagende plantebaseret kost til gavn for klimaet. Det viser forskning fra Københavns Universitet.

Hvordan fungerer metoden?

Small Angle X-ray Scattering er en metode, der via røntgenstråler kan undersøge materialer på nanometer-skala, hvor en nanometer svarer til en milliontedel af en millimeter. Metoden fungerer ved, at lysbølger sendes ind i eksempelvis en proteinbaseret fødevare, hvor de interagerer med elektroner i prøven. Nogle af lysbølgerne bliver absorberet, andre passerer igennem, og andre igen påvirker molekylerne. Lysbølgerne bliver spredt i nye retninger, og det mønster, de danner, bliver analyseret og giver indsigt i de strukturelle egenskaber af fødevaren.

Hvad kan det fortælle jer?

Udviklingen af nye bæredygtige og innovative fødevarer afhænger af, at vi kan forstå og analysere strukturen i de enkelte produkter. Vi har brugt SAXS-metoden til at undersøge, hvordan mælkeproteiner opfører sig ved forskellige bæredygtige forarbejdningsmetoder. Vores viden om, hvordan komponenterne i mælk giver en særlig smag, mundfølelse og tekstur, kan vi bruge til forskning i plantebaserede proteiner. For hvis vi kan kortlægge præcis, hvad det er, der gør, at mælken giver os god næring, føles blød i munden og smager sødt og salt, kan vi kopiere de egenskaber til nye plantebaserede og mere klimavenlige produkter og på den måde få flere til at spise dem.

Hvad kan vi bruge det til?

Vi kan for eksempel designe fødevarer, der nedbrydes på en måde, så vi optager flest mulige næringsstoffer, og vi kan optimere udviklingen af fødevarer i forhold til smag, tekstur og næringsindhold. Forestil dig, at du kan tage din yndlingssnack – det kunne være en Marsbar eller en flødeskumskage – og gennemlyse den med røntgenstråler for at få kortlagt, hvad det er, der gør, at det smager så lækkert. Og forestil dig så, at du kan overføre nogle af de gode egenskaber og den fantastiske smag til sundere og mere bæredygtige produkter. Det er faktisk ikke ren fantasi, men kan blive virkelighed.

Hvad er næste skridt?

Vi har på Institut for Fødevarevidenskab anskaffet et nyt Nano-inXider instrument, der netop bruger røntgenstråling til at undersøge blandt andet fødevarer. Vi har for nylig holdt møde med en række store danske fødevareproducenter og ingrediensvirksomheder, der især er nysgerrige på, hvordan de kan lave lækre plantebaserede fødevarer, uden at gå på kompromis med smag og struktur.

”SAXS – Small Angle X-ray Scattering” af lektor Jacob Kirkensgaard og professor Lilia Arhné på Institut for Fødevarevidenskab og Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.


Læs også...

Fremover kan du som forbruger i EU stille minimumskrav til de smartphones og tablets du køber, når det handler om batteritid og muligheden for at…

De stadig bedre AI-programmerings-værktøjer har fået antallet af kodelinjer til at eksplodere. Flere virksomheder drukner i kode skabt af AI, som gør…

En ny undersøgelse blandt mere end 9.000 engelske lærere for elever i alderen 11-18 år viser, at AI har haft stor indflydelse på elevernes læring, og…

IT-ordfører Alexander Ryle (LA) kæmper for at få IT og digitalisering ind i den politiske debat. Under valgkampen har stop masseovervågning og nej til…

Mens vi måske venter på AI-boblen, der enten brister eller fuser ud, så skal vi lære at tage sprogmodeller til os, hvor de rent faktisk giver mening.…

45-årige Stinus Lindgreen (R) kæmper for at få debat om IT, digitalisering, AI og cybersikkerhed ind i valgkampen. For fraværet er larmende, til trods…

Forskere fra techgiganten Anthropic har undersøgt, hvad sprogmodeller reelt kan bruges til i dag, og hvad de så vidt bliver brugt til på…

Emil Petersen, softwareudvikler i netværksbranchen, var på den årlige DKNOG-konference for at skabe forbindelser og blive klogere på automatisering, …

Din mobiltelefon og din computer bliver dyrere. Det skyldes, at efterspørgslen af hukommelse til AI er eksploderet.

70 procent af danske virksomhederne bruger i dag AI-værktøjer - mod blot 44 procent i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.