Ansættelsesklausuler - i et følelsesmæssigt perspektiv

Vi har i nogle omgange skrevet om den nye lov, der pr. 1. januar i år regulerer indgåelse af nye ansættelsesklausuler. Ansættelsesklausuler er fællesbetegnelsen for konkurrence- og kundeklausuler. Det er noget, der i den grad appellerer til den venstre hjernehalvdel. Lige noget for en jurist som mig, men for mange andre: KEDELIGT og UINTERESSANT!

Så lad os prøve en helt anden vinkel. Hvad nu, hvis jeg siger, at konkurrence- og kundeklausuler er for ansættelsesretten, hvad ægtepagt og særeje er for ægteskabet? Jo, den er god nok, læs bare videre.

Du ser ind i din udkårnes kønne øjne. Bedøvet af kærlighed får du fremstammet dit frieri.”JA”, lyder svaret. Du har fundet den eneste ene, som du vil dele livet med. Og så kommer tilføjelsen: ”Men jeg vil have særeje”. Der røg den romantik.

Lige sådan er det med ansættelsesklausuler. Du har læst jobannoncen, skrev ansøgningen om 20 gange. Kom til den første samtale og blev indkaldt til anden samtale. ”Du passer super til vores fremragende arbejdsplads; vil du have jobbet?”, lyder det fra den side af bordet.  ”Ja”, får du fremstammet. Dette er ønskejobbet. BUM: Så lander kontrakten foran dig, hvor halvdelen af teksten omhandler opsigelse og regler for tiden efter et brud. Heller ikke særlig romantisk.

Men uanset hvor forblændet du er i et nyt job, skal du tænke over, hvad du skriver under på. Du kan komme til at forpligtige dig til at møde på en arbejdsplads langt væk fra din bopæl. Du kan komme til at aftale en for lav løn. Du kan glemme at få nedskrevet rettigheder til barsel eller barns sygedage. Alt sammen noget, der kan være en gene i arbejdslivet. Men det er dog forhold, der, om ikke andet, annulleres ved et jobskifte.

Men der sker jo netop det med en ansættelsesklausul, at den IKKE bare forsvinder, når du skifter job. Tværtimod. Det er, når du er fratrådt, at du mærker den fulde virkning af klausulen. Du hindres i at gå efter drømmejobbet. På samme måde er det med ægtepagten; det er først efter ægteskabets sammenbrud, at den fulde virkning viser sig.

Tre gode råd

Er det hele så håbløst, hvis kontrakten indeholder en klausul? NEJ. Såvel i forhold til klausuler som i forhold til alt andet i kontrakten er der tre gode råd, du bør følge:

 

  • Læs kontrakten i fred og ro
  • Tænk over, hvad der måske ikke er omtalt i kontrakten - altså rettigheder, du ikke får
  • Send kontrakten til PROSAs jurister, der dels trawler den igennem for at finde fejl og fælder og dels kan give dig den fornødne sparring

Det er ingen synd at indgå en kontrakt med en klausul, og det er ingen skam at aftale en dårlig løn eller specielle vilkår at arbejde under. Men det er næsten utilgiveligt, hvis du ikke er klar over, hvad du reelt aftaler og forpligter dig til.

 

Mere fordelagtige regler

De nye regler om ansættelsesklausuler er mere fordelagtige for arbejdstager end de gamle regler, og vi har da også oplevet, at flere advokatkontorer, som plejer at repræsentere arbejdsgivere, i slutningen af sidste år i deres nyhedsbreve opfordrede firmaerne til at indgå klausuler i 2015, således at de kunne få medarbejdere omfattet af de gamle klausulregler. De nye regler gælder nemlig ikke de klausuler, der blev indgået FØR 1. januar.

De nye regler for klausuler er omtalt på www.prosa.dk i artiklen: ”Kend de nye klausulregler”. 


Læs også...

Det var en helt ny fornemmelse, da Søren tidligere på året blev ramt af stress, for han havde aldrig oplevet stresssymptomer før. Søren har arbejdet i…

I 1999 havnede Berit Søgaard mere eller mindre tilfældigt i IT-branchen, og hun har arbejdet her lige siden. I dag er hun compliancedirektør i Visma,…

Nettet er proppet til randen med websider, som kan hjælpe dig med det ene eller andet eller har så nørdet viden, at de med fordel kan besøges.

Unge tech-folk fortæller om deres håb og drømme for fremtiden. Danske virksomheder kigger mod et tysk eksporteventyr. Forfatter sætter spot på Kina og…

26-årige Francesca Tremulo rejste til Danmark fra Italien for tre år siden for at realisere drømmen om en fremtid i spilbranchen. Hun er uddannet…

Kinas tech fungerer og er udviklet i benhård konkurrence til at være bedst og billigst. Talentmassen er enorm, og der er prestige og attraktive…

Alberte Viendahl er 25 år og har læst multimediedesign på KEA. Hun er blevet vild med at kode og nørde, og nu vil hun gerne tage en top up-uddannelse…

Benjamin Elias Harris er 27 år, og han har gået på datamatikerlinjen på KEA. Han startede egentlig med at læse engelsk på Københavns Universitet, men…

28-årige Yousra Diab arbejdede i flere år som socialrådgiver, inden hun tog springet og startede på datamatikeruddannelsen. Det har været svært at…

26-årige Sophie Ankjær Andersen har læst multimediedesign på KEA. Hun drømmer om, at hun i fremtiden skal tage sit arbejde med til Bali og arbejde…