Arkitekten skal skabe sammenhæng

OIO – Arkitektroller

Enterprise-arkitekt

  • Ansvarlig for udvikling af en enterprise-arkitektur, forankring af denne i virksomhedens ledelse og sikring af, at denne blive fulgt i praksis.
  • Ansvar for koordinering af kompetencer, herunder andre arkitekter.
  • Typisk planlægningshorisont på 2-4 år.

Applikationsarkitekt

  • Ansvarlig for design af applikationslandskab, integrationer og services i en organisation.
  • Har fokus på de funktionelle krav til løsningerne.
  • Har tæt samarbejde med de andre arkitekter og eksterne parter.

Teknologiarkitekt

  • Ansvarlig for det strategiske valg af teknologi.
  • Ansvarlig for, at applikationer og it-services på tværs af organisationen bliver vedligeholdt og opdateret.
  • Sikrer et teknisk arkitekturdesign, der lever op til forretningens non-funktionelle krav (skalabilitet, pålidelighed, management, ydelse og sikkerhed).

Forretningsarkitekt

  • Ansvarlig for forretningsmodellering og kan arbejde med forretningsstrategier og -processer.
  • Har godt eller måske detaljeret domænekendskab.
  • Kan anlægge en tværgående vinkel på forretningen.

Selve betegnelsen ”it-arkitekt” burde man ifølge Klaus Østergaard, enterprise-arkitekt og underviser på ITU, i virkeligheden holde sig fra at anvende, da den er upræcis.

– It-arkitektur er et overbegreb, og det giver mere mening at anvende de arkitektbetegnelser, der knytter an til de specifikke dele af den samlede it-arkitektur, siger han.

Den offentlige standard OIO opererer med seks forskellige arkitektroller: Enterprise-arkitekt, forretningsarkitekt, informationsarkitekt, applikationsarkitekt, teknologiarkitekt og forandringsarkitekt.

– Definitionerne af de forskellige arkitektroller inden for OIO er et glimrende udgangspunkt, både for en virksomhed, der skal definere de ønskede kompetencer i et jobopslag, og for en it-faglig person, der overvejer et sporskifte til en arkitektfunktion, siger Klaus Østergaard.

Klaus Østergaard forklarer, at rollerne informationsarkitekt, applikationsarkitekt og teknologiarkitekt kan ses som de ansvarlige arkitekter for it-arkitekturen, forretningsarkitekten er ansvarlig for forretningsarkitekturen, og enterprise-arkitekten er ansvarlig for, at de forskellige arkitektur-domæner hænger sammen og følger fælles principper og policies.

Han peger på nogle nøgleopgaver, som arkitekter i alle varianter har.

– Arkitekter skal være i stand til at se på tværs af processer i en organisation og til stadighed søge at optimere disse processer. De skal skabe sammenhæng, sørge for, at det er de rigtige opgaver, man søger at løse, og at man gør det ud fra fælles begrebsmodeller og standarder. Og så skal de løbende forbedre arkitekturen ud fra den erfaring og viden, der bliver opbygget, siger han.

De vigtigste kompetencer

Klaus Østergaard peger på tre vigtige kompetencer, som en arkitekt skal have: gode kommunikationsevner, domænekendskab samt evnen til at trække problemstillinger op på et højere abstraktionsniveau. Teknisk viden skal man naturligvis også have, men ikke nødvendigvis på detaljeniveau. Faktisk er det vigtigt, at man som arkitekt undgår den faldgrube, der består i selv at udføre opgaver, som andre burde tage sig af.

Der er mange muligheder for at forfølge en ambition om at blive arkitekt. ITU, Teknologisk Institut, Dansk IT, KL og en række andre offentlige og private organisationer og institutioner udbyder uddannelser, kurser og certificeringer inden for de forskellige dele af it-arkitekturen.

Er din nysgerrighed blevet vakt, kan du kontakte PROSAs karrierevejledning, hvor du kan få sparring og gode råd til at komme videre. 


Læs også...

Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA, har i denne uge indsendt en klage over Danmarks Radio til Datatilsynet. Det skyldes DRs krav om obligatorisk…

Er du på jagt efter et nyt job i it-branchen? Og er du i tvivl om, hvad virksomhederne især kigger efter? PROSAbladet har spurgt en række…

Fra Baltikums største sciencepark i udkanten af Tallinn sikrer Tehnopol, at hundredvis af startups kommer flyvefærdigt ud i virkeligheden. De får…

Estiske børn og unge får praktisk talt tech ind med modermælken, da it og tech-gadgets er en helt central del af hverdagen i både børnehaver,…

I Estland har borgerne kunne stemme digitalt siden 2005. Der har været kritik og debat, men i dag er det mere end halvdelen af esterne, der bruger…

Hvis man i Estland gerne vil skifte spor i sin karriere, er der en lang række muligheder for at videreuddanne sig inden for it. Skoler og online…

I denne udgave af PROSAbladet har vi lavet et tema-nummer om Estland. Det er sjældent, at vi giver så meget spalteplads til et tema – men det baltiske…

Pulserende krea-værksted klæder estiske børn på med både tech-skills og startup-mentalitet. Der er ingen læreplaner eller kedelige eksamener, men 3D…

Det minder om en blanding af X Factor og Den store bagedyst, og det lægger på 15. år gaderne øde i Estland. Velkommen til tv-talentshowet Rakett69,…

Estland har rykket sig ufattelig langt de seneste 30 år – men hvad skal der ske nu? En af udfordringerne er, at Estland kommer til at mange hænder og…