Lektor Tobias Gehring, DTU Fysik. Foto: Privat

Forskning

Ny teknologi skaber sikre krypteringsnøgler

Ny teknologi gør det muligt at skabe og dele sikre krypteringsnøgler ved hjælp af standard telecom-fiberoptik. Det viser forskning fra DTU.

Hvad er det for en milepæl, der er nået?

I februar kulminerede mange års arbejde med at udvikle sikker kvantekommunikation på DTU. I samarbejde med rådgivningshuset KPMG overførte DTU-forskere data mellem to af Danske Banks datacentre, simuleret af to computere. Demonstrationen lover godt for fremtidens datasikkerhed og samfundets teknologi-kapløb med kriminelle. Det er første gang i Norden, at en dataoverførsel sikret af kvantenøgler finder sted på et netværk uden for laboratoriet. 

Hvilken teknologi ligger bag?

Konkret er laboratoriets teknik flyttet ud i virkeligheden ved at man har bygget de specialiserede optiske systemer sammen i en modtager- og en afsenderenhed, klar til montering i to standardkabinetter. Teknologien hedder 'continuous variable quantum key distribution'. Den gør det muligt at skabe og dele sikre krypteringsnøgler ved hjælp af standard telecom fiberoptik. Den er kompatibel med det almindelige fibernet og vil kunne anvendes i bankens netværk og på sigt i andre kritiske infrastrukturer. 

Datasikkerheden ved sædvanlig kryptering er baseret på stor matematisk kompleksitet. Man kan forstå det som et regnestykke, hvor det er svært at finde løsningen, men let at tjekke om en løsning er korrekt. Vi går en anden vej og anvender kvantemekanikkens basale tilfældigheder som kilden til sikkerhed. Dermed skaber vi grundlaget for dataoverførsler, som man ikke kan hacke, medmindre man bryder de fysiske love.

Hvad er perspektivet?

Dataoverførslen i Danske Bank viser, at teknologien kan tages ud af laboratoriet og bruges i et virkeligt netværk. Nu skal løsningen videreudvikles, så den blandt andet kan foregå uden indblanding fra mennesker. Den videre udvikling af den kvantesikre kommunikation sker i projektet CryptQ, som er et samarbejde mellem forskere på DTU, Danske Bank og en gruppe andre organisationer.

Demonstrationen af den kvantesikre kommunikation var en del af EU H2020-projektet OPENQKD og kan ses på https://openqkd.eu Udviklingen bygger blandt andet på resultatet fra CiViQ, et af EU's flagskibsprojekter, som DTU deltager i. Se https.//civiquantum.eu/.


Læs også...

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…

Hobbyuddannelser i tech kun for piger og fællesskaber for tech-kvinder skal ændre på, at kun 25 procent af it-specialisterne i Estland er kvinder. Det…

Estiske iværksættere har skabt en online-uddannelse uden lærere, som på 12 måneder skal hjælpe med at uddanne it-specialister til virksomhederne.…

Telliskivi Creative City er Tallinns svar på Silicon Valley. PROSAbladet har besøgt Lift99, der er en it-hub den tec- og økosmarte bydel. Fællesskab…