Der er flere veje at gå, når talen falder på at styrke lønmodtagernes rettigheder. En af vejene er kollektive aftaler som de netop overståede forhandlinger på det offentlige område.
Den vej betrådte EU i marts måned, hvor der blev vedtaget et direktiv om vilkårene for platformsarbejde, det vil sige for personer, der arbejder for virksomheder som for eksempel Wolt, Uber, Foodora med flere.
Et af formålene med direktivet har været at sikre en korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder for digitale platforme som enten lønmodtagere eller selvstændige. Et andet formål har været at sikre en gennemsigtighed af måden, arbejdet er blevet ledet på gennem algoritmer og overvågning af medarbejderne.
Vi har set flere eksempler på, at virksomhedsplatforme misbruger begrebet 'selvstændig' for at undgå omkostninger til for eksempel løn under sygdom og feriepenge samt at undgå ansvar for arbejdsulykker.
I dag er det ikke mange it-professionelle i Danmark, der arbejder på den slags platforme.
Direktivet forpligter medlemslandene til at indføre en såkaldt 'formodning for lønmodtagerstatus', når der er tegn på, at der arbejdes under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden, og vurderingen skal tage udgangspunkt i de faktiske forhold ved arbejdets udførelse.
Hvis platformsvirksomheden mener, at formodningen er forkert, så er det platformen, der skal bevise, at platformsarbejderen udfører arbejdet som en reel selvstændig.
Ud over spørgsmålet om beskæftigelsesstatus vil direktivet også beskytte platformsarbejderen, når det kommer til den automatiske overvågning og algoritmestyring, der ligger i de apps, platformsvirksomhederne bruger.
For eksempel skal enhver væsentlig beslutning tages af et menneske og ikke en app eller kunstig intelligens. Ingen skal altså længere kunne fyres af en app.
Platformene skal ligeledes være mere åbne om, hvilke algoritmesystemer de anvender, og hvordan de fungerer og påvirker de ansatte. Det er første gang nogensinde, at EU lovgiver på dette felt. Kort efter kom så AI-direktivet, som også indeholder noget om lønmodtagernes rettigheder i forbindelse med brugen af AI-systemer, men det er en anden historie.
Netop direktivets bestemmelser om algoritmer og overvågning er interessant og kan bruges som afsæt til regler til regulering i forhold til andre virksomheder, som også benytter algoritmer og kunstig intelligens til at styre og tilrettelægge arbejdet.
I dag er det ikke mange it-professionelle i Danmark, der arbejder på den slags platforme. Men platformene eksisterer, og der kommer hele tiden flere af dem. PROSA vil derfor følge med i implementeringen af direktivet, så vi kan være med til at sikre, at heller ikke PROSAs medlemmer kommer i klemme, hvis der sker en stigende grad af platformsarbejde inden for vores område.